Masker på en søndag - Uge 52

 

Ugen kort:

• Jeg har juleferie. Det er skønt - og dagene går alt for hurtigt. 
• Tine og jeg har været ved stranden syv dage i løbet af ferien. Det har været fantastisk at starte dagen med et koldt bad. Nu er det slut, for Tine er taget i sommerhus. 
• Emilie kørte os fra hun ankom tirsdag aften.
• Inde hos Helle fik min storetånegl, der i mange år har vokset mærkeligt, efter den faldt af, endnu en omgang. Den bliver så fin, og jeg kan igen have højhælede sko på. 
• Stuen blev ryddet for rok og stol bag, der begge blev sendt på juleferie i kælderen. Det skabte plads til et lille juletræ, som Emilie pyntede fint.
• Min mor kom forbi og farvede batik. Det ligger og venter på hun kommer igen i morgen, og fortsætter projektet.
• Jeg lavede en ny krans til hoveddøren. Der har hængt en krans med engle jeg lavede af pap for temmelig mange år siden. Den trængte til at blive udskiftet.
• Emilie kørte mig ud til skolen efter min julegave, jeg ikke kunne have på cyklen. Jeg lokkede hende til at hjælpe lidt med at rydde op i værkstedet. Det trænger hele tiden.
• Vi havde den hyggeligste juleaften hele nede i gear med god mad, spil, sang og dans om juletræet. 
• Vi fik også nogle rigtig gode gaver.
• Juledagene har været stille. Det har været skønt. 
• Emilie kørte mig til IKEA, hvor en længere liste blev indfriet. Det gik hurtigt nok, indtil en enkelt vare skulle hentes i vareudleveringen. Vi ventede næsten to en halv time, inden det viste sig at vi var hoppet ud af systemet. Det var mørkt da vi nåede hjem. 
• Studiegruppen mødtes hjemme hos Emil, der har en rigtig lækker lejlighed på Østerbro. Vi fik samlet op og samlet sammen og uddelt nye opgaver, inden vi mødes igen om fjorten dage.
• Jeg har samlet de første to mindre IKEA-møbler og hængt en lampe op. 

Læse:

Jeg bliver stadig lidt irriteret på forfatteren, men historien buldrer derudaf og er - må jeg indrømme - ret spændende. Michael og Lisbeth kører igen parløb. Svala har sin egen undersøgelse og et barn er forsvundet.

Der er mørke, ubehagelige kræfter der trækker i tråde. Jeg tænker de gode vinder i sidste ende, selvom det lige nu ikke ser sådan ud. 

Strikke:

For mange år siden blev jeg færdig som håndarbejdslærer fra Hellerup Håndarbejdsseminarium. I forbindelse med den endelige eksamen skrev jeg om dominostrik og opfandt selv et par former. Gennem de år jeg gik på seminariet strikkede jeg rigtig meget dominostrik - men jeg har aldrig strikket et tæppe.

I løbet af det sidste år, har jeg samlet minier i farver jeg synes er pæne. Mellem minier jeg selv har valgt enkeltvis, har jeg købet et par sæt, der indeholdt farver, der kan være med til at gøre det lidt mere spændende. 

Juleaften slog jeg op til et tæppe. Hvornår det bliver færdigt er på ingen måde vigtigt. Men det er første opslag i det kommende års udfordring med tolv projekter, der startes op fra juleaften til 31. januar.

Foreløbig synes jeg det bliver fint. 

Lilla køkkensæt

 

Emilie spurgte pænt - og skulle bruge det til julegave. Jeg sagde ja og pigebarnet købte selv garn. Det er svært at sige nej til. 

Ønsket gik på grydelapper og matchende karklude. Jeg lagde ud med grydelapperne, for jeg skulle gerne have garn nok til at nå hele vejen rundt på alle omgange. Resterne gik derefter til kludene. De må nemlig godt være lidt melerede og flerfarvede i udtrykket. 

Når alle farverne er i samme farve, men forskellig intensitet og nuancer skal det nok ende med et hænge sammen. 

Bemærkninger: En lidt anderledes Faktaboks - men sådan bliver det denne gang. Jeg fandt for længe, længe siden en opskrift på grydelapperne, men jeg har ændret så meget på opskriften, at den måske nok er en opskrift, og så alligevel ikke. 

Det samme gælder karkludene, som jeg fandt en anvisning på for længe siden - jeg kan huske det var på Instagram, men det er jo nærmest umuligt at finde igen. Og også her har jeg ændret så det passer mig. 

Grydelapperne er dobbelte, hæklede af stangmasker. Hver farve dækker to omgange, der alle har udtag. de to halvdele bliver hæklet sammen med fastmasker og tilføjet muslingekanter og en strop. Jeg lavede de to sider omvendte af hinanden ret farvemæssigt. 

Karkludene strikker jeg med to tråde, og det lykkedes mig næsten at kunne sætte to farver sammen til ensfarvede klude. Den ene er vist gennemfarvet med de samme to tråde, de to andre måtte jeg skifte undervejs. Men de ser nogenlunde ens ud - jeg kan egentlig godt lide at det skifter lidt. 

Jeg havde et overskud af garn, da jeg var færdig. Emilie havde købt mere end der skulle bruges. Det bliver nok til klude engang med tiden. 

Pinde og nål: Jeg brugte 4 mm hæklenål og strikkepinde. 

Garn:  Bomuldsgarn i lilla toner. Helt almindeligt 8/4 bomuld. Emilie fandt det hos Hobbii. 

Der gik 314 gram til hele sættet. 

Hun købte faktisk også lyserødt garn i håb om to sæt. Jeg er ikke nået til nummer to endnu. Men mon ikke en dag...

