Masker på en mandag - Uge 45

 

Ugen kort:

• Jeg tog billeder i går, og glemte alt om dem :/
• Studiegruppen mødtes på KP og fik styr på den aktivitet vi skal afprøve i dag. 
• Vi fik også omskrevet den opgave vi havde afleveret, men fik besked på at genaflevere. Det var sikkert i orden at aflevere igen, men når en lærer skriver nedladende til voksne mennesker, kan jeg godt blive lidt knotten. 
• Min cykel var flad, da jeg gik fra KP, mod Sille. Jeg fandt luft, men måtte konstatere at den var flad igen, da jeg skulle hjem. Nu står den og venter på den dag jeg kan finde et hul mellem arbejdstider og studie, hvor cykelsmeden har åbent. 
• Jeg vidste godt det ville ske - dæk nærmest uden slidbane, hjælpe ikke mod punkteringer. Den trænger til kærlig omsorg og nye dæk.
• I 3.X er vi begyndt at øve at forklare Hvordan regner jeg. Det er svært, når man bare gør det, og det giver ikke mening at skulle forklare, når man godt kan. 
• Jeg fik afleveret matematikopgaven en uge for sent. Jeg er lidt usikker på hvem der skal rette den, for det er meningen at vi skal rette hinandens, men nu er jeg uden for loopet og har heller ikke nogen jeg skal rette...
• Damerne tog på tur, gik fem kilometer rundt om indsøerne ved Køge Bugt strandpark. Vi gik fra stranden ved Brøndby til havnen i Vallensbæk og tilbage på den anden side af søen. 
• Bagefter hentede vi badeudstyret i bilen og gik i vandet i solnedgangen. Det var skønt. 
• Vi havde en fornuftig snak i fagteamet. Det er spændende hvornår lokalerne skal renoveres. Håndværk og design-lokalerne skal flytte til den anden side af kælderen. Der er både indtænkt plads til det ene og det andet sammen med ekstra plads til maskiner og lager. 
• Mine valgfagselever er i gang med en prøveeksamen. Pludselig rykker det tæt på, og samarbejde er sværere end man skulle tro. 
• Min leder tog med, snakkede med elever, nye ledere på Next og vi har fastsat et møde med plads til forventningsafstemning om det kommende år. Vi har en dagsorden, jeg er ikke helt sikker på at vores samarbejdspartnere ser helt det samme som vi. 
• Selvom vi prøver at lade være, ender møder tit oven i hinanden. På den anden side er det meget lettere at planlægge, når man kun er tre, der kan tage alle beslutningerne. 
• En ny temmelig spændende opgave, er måske faldet ned i min turban. Men hvad indeholder sådan en opgave? Føler jeg mig klædt på til den? Er jeg klar til at sige ja? Jeg har brug for at tale med en voksen. 
• Pludselig var det weekend. Det er vildt som tiden går stærkt!
• Det blev ugen hvor jeg var i vandet to gange. Min mor og jeg havde sat hinanden stævne ved Vestbad til endnu et koldt gys udenfor. Vi mødtes med Tine, og var i to gange - for det siger mor man skal! Det prikkede lækkert i huden bagefter. 
• En tidligere kollega fyldte 60, inviterede og jeg fik et lift. Det blev en hyggelig eftermiddag og aften, der blev noget senere end jeg havde forventet.
• Søndag var tænkt til mest af alt ingenting. Jeg gik på biblioteket, i centret og efter flere danskvand. Jeg vaskede, ordnede og strikkede en del. Senere gik jeg igen, for alle mine fine små pensler har gemt sig. Nu har jeg købt nye, så dukker de nok op...
• Søndag endte med et samlet antal skridt på over elleve et halvt tusinde. 

Læse:

Engang i sidste måned sad jeg hjemme hos Sille, og det gik op for mig, at serien om Lisbeth Salander er udvidet med endnu et par bøger, skrevet af endnu en forfatter. Jeg lånte alle dem jeg kunne komme i tanke om, var ikke sikker på hvor mange jeg havde læst. 

Jeg er startet på den sidste af David Lagercrantz' tre. Jeg har læst den, men jeg kan ikke huske handlingen, plottet eller slutningen. Nu læser jeg den igen. Det kommer til at tage tid, for jeg er træt når jeg går i seng. Og det er her jeg læser.

Lisbeth er ude efter sin søster, har sat et angreb ind, men er samtidig også eftersøgt af samme søster, der har samme agenda.

Strikke:

Jeg har strikket alle sokkerne til Anders færdig. Nu er det slut med sokker. Troede jeg.

For Rie spurgte pænt. Jeg strikker ellers ikke på bestilling. Men jeg strikker strømper til Rie, og når hun selv har været ude og købe garn, gerne vil have tykke sokker og de ikke skal udstyres med snoninger, går det nok.

Jeg har lovet at strikke to par af glimmergarnet, hun har fundet til lejligheden. De har et meget bestemt formål, der mest af alt handler om hygge. 

At der er glimmer i er vigtigt. For Rie er i den grad en glimmergås!

Masker på en søndag - Uge 44

 

Ugen kort:

• Den sidste "rigtige" eftermiddag med DSA undervisning er slut. Næste uge mødes vi sidste gang inden eksamen, til en afprøvning af formatet.
• Sille og jeg mødtes på stamstedet og hentede indisk med hjem. Vi hyggede og spiste en times tid, inden jeg pakkede mig sammen og var væk før Rose kom hjem fra Halloweenfest. Sille mente det bedst at hun kunne komme hurtigt i seng. 
• farvegryden er kommet i kog. Jeg har farvet med løgskaller, filmet og fortalt undervejs. Jeg har endnu ikke vist frem, men glæder mig til at se, om det kan fungere at jeg farver, 3. klasse ser efterfølgende og vi til sommer skal bruge alt det farvede uld. 
• På månedens lærermøde "kom jeg til" at tilmelde mig et udvalg, der skal komme med forslag til fælles arrangementer i indskolingen. 
• Matematikstudiet bød på en aften uden de store udregninger. Vi brugte det meste af tiden på at høre om studieordning, bekendtgørelse, fælles mål, eksamen og alt det nye, der er på vej. Vi afprøvede en eksamensopgave, og nåede derfor også at regne lidt. 
• Jeg havde en god snak med afdelingslederen om valgfag, forventningsafstemning og næste års hold.
• I mange år har Geene Ross' tanker om at børn gør det godt, hvis de kan, været det styrende i mit arbejdsliv. Nu er det åbenbart opfundet igen, og ikke alle er lige imponerede. Jeg tænker der er mange måder at vinkle det syn.
• Daniel hentede Oscar, da jeg ikke kunne nå det, og vi havde en hyggelig aften inden de skulle hjem igen. 
• Anders lavede lækker tomatsuppe fra bunden af bagte tomater. Det smagte fantastisk. Oscar var ikke imponeret, og det var godt vi havde ketchup til pastaen i køleskabet. 
• Min matematikteammakker og jeg holdt endnu et godt møde med matematikvejlederen, der giver så mange gode råd til planlægning og undervisning. 
• Min skæve storetånegl, der for mange år siden blev slået af og voksede helt forkert ud, er på vej i den rigtige retning. jeg har fundet en fantastisk fodterapeut, der hjælper den på vej. 
• Fredag var præget af halloween, og jeg fandt alt det sorte tøj frem og garnerede med græsker, edderkopper og knogler i håret. Det vakte lykke. 
• Min mor og jeg mødtes til et dyb i friluftsbadet i Vestbad. Vandet var 10 grader. Det er stadig godt - koldt, ja - men stadig godt. Vi aftalte at mødes igen næste lørdag. 
• Jeg har skrevet matematikopgaven færdig - nu venter den næste. Jeg skal bare lige finde ud af hvordan jeg aflevere, når deadline er overskredet. 
• Berit inviterede til en kop the og en god snak om nyt job og hverdagen.

Læse:

Der er ikke langt igen før jeg er færdig med historien om Vicekriminalkommisær Harbinder Kaue og den brogede flok af mennesker hun åbenbart altid ender med at omgive sig med. 

En morder er fundet, men der er stadig løse tråde og knuder der skal bindes. Der er også stadig sider tilbage i bogen, så mon ikke det går op. 

Jeg er underholdt. 

Strikke:

Sweateren til Anders, der volder så mange problemer med håndled, der gør ondt af ufleksibelt garn er vokset støt den sidste måned. Pludselig er enden inden for rækkevidde. Også selvom der stadig mangler ærmer og forstykket ikke er nået over ærmegabet. 

Jeg synes den bliver flot, og med de få pinde der er tilbage, før ryggen kan lukkes af, tager jeg mig selv i at have lyst til at køre på. 

