Echo Flower Shawl

To dage med nåle og sjalet er endelig helt færdigt. Det blev stort. Jeg ønskede stort. Men måske havde jeg ikke troet, det ville blive så stort. Det ér stort, og det er godt.

Med kameraret i hånden og sjalet over armen, satte jeg kursen mod bænkene, der dannede ramme om en fødselsdag sidste lørdag. Slet ikke noget dårligt sted til en forevigelse. Lidt leg med selvudløserfunktionen gav også mulighed for billeder af sjalsindsvøbte skuldre, og ud over besværgeligheden ved både at være model og fotograf, er det ikke umuligt jeg forsøger igen en anden gang. Også selvom jeg foretrækker et sæt hænder mere til tryk på knapper og finindstillinger.

Jeg er stadig ikke helt sikker på, hvor meget jeg holder af farveholdningen i det færdige projekt. Karinas ide om et farvebad lurer et sted i baggrunden, men det haster ikke. Nu prøver jeg af, og finder ud af hvor jeg ender.

Måske venter jeg lidt med at prøve af, for selvom det færdige resultat kradser en smule er det også temmelig varmt. Bare at have det over armen giver varme. En god varme, og det er ikke at fornægte.

Garnet er Kauni, der var et stort hit dengang jeg forsøgsvis begav mig ind i Bloglandia. Alle talte om Kauni, alle strikkede i Kauni, så da jeg faldt over et parti med alskens farvemuligheder, slog jeg til, og har siden haft det liggende.

Jeg synes ikke det er så stort et vidunder, som jeg oplevede det slået op som. Det har været en smule hårdt at strikke i, men ikke mere end, det ikke ville kunne skræmme mig væk. Det kunne til gengæld tanken om hvor mange splinter og hø eller halm jeg har piller ud undervejs. Det og så en viden om at det måske aldrig bliver rigtig blødt. Min oplevelse med garnet er i hvert fald, at det efter vask stadig kradser en smule.

Men det er varmt og det er god kvalitet i sig selv.

Mønstret trak tænder ud, og jeg vil nok aldrig kaste mig over lige det mønster igen. Men jeg har lyst til mere lace og huller og mærkelige maskekonstruktioner. Heldigvis har jeg også garnet til det, og måske endda et mønster peget ud. Jeg mangler bare lige en garnvinde – men det er der råd for.

Design: Echo Flower Shawl designet af Jenny Johnson.

Garn: Kauni 8/2 Effektgarn. 100 % uld i farven EF.

Det færdige sjal vejer 330 gr.

Pinde: En temmelig lang rundpind nr 3½. Desværre gik wiren i stykker lige inden kanten, hvilket betød at stykket med allerflest masker måtte strikkes på en noget kortere wire – ikke det mest animerende i forhold til at blive færdig.

Størrelse: Jeg gik efter sjalsstørrelse, og ville have det stort – stort blev det.

Det færdige sjal har et vingefang på 207 cm og en længde på 1 meter.

Bemærkninger: Jeg fulgte opskriften fra ende til anden. I stedet for de foreslåede fjorten gentagelser af mønstret inden kanten, valgte jeg at gentage yderligere seks gange og endte med tyve gentagelser før kanten.

Mønstret er så snedigt regnet ud, at uanset antallet af gentagelser, passer kanten altid.  Jeg kunne godt have lavet en gentagelse eller to mindre, men det krøller så meget sammen undervejs, at det kan være svært at vurdere, hvor stort det færdige resultat er.

Jeg er nu godt tilfreds og set i bakspejlet, har det været et både hyggeligt og langsommeligt projekt.

Den endelige afsluttende kant med dobbelt garn og forfærdelig mange vrangmasker, giver en fornemmelse af perler på en snor, og jeg glæder mig over ikke at ahve valgt den noget nemmere og mere ligefor, helt almindelige aflukning.

Har du lyst til at se flere billeder af sjalet, kan de ses lige her på Ravelry.