12 cast Ons 2025 - September

 

Jeg er tydeligvis stadig bagud. Det jeg troede skulle være en månedlig update først på måneden, har flyttet sig til at være en månedlig update midt på måneden. Bare for at sikre det med månedligt, har jeg forsøgt at finde fremskridt, på fremskridtet fra cirka månedsskiftet.

Jeg har fire projekter tilbage. Jeg har arbejdet på de tre. Alle tre projekter, der tager eller har taget lang tid. Det sidste projekt, har jeg overvejet om nogensinde bliver færdigt. Jeg var klar til at kaste håndklædet i ringen, men det bliver stadig pænt, jeg vil gerne have det færdige resultat, så lige nu venter det. Muligvis meget længe - som i det bliver ikke færdigt i år. 

Som vanligt har jeg opdateret collagen. 

• Grønne kanter betyder projektet er færdigt.
• Nedtonede felter betyder at jeg ikke har arbejdet på projektet.
• Resten er billeder af fremgangen.

Autumn Alpine

Færdig 18. april 2025

Trøjen er til Emilie og bliver flittigt brugt.

Hjertesokken

Færdige - 13. februar 2025

Også til Emilie

Lucrezia Blouse

Trøjen er færdig - og til Emilie. 

Vi har taget billeder - som i den grad skal tages om. Jeg er ikke tilhænger af mærker, der strikker op i nakken. Jeg venter til Emilie får tid, så tager vi nye.

Indtil da -  ligesom med min trøje en tidligere måned, får I et lille sneak peek. 

Saven Sweater

Jeg har fået hul på at strikke trøjen til Anders, der er hård ved håndleddene. To omgange, et ret- og en vrangpind ad gangen. Jeg kan godt strikke to omgange et par gange på samme dag - bare der er tid mellem. 

To omgange kan ses. Jeg er snart ved ærmegabet. Og bilder mig ind, at så går det meget hurtigere... 

Temperaturhuse

Som i sidste måned er jeg kun halvvejs gennem den forgangne måned. Men husene bliver bygget. Ikke så hurtigt, som dengang projektet var nyt. Men dog med synlig fremgang måned for måned. 

Pulsvarme

Færdige - 6. januar 2025

Til Daniel. Han blev glad dengang jeg afleverede dem, så mon ikke de bliver brugt. 

Karklude

Færdige - 7. februar 2025

Nogen er givet væk, rester venter stadig i gavekassen. (Som jeg åbenbart glemmer jeg har oprettet...)

Vævede klude

Jeg har haft væven fremme og er faktisk færdig med det vævede. Det var jeg ikke da måneden vat helt ny - så I får et billede fra dengang det vævede stadig sad på væven og manglede nogle omgange.  

Hæklet taske

Her er så min Achilleshæl. Projektet ligger stille - som i helt stille. Det forstyrrer mig ikke, jeg glemmer det nærmest. Derfor får det lov at ligge. Måske finder jeg det frem en dag. Måske får det lov at ligge til evig tid. 

Det er ikke til at vide.

Antique Filligree

Færdig - 14. juni 2025

Den er stadig skøn. Også selvom den er blevet lidt stor, som tiden er gået. Ikke fordi den er vokset, nærmere tværtimod. Snarere fordi jeg er skrumpet en smule. 

Strikkede bukser

Færdige - 24. marts 2015

Bukserne der skal varme, når jeg cykler til og fra arbejde på kolde dage. Jeg glæder mig stadig til at tage dem i brug. Og tænker at bliver de for store, kan elastikken strammes lidt...

Julekalenderspind

Færdigt af to gange - det pink, 13. februar 2025, resten 30. august 2025

Det fyldte til gengæld. Så meget at jeg har strikket af det. En dag kommer der billeder.

Nu bliver det spændende hvor langt jeg kommer i november.

På tur mod Odense

 

Tilbage på Thorø ved Assens, er vi stadig på lejrskole. Det er blevet onsdag, alle skal til Odense og jeg gik tidligt sammen med et par skadede piger, der ville med og et par stykker, der bare mente de var langsomme, og ville være sikre på at nå bussen. 

Jeg havde tilbudt de skadede piger et lift med en taxa de tre kilometer mod Assens, men ikke om de ville høre tale om det. Den ene lovede at passe på i storbyen og sidde ned, så meget som muligt og begge var åbne for en taxa på vej tilbage. 

Det viste sig at så meget som muligt, var ikke-eksisterende og det skadede knæ var ømt og værkende da vi mange timer senere stod af bussen fra Odense tilbage til Assens. Jeg tror vi fik fat i byens eneste taxa. Det var i hvert fald den samme, som hentede ved broen mod øen, da vi et par dage senere skulle hjem, og jeg havde fået dem overbevist om at det ville være en god ide at blive kørt.

Som det blev, gik vi langs de nedlagte spor fra Thorøhuse til Arena Assens og bussen om Odense. Det er en smuk tur, som starter ved broen til øen, hvorfra biler ikke må køre længere. Vi gik gennem den lille landsby og langs vandet på landevejen mod Assens, indtil vi kunne dreje ind på de gamle spor.  Både udsigten over vand og det grønne langs sporerne er smukke omgivelser. Samtidig var vejret med os. 

Fremme i Odense startede vi på Brandts Klædefabrik. Det var her vi mødte min mor og Annelise, som havde været på ferie i det jyske og havde et sidste ophold i Odense, inden turen gik tilbage mod Vanløse.  Det var så mærkeligt at mødes midt i landet, og der er stadig elever der taler om at det var sjovt at møde min mor. Flere forstod ikke rigtigt hvordan vi kunne mødes i Odense, når hun bor i København!?

Eleverne fordelte sig på alle etagerne, vi voksne forsøgte at dele os med og der var flere spændende ting at se. Jeg tænker jeg ville have fordybet mig noget mere, havde jeg været uden elever, der skal holdes opsyn med. 

Det store billede af konen, der har mistet sin mand, sit opholdsgrundlag og måske dermed også sit liv i en tid, hvor kvinder ikke havde værdi, optog mig en del, mens særudstillingen med originaltegninger af Jacob Martin Strids Den fantastiske bus, var spændende at se. Måske mest fordi Oscar og jeg læser i den, hver gang han sover her. 

Oscar er ikke helt så imponeret af den, som jeg. Aftalen er, at vi læser fem sider hver gang - så det tager et stykke at komme igennem. 

Senere blev eleverne sendt ud i byen, med en aftale om at mødes ved stationen og bussen, for at komme hjem. Vi havde delt dem i to grupper, for at kunne være der, men endte med at en stor del af gruppe to, kom med hjem i første omgang.

Vi voksne fandt frokost, havde hver nogle ærinder eller andet vi gerne ville. Nogen havde aldrig smagt brunsviger og den stenkendte fynbo var klar til at finde den gode bager. Jeg fandt danskvand, mens Tine fandt en letvægtsvindjakke og ellers daskede vi lidt rundt i byen. 

Tilbage ved Thorø var der højvande. Øen var ved at synke - eller måske var der bare oversvømmet. Vi endte med at tage sko og strømper af og vade gennem vandet. Ikke alle havde tænkt så langt, og da de mest langsomme af os nåede tilbage til hytten, stod der temmelig mange sko til tørre.

masker på en søndag - Uge 41

 

Ugen kort:

• Det har været en skøn uge.
• På skolen havde vi trivselsuge, lavede teamsbuilding og samarbejde på tredje årgang.
• Fredag blev sluttet af med motionsdag.
• Jeg mødtes med studiegruppen og lavede et par gode aftaler i forhold til den kommende opgave, der skal afleveres lige om lidt.
• Det lykkedes mig at tage af sted til fem timers studie uden strikketøj. Jeg panikkøbte garn og pinde i Føtex, og en flok karklude til en kommende fødselsdag er nu på vej. 
• Mandagsstudie betyder at jeg kan køre forbi Sille på vej hjem. Hun var alene uden Rose, vi spiste aftensmad og ordnede hele verdenssituationen, inden vi skiltes igen. 
• Jeg var med badedamerne i Brøndby havn. Det er et fint sted at bade. Det er koldt, men det er også skønt. 
• I årgangsteamet gik vi ud og spiste. Det var også skønt. 
• Jeg uddelte standpunktskarakterer til valgfagsholdet. Jeg tror aldrig jeg bliver glad for den del af mit arbejde, og må konstatere at vi er nødt til at tale sammen igen. Jeg har prøvet, føler mig ikke hørt med det resultat at jeg bliver undergravet.
• Jeg holdt møde med min praktikvejleder og lagde gode planer. 
• Det er smukt, når størstedelen af skolen synger fælles morgensang. 
• Efterårsferien er sat i gang. Jeg har ikke de store planer, men har alligevel en følelse af at ugen hurtigt får ben at gå på. 
• Jeg brugte lørdag sammen med Bettina, strik og gode snakke. 
• Jeg har hentet Oscar der nu ligger og sover. I morgen skal vi i Tivoli.

Læse:

Det tog tid før jeg begyndte at synes om Døden mellem linjerne. Jeg-fortælleren er åbenbart ikke min forestrukne. Samtidig synes jeg der var voldsomt irriterende at jeg-fortællernen var en veninde til den myrdede og ikke politiet. 

Men så skiftede fortælleren. Til politikommisæren, der gennemlevede de samme øjeblikke. Senere dukkede endnu en person op som fortæller. Det gør noget ved historien, som jeg må erkende at jeg godt kan lide. Og da veninden igen dukkede op som hovedpersonen, var det helt i orden. 

Der er mange spørgsmål, mange muligheder og endnu et lig. 

Strikke:

Som en del af årets udfordring, de tolv projekter, jeg slog op til i tiden mellem jul og slut januar, er sweateren til Anders mit smertensbarn. I reel betydning.

Garnet er lækkert, men voldsomt hårdt ved mine håndled. Jeg er ikke nået langt, den bliver flot, men bliver den færdig. 

Sikkert ikke i år. Og mens den har henslæbt livet og et par gange forsøgt genoplivet, er jeg måske nået dertil hvor den for alvor rykker. 

I løbet af de sidste halvanden uge, har jeg strikket på den hver dag. Bare to omgange. Det kan håndledet klare. Nogen gange to omgange et par gange om dagen. Med lange pauser mellem. Så bliver det alligevel til noget. 

Det går ikke hurtigt, men det går. Lige nu mangler jeg omkring fem centimeter, inden ærmegabet - jeg strikker nedefra og op. Jeg bilder mig ind, at når ærmegabet kan lukkes af og for og bag skal strikkes hver for sig, vil det hele gå meget hurtigere. At de kortere længder, gør projektet hurtigere. 

Jeg er ikke overbevist om at det er rigtigt. Men følelsen kan være virkelig. Og det er vigtigt. 

Så jeg lader naiviteten råde og strikker videre i korte intervaller. 

For jeg gider så godt at den bliver til noget.

Broderi på en søndag - Uge 40

 

Ugen kort:

• DSA er et meget lille fag. Efter tre undervisningsgange er vi halvvejs. Jeg vil have mere. Jeg synes der er alt for få timer. 
• Matematik er et langt større fag, men ikke mindre spændende. Vi blev præsenteret for Tages Kvadrat - en vildt sjov opgave. 
• Jeg er så stolt af mine matematikelever. De havde bare styr på det hele. Jeg sendte dem til weekend med en hjemmeopgave, der havde udgangspunkt i DSA-undervisningen, og kræver at de hjemme taler sammen med deres forældre på det sprog de taler hjemme. Jeg er spændt på hvad de kommer tilbage med. 
• Jeg hentede Oscar. jeg havde lovet han måtte komme i bad. Han var klar. Da vi endelig kunne pakke sammen og køre hjem, faldt kæden af hans cykel. Han gad ikke gå, jeg gad ikke olie på fingererne. Altså trak jeg og Oscar hang fast i min cykel. Det virkede. 
• Det er ved at være tid til standpunktskarakterer. Jeg synes det er svært. men har stadig nogle dage. 
• Jeg forstår ikke helt at støvsugere, der skal tømmes hele tiden, over en skraldespand, med en sky af støv til følge, kan betyde mindre støv, på et værksted...
•  Vi holdt årets første reflekterende teammøde. Jeg skal forestille at være mødeleder og havde forberedt mig til, noget jeg synes var både fluffy og kedeligt. Trods vigtigt nok. Vi skal gennem en kompetencepakke i forbindelse med inklusion. Jeg har kigget fremad og de næste moduler ser meget mere spændende og vedkommende ud. Vi kom gennem, fik lavet nogle gode aftaler. Men resten af teamet var heller ikke imponerede. 
• Jeg pakkede til weekenden, Berit kom forbi med bilen, vi kørte ud og købte ind til morgenmad i weekenden og hun fik min kuffert med, da hun kørte hjem. 
• Fredag blev jeg hentet på skolen, efter arbejde, til den skønneste weekend i et lejet sommerhus, sammen med de skønneste af de skønne. 

Læse:

Jeg læser stadig i Døden mellem linjerne. Jeg er stadig ikke rigtig overbevist om jeg gider fortsætte. Jeg håber stadig den bliver bedre. 

Jeg forstår ikke konceptet. Det skulle være første del i en serie om en kriminaloverbetjent. Hvorfor bliver vi så ved med at følge en underviser? I jeg-form. Jeg forstår det ikke. 

Men der er sket et mord, og Kriminaloverbetjenten skal undersøge det.

Vi har bare kun mødt hende kort to gange. 

Brodere:

Husbyggeriet vokser, men holder også pause. Jeg er i gang med september, de første huse er færdige, en hel del mangler. Oktober er slet ikke på tegnebrættet. 

Det er stadig sjovt at se husene vokse og gro. Det er vildt at se farvespillet, der nærmer sig de køligere toner. Men jeg har ikke den samme tid til at sy, som jeg havde tidligere. 

Dels er jeg træt, når jeg kommer hjem. Dels bliver det tidligere mørkt. 

I ugen der gik fandt jeg et par forstørrelsesbriller. De er et hit. De er grimme, de er tunge. Men jeg kan heldigvis ikke se mig selv, og at de virker er altid godt. 

Jeg har ikke travlt. Jeg har erkendt at det er et projekt, der tager tid. Det bliver færdigt, når det bliver færdigt. Færdigt skal det nok blive - det er jeg slet ikke i tvivl  

Tøsetur

 

Det er længe siden vi planlagde, og længe vi har glædet os. En weekend med tøserne er altid godt.

Men hvor skulle vi hen? Berit fandt et sommerhus i Nordsjælland, og inden jeg så mig om havde jeg lejet det. Et skønt hus med charme, stemning og plads til os alle sammen. Det har været en fantastisk weekend. 

Berit og jeg mødtes allerede torsdag og købte ind til morgenmaden. Frokost skulle vi nok finde og aftensmaden havde Anja med til fredag - og nok til lørdag. Anjas have bugner stadig og hun formåede at tilberede til måltid, stort set alene med ingredienser fra egen avl. Det var godt. 

Da fredagen var slut, holdt Berit og ventede uden foran skolen, med min kuffert i bagagerummet. Kursen blev sat mod Hornsherred og Rørvig, hvor vi i den grad var klar til tøsehygge. Vi nåede først frem, senere dukkede Lotte, Louise og Anja op. Vi gik en tur til standen og nød solnedgangen inden aftensmaden. 

Jeg spurgte og Louise sagde ja. Lørdag morgen kørte vi til Rørvig havn, fandt Helårsbadernes stamsted og hoppede i havnen. Trappen var glat, vejret var vådt og blæsende og vandet var koldt. Alligevel var det en god oplevelse. kan jeg mon blive ved? 

Vi var ellers ved at give op. Først var planen stranden, men der var fyldt med brandmænd. Da vi sad i bilen og kiggede ud på vildskaben, regnen, blæsten og de høje bølger, nåede vi at tale for og imod. Men Helårsbadernes lille ponton ligger inde i havnen, og selvom den ikke var for os, var der mulighed for at stige ned i vandet og komme op igen lige ved siden af. Vandet var næsten helt stille og Louise synes jeg var ret sej af en nybegynder at være - hun bader i sit isbad året rundt.

Efter morgenmaden kørte Lotte hjem til en dobbeltfødselsdag og vi andre tog på oplevelse. Vi startede i Havnsø, hvor Berit gerne ville kigge indenfor i Havneskuret. Jeg kom derfra med en ny kurv.  

Derfra kørte vi tilbage mod Nykøbing Sj og Det Vilde Spinderi. Det var spændende at se alle de fine gamle maskiner i aktion. Igen kunne jeg ikke gå uden noget, og købte kæmmet spelsau-uld. Jeg tænker det skal gennem rokken, men venter til efterårsferien - mindst - for jeg er ikke sikker på om anklen er helt klar til pedaltrædning. 

De to der var i spinderiet, da vi kom fortalte glade og gerne om processer og fibre. Jeg lærte ikke noget nyt, men synes bare det hele var vildt spændende. Jeg havde en håndspundet trøje på, og fik anerkendende blikke, da de andre fortalte at jeg havde spundet garnet selv. 

Lige i nærheden ligger Nygårdens Gårdbutik. Det var en blandet oplevelse. Der er mange fine ting, men det er lidt for pænt og ens og dyrt. 

Vi kørte tilbage med fisk fra Havnsø til aftensmaden. Anja havde spil med, det var en god ide. 

Søndag måtte Louise tidligere af sted, og til dans. Vi andre havde god tid, fik pakket, ryddet og vasket af, inden vi låste, afleverede nøglen og kørte videre. Vi startede på havnen i Rørvig, hvorfra Berit gerne ville have fisk med hjem, inden vi fortsatte til den Gode Butik. Det er en oplevelse. Alt muligt lækkert og gammelt. Der er hele tiden nyt at kigge på, og jeg kunne godt have lyst til at tage det hele med hjem. Vi lod det hele blive. 

Jeg kiggede ellers efter væve eller spinderedskaber. 

Med to biler og hver vores destination, krammede vi farvel til Anja, satte os til rette og kørte hjemad. Det har været den skønneste weekend. 

Det er altid godt at være sammen med de tossede tøser. 

Masker på en søndag - Uge 39

 

Ugen kort:

• Der er for alvor gang i uddannelsen, både mandag og tirsdag. Det er lige på og hårdt, det er spændende og jeg er træt, når jeg kommer hjem. 
• Jeg kørte forbi Sille efter mandagens uddannelse. Det var skønt at ses, og vi har lavet en aftale næste mandag igen.
• Jeg må erkende at have lavet en fejl, da jeg ikke hentede en udskrevet recept, for di jeg tænkte den kunne vente. Et besøg hos lægen viser at den måske slet ikke var udskrevet? Nu har en ny tid til en ny recept.
• Jeg hentede Oscar til en hyggelig aften. Tyve minutter inden vi skulle pakke sammen og køre hjem, begyndte han at tale om at komme i bad. Det mente jeg ikke vi kunne nå, og har i stedet lovet ham at han må komme i bad, næste gang jeg henter ham. 
• Jeg kunne huske hvordan man opretter brikker i skemasystemet. Jeg var ellers sikker på at skulle have hjælp. 
• Jeg har været på volden - på det hemmelige sted - og samle et utal af kastanjer. Hvor mange ved jeg ikke. Anders estimerere over nihundrede. Jeg tænker børnene skal tælle dem, så jeg kan se hvordan de vil gribe opgaven an. Senere skal de bruges til andet i matematiktimerne. 
• Emilie har fået svar på klagen, hun sendte efter en køreprøve med en nedladende sagkyndig. Hun er blevet hørt, der er indskærpet overfor de sagkyndige, at de skal tale ordentligt til eleverne. Hun var glad. 
• Jeg tog til Aarhus sammen med fire skønne kvinder. Og havde en fantastisk weekend. 
• Jeg har badet i havnebadet i Aarhus. Det var koldt, men det var også skønt, og kan det lade sig gøre vil jeg gerne med i fremtiden. 
• Jeg er hjemme igen, træt og glad og med en bunke lektier til de næste dage. 

Læse:

Jeg har tidligere læst Elly Griffiths og er glad for hendes stil. Derfor undrer det mig, at jeg slet ikke kan komme i gang med Døden mellem linjerne. Foreløbig er en underviser på et kollegium. Hendes veninde - litteraturunderviseren Clare, er lidt for kedelig til mig. Jeg håber der snart sker noget - bare noget, for jeg har svært ved at holde fokus, og det forstår jeg ikke helt. 

Strikke:

For længe siden strikkede jeg et par strømper til Anders. Opskriften hedder Coffee Cantata og er et par strømper fyldt med snoninger af enhver art. Sådan et par, hvor det ikke er nok med et lille diagram. Nej diagrammet skifter hele tiden, hver ny pind er forskellig fra en foregående, men resultatet er fantastisk. 

Jeg har længe gerne ville strikke dem igen. Nu har jeg slået op. De første tog lang tid at strikke. Gad vide hvor længe de her vil tage og strikke færdige?

Kollegahygge i Aarhus

 

Weekenden er brugt i Aarhus. Sammen med fire gæve kvinder. Det har været skønt. 

Baggrunden var den årlige weekend, hvor alle der kan, sammen tager af sted ud i verden og bruger tid til at være sammen. Sidste år var vi i Göteborg, i år gik turen til Aarhus. 

Sidste år var vi omkring tyve, i år bare fem. Hvorfor flere ikke kunne, eller ville, er vi ikke rigtig klar over. Men vi fem har haft en fantastisk weekend, hvor vi som Tine sagde; ikke skulle være oversociale. 

Vi tog Kombardo-bussen fra busterminalen ved Dybbølsbro, og sejlede fra Odden til Aarhus fredag eftermiddag. Vi havde på forhånd hver især booket værelser på Cabinn. Det gav anledning til en tour de chambre, for det var lidt forskelligt hvad vi var endt i. 

Jeg har boet på hotellet før, og vidste at værelserne er små. Så små at de godt kan føles lidt trange. Jeg havde derfor bestilt et lidt større værelse. Tine og Rie havde besluttet sig for penthouseboligerne. De var fine, havde udsigt over åen og fri adgang til larmen fra Aarhus' natteliv. De blev noget utilfredse, da de mødte mit værelse med køleskab og udsigt til en baggård uden larm. Jeg var glad for mit værelse og havde kolde danskvand på køl.

Vi har spist god mad, vi har gået den gamle by tynd, vi har drukket drinks og snakket, grinet og været alvorlige. 

Og vi har været modige. Rie var madmodig og smagte på mad hun ikke havde mødt før. Jeg gik med Tine og Camilla, der bader mindst en gang om ugen hele året rundt, til havnebadet i Aarhus, som damerne var imponerede over. 

Vi var i både lørdag og søndag morgen. Havnebadet havde en sauna, så vi var i vandet med to ture i saunaen imellem begge morgener. Jeg synes det var koldt, men lettere at komme i end forventet. Og det var skønt bagefter.

Søndag morgen gik Marie med og dermed var vi to, der var vandmodige. Jeg har muligvis lavet en aftale med damerne om at tage med dem en gang om ugen, hvis det kan lade sig gøre. Jeg gad godt, men jeg er usikker på om det hænge sammen med aftenstudier, farmordage og resten af arbejdslivet. 

Jeg tror vi gør et forsøg. 

Hjemme igen glæder jeg mig over en fantastisk weekend.