Jeg gør det ikke, jeg holder fast i planen om lidt men godt. For jeg skal huske at passe på mine håndled.  

Assens

 

Tilbage i august var lejrskolen ved at nå enden af ugen. Faktisk var der bare torsdag tilbage, inden vi fredag drog hjem igen. 

Torsdag havde jeg personligt set frem til. Turen gik nemlig til Assens, og der har jeg aldrig været. Der er mange steder i Danmark jeg aldrig har været, men der er få steder jeg aldrig har været, som samtidig er fødestedet for både min morfar, min farmor og min mor. Der er vel i sandhed kun et sted - Assens. 

Vi gik ind til Assens. Langs den nedlagte banestrækning. Vi gik også hjem igen. Da vi nåede så langt var de fleste af børnene sendt i forvejen og Tine og jeg kunne derfor følges alene hjem. 

Assens er en superhyggelig by. Når man kommer sydfra langs banestrækningen, er de første oplevelser af by arenaområdet og den gamle sukkerfabrik, der i dag rummer Politiet, Rådhuset og Sukkerhallen, der så vidt jeg forstår er et kulturhus af en art. 

Med familie fra Lolland bliver sukkerfabrikker hurtigt tryghedsskabende - her er noget jeg kender. Og fabrikken i Assens er absolut en pæn en af slagsen, også selvom den er nedlagt. Den imponerende skorsten kunne ses helt ude fra Thorø.

Vi skulle videre ind mod byen, mod små byhuse, butiksstrøg, gamle købmandsgårde og en kirke, der desværre var pakket godt ind. Jeg er sikker på den er fin under indpakningen. 

Jeg fulgtes det sidste stykke med et par elever, der ikke synes det er afsindig spændende at skulle til en lille by, langt væk fra København. Hvad skulle vi dog der? Og hvorfor skulle vi gå så langt? (fire kilometer). Da vi endelig nåede det lille torv, hvor Mikkel stod og ventede på os, kunne man ikke engang se en butik, og de blev endnu mere mopsede og kede af det. Jeg håber det blev bedre, da de drejede om hjørnet og så hele butiksgaden.

Jeg er ikke sikker. Ikke alle elever synes Assens var helt så fantastiks som jeg synes. Heller ikke selvom den hjemlige tysklærer er født og opvokset i byen. 

Eleverne blev sendt ud i byen, nogen shoppede, nogen synes, som sagt, der var afsindig kedeligt og andre hyggede sig. Vi voksne mødte til frokost, inden nogle skulle videre, der skulle købes det sidste til aftensmaden, eller andet som er vigtigt, når man kommer til byen. 

Jeg var imponeret af den gamle biograf, der vistnok nu er en del af Strandmølleskolen, og bliver brugt som teatersal. Det synes jeg er cool og godt genbrug af tidligere tider. 

Jeg endte med at vente på de sidste elever, inden jeg selv pakkede sammen, og gik mod Arenaen, hvor jeg mødtes med Tine og gik turen hjem igen. 

Assens er så hyggelig, at man ikke kun passer på hinanden, også svaner har deres plads i byen - jeg har aldrig mødt et skilt som det med svanerne. Jeg blev helt glad, over at se hvordan der er plads til alle. 

Masker på en søndag - Uge 43

 

Ugen kort:

• Vi mødtes i studiegruppen på biblioteket på KP og færdiggjorde studieproduktet til DSA. 
• Bagefter fik Emil og jeg styr på forståelsen af endnu en opgave - denne gang matematik. 
• Jeg mødtes med gode venner til et par hyggelige timer. 
• 3.X talte alle kastanjerne jeg samlede på volden. Anders havde ret, der var over 900. Nærmere bestemt 943.
• Vi har indkaldt til skole/hjem samtaler. 
• I matematik klippede vi beviser for formlerne til firkanter og trekanter.
• I løbet af ugen er alle tre tredjeklasser næsten blevet færdige med årets første projekt. De har været så gode, og resultatet er fantastisk. 
• Jeg hentede Oscar, vi spiste franske hotdogs i Centret og hyggede hjemme, inden han skulle hjem og sove. 
• Jeg har tænkt en del over hvad samarbejde er, og stillede spørgsmål, der gav mig nye tanker og nye spørgsmål. Jeg spørger videre i næste uge. 
• Jeg gled og faldt lige ned på halebenet på en glat terrasse i arbejdstid. Det gør ikke så ondt som sidst, men vi er enige om at en skadesanmeldelse skal skrives. 
• Jeg kørte med badedamerne til stranden på ugens mest blæsende og våde dag. Der var vildt med gode bølger og regn. Alligevel var det en god oplevelsen, selvom jeg stadig synes det er lidt vildt, sådan at bade i kulden. 
• Hele ugen har matematikopgaven luret i baggrunden. Nu er jeg endelig i gang. Den skal egentlig afleveres i morgen, men jeg er ikke sikker på jeg når det. Heldigvis kan det godt udskydes.
• En skøn eftermiddag og aften hos min mor sammen med min søster, min mor, mine kusiner og min søsters børn, gav grobund for en snak om gamle dage og dengang vi var på ferie sammen. 
• Jeg har købt badesko til vinterbadning. Det gik stærkt - jeg bestilte dem i aftes og kunne hente dem i morges. 

Læse:

Blev Peggy myrdet? Det tror Natalja, en ukrainsk hjemmehjælper med en spændende fortid, der sammen med et par umage venner er taget på roadtrip for at blive klogere på Peggys død. 

Det passer ikke Harbinder, Kriminalpolitiet, der ikke synes civilister skal lave politiarbejde. Men måske finder de faktisk ud af spændende ting, som Harbinder ikke selv kan hjemme. 

Strikke:

I sidste uge var jeg lidt træt af sokker, men havde købt nyt garn og var ikke helt sikker på hvad jeg skulle. Jeg skulle åbenbart slå op til flere sokker. Nu har jeg tre igangværende par. Et halvt færdigt, to godt på vej. 

Jeg strikker lidt på den ene, lidt på den anden og lidt på den tredje. Af en eller anden grund er det blevet sjovt at strikke sokker igen.

Det tager selvfølgelig længere tid at blive færdig med tre par, når de strikkes synkront. Men hvis det er sjovere er jeg på.

Jeg var blandt dem, der købte Sari Nordlunds Tidløs Strik i Netto. Der er mange fine snoninger, og jeg har fundet et par stykker, der virker fint på sokker. 

Skrabucket

 

Så gik der endnu en uge, og jeg har ellers masser af opslag på lager. Jeg er vild med at studere, men jeg må også indrømme at det trækker på energien og der er ting, der bliver underprioriteret - min blog for eksempel.

Da det hæklede tæppe var færdigt, havde jeg stadig en del rester tilbage. Jeg har længe haft kig på Skrabucket af Theresia Lew. Nu var tiden kommet og alle de små rester skulle bruges til det sidste. 

Jeg sorterede i bunker, lavede fine fades og lagde to tråde sammen. Når den ene slap op, satte jeg en ny til. Det giver en fin overgang mellem farverne, når der er flere tråde at sætte sammen.

Skrabucket er dobbelt, og med dobbelte tråde, har den en fin fasthed. Men den er også tung. Jeg har haft den med ude, men fordi den er tung, er det ikke førstevalget. Til gengæld er den fin hjemme. En anden ulempe ved strikkede projektposer er, at pindene har en tendens til at stikke lige igennem. I hvert fald når pindene er strømpepinde og der er flere af dem. 

Det var en fornøjelse at strikke den lille taske. Jeg satte de pæne farver på ydersiden, og resten inderst. Den er som udgangspunkt til at vende og har dermed to ydersider. Jeg kommer bare aldrig til at vende den, ud over da jeg tog billederne.

Design: Skrabucket af Theresia Lew.

Garn: Rester af håndfarvet strømpegarn. Stort set alle resterne fra resterne til det hæklede tæppe, jeg var årevis om at blive færdig med. 

Der gik 240 gram til den færdige taske. Med snoretræk und alles.

Alt garn er holdt dobbelt. 

Jeg var opmærksom på at bruge alle de små rester og endte derfor med to små rester, ud af temmelig mange.

Pinde: Tasken er strikket på pinde nummer 4. Jeg startede med strømpepinde og overgik til en 60 centimeter rundpind, da der var masker nok. 

Størrelse: Den færdige taske har en diameter på 25 cm og en højde inklusive løbegang på 21 cm.

Jeg gik efter den store størrelse, men endte lidt større. 

Bemærkninger: Det er en rigtig fin opskrift, og jeg gjorde stort set som der stod. Det er noget siden jeg strikkede den, og jeg har en erindring om, at jeg måske kom til at gøre noget andet, da jeg strikkede løbegangen sammen. Udelukkende fordi jeg ikke læste, men bare gjorde. 

Snoretrækket er i opskriften en iCord. Det kunne have været fint. Jeg valgte at hækle en double chain/half iCord. Dels synes jeg den er fin, dels havde jeg netop stiftet bekendtskab med den, og havde lyst til at lege lidt mere med den hæklede snor, der et tykkere end en række luftmasker.

Jeg hæklede med tre tråde og en nål nummer 5, for at få en tykkere snor. 

Vil du se flere billeder af tasken, kan de ses på Ravelry.

Masker på en søndag - Uge 42

 

Ugen kort:

• Efterårsferie.
• Jeg har været hjemme, hygget, nusset rundt, strikket en del og fået vinget en del af på listen over ting jeg gerne vil gøre. Mit hjem føles mere som mit hjem og det er en rar fornemmelse. 
• Soveværelset er for alvor indviet. Jeg har syet gardiner over sengen og endelig fået den himmel, jeg har ønsket, siden jeg flyttede ind. Jeg har flyttet en hylde og lampen fra det gamle soveværelse til det nye og fundet det rigtige stativ til tøj på bøjler. Det sidste venter til en dag Emilie kommer i bil, og vi kan få det til at passe sammen. 
• Jeg havde Oscar overnattende fra søndag til mandag. Vi havde god tid, hyggede og tog mod byen, da vi var klar. En hel dag i Tivoli var en fantastisk oplevelse og han havde en fest - selvom det er kedeligt at stå i kø.
• Tirsdag tog jeg til Hundige og en dag sammen med min søster. Zacharias fyldte 18, og jeg var med tur på ungecentret. Jeg besluttede for længe siden at en attenårsfødselsdag betyder et patchworktæppe fra mig. Han kan heldigvis godt vente til det bliver færdigt. Jeg turde ikke love noget før juleferien.
• Den ene af to opgaver er godt på vej - vi mødes i studiegruppen i morgen og skriver færdigt. Den anden halter noget bagud. Der er stadig tid. 
• Jeg har brugt rigtig meget tid med strikkepinde, væven, rokken og broderinålen.
• Jeg kørte til Vestbad torsdag morgen. de hår åbnet op for vinterbadning udvalgte dage. Jeg var helt alene da jeg gik ud, og en livredder trissede efter og sad og kiggede på at jeg svømmede rundt. Han gikmed ind, da jeg var færdig. Vestbad er et godt bud, i uger uden de andre damer. 
• Berit og Lotte mødtes hos bageren. Jeg mødtes med og vi havde en hyggelig time sammen, inden vi alle skulle videre. 
• Jeg var omkring lægen, efter en ny recept, og skyndte mig at gå på apoteket.
• Sille stod for godt vejr på sin fødselsdag. 
• Et par gaver til kommende større fejninger er godt på vej.
• Jeg er klar til at tage hul på næste uge.

Læse:

Anden del i serien om Politioverkommisær Harbinder Kaur er fra starten langt mere spændende end den første. Også selvom jeg læser langsomt. Den første del blev spændende, men det tog tid. Det gik op for mig at jegperson-fortællere åbenbart ikke er min foretrukne. Måske heller ikke forfatterens, for del to er med en alvidende fortæller.

Nogen er død - er det et mord? Vennerne tror det, og gør deres for at presse på. Endnu et dødsfald er netop sket. Er det et mord? Det vides ikke endnu. 

Strikke:

Jeg tager mig selv i at blive ved med at købe strømpegarn til sokker til Anders. Jeg ved ikke hvorfor. Måske fordi sokker nemme at strikke? Men jeg er lidt træt af at strikke sokker. Jeg kan jo sådan set bare pakke garnet væk. Jeg kunne også slå op til det næste og det næste par og lade dem ligge til jeg gider igen. Men er det en god ide? Jeg tvivler. 

Jeg har fundet en snoning i bogen med vikingestrik. Jeg har også fundet nogle andre snoninger i andre bøger. Anders kan godt lide snoninger, og normalt kan jeg godt lide at strikke sokker. 

Jeg ved ikke hvor det ender. 

Jeg tænker de her bliver færdige. Inden alt for længe.