Vil du se flere billeder af karklude og grydelapper, kan de ses på Ravelry.

Vinterbadning

 

Havde nogen sagt til mig for bare et halvt år siden, at jeg ville finde vinterbadning fantastisk - havde jeg ikke troet på dem. Men så jeg var jeg på lejrskole med Tine. 

Tine er vinterbader. Hun har sammen med Camilla badet de sidste tre år - det er deres fjerde sæson nu. Tine opfordrede til at bade hver eller hver anden dag, mens vi var på lejrskole. Det var i august, jeg synes vandet var koldt, men det var stadig sommer, jeg havde endnu en tur i vandet til gode, og gik med. Det var ret hyggeligt. 

Måneden efter var vi på kollegatur til Aarhus. Tine og Camilla havde på forhånd tjekket op på bademuligheder, og opfordrede til at gå med til havnebadet, der i øvrigt har nogle ret gode faciliteter. Jeg gik med, kunne jeg bade i august, kunne jeg vel også bade i september. Og jeg synes det var lidt spændende. 

Jeg synes det var vanvittig koldt, men ikke ubehageligt. Det var lækkert at gå i sauna, og derefter gå i vandet igen. Da de næste morgen gik derhen igen, var jeg så klar og var med. 

Det var nemt at blive inviteret med, når de kører til stranden, og inden jeg så mig om var jeg en del af gruppen. Næsten samtidig lukkede Vestbad op for vinterbadning i friluftsbadet nogle gange om ugen, og da vi havde en uge, hvor vi ikke kunne få enderne til at mødes, Tine ikke var hjemme og ingen kunne køre til stranden, gik det op for mig at Vestbad er en rigtig god mulighed, når jeg er alene. 

Man skal nemlig ikke vinterbade alene, og i Vestbad går en livredder med ud. De er så søde - livredderne. Ingen af dem har lyst til at skulle i det kolde vand, og de giver ofte udtryk for respekt for dem, der gør det. Det er en supergod mulighed, hvis man vil vinterbade, men ikke har nogen at gøre det sammen med. Jeg er efterhånden nået dertil, hvor jeg svinger forbi hver lørdag morgen. Nogen gange mødes jeg med Tine eller min mor, der tidligere vinterbadede, og er begyndt igen. 

Hun går sine egne veje, bader andre steder, sammen med andre. Men vi har en aftale om at jeg skal med hende en dag, ligesom hun ind imellem er med mig.

Jeg ville aldrig komme til stranden, hvis jeg finde derud alene. Men Tine bor ikke langt væk, hun har en bil og hver gang vi hopper i havet, bliver jeg overrasket over hvor let det er, hvor fedt det er, og hvor rart jeg har det bagefter. 

Siden juleferien startede har vi været i fem gange. Senest i formiddags. Vi har en aftale igen i morgen. Og som Tine siger, er det rart at jeg bor så tæt på, for ellers var hun ikke kommet i så ofte. 

I formiddags kørte Emilie. Hun ville gerne med til stranden, men hun ville ikke i. Jeg tror hun synes jeg er tosset. I dag kunne jeg tage mit nye store badeantræk på, som Anders gav mig i julegave. Den skulle indvies. Badeskoene, som har vist sig at være rigtig rare, købte jeg selv, ret hurtigt efter jeg begyndte at bade regelmæssigt. 

Den var fantastisk - badekåben. Eller omklædningskåben, som sådan en vist hedder.

Der var frost i græsset og på bilen, da vi kom ned i formiddags. Med en første sæson er alting en første gang. Og mens Emilie befriede bilen for frost, tænkte jeg at det ville blive meget koldt at hoppe i. Da vi nåede ud til stranden, stod der 3 grader på skiltet - målt i morges. 

Igen måtte jeg bare erkende at det var overraskende rart. Og fordi Pernilles mor siger at man skal dobbeltdyppe, gik vi selvfølgelig i to gange - der sker noget anden gang. Og bagefter prikkede det skønt i huden. 

Jeg er klar til i morgen. Og Emilie er klar til at køre igen. Siger hun.

Glædelig jul

 

Vi havde den skønneste aften i går. Bare os tre - Anders, Emilie og jeg. Den lille børnefamilie var hos Amalies far i år. Sådan er det, når sol og vind skal deles.  

Der var engang vi var flere. Der var engang jeg troede vi skulle blive ved at være flere. Men sådan skulle det ikke være, og faktisk synes jeg det var helt fint, bare at være os. 

Vi brugte dagen i nattøj, hjalp hinanden med at lave maden. Emilie er ferm i et køkken, og giver den gerne gas. Jeg kogte grøden, hun lavede risalamanden. Hun stod også for anden, som Anders overtog, da der skulle skæres. Jeg lavede salaten, Anders klarede sovsen, og mens jeg dækkede bordet, kogte Emilie kartoflerne. 

Og da det hele var færdigt og nattøjet skiftet ud, satte vi os til en middag, der bestemt ikke fejlede noget.

Mens Anders havde brug for en pause, spillede Emilie og jeg. Senere dansede vi rundt og rundt om træet, og det gik op for mig at vi aldrig har lært børnene Sikken voldsom trængsel og alarm - den må på repertoiret, for den er faktisk hyggelig. Jeg endte med at synge alene, mens Anders brummede med på de sidste linjer - her synes Emilie også hun kunne være med. 

I en lille lejlighed er der ikke plads til en juletræ, uden at flytte rundt. Derfor blev både rok og stolen bag sendt på juleferie i kælderen, da jeg mandag aften gjorde klar og stillede træet op. Emilie pyntede det tirsdag aften, efter hun var ankommet.

Det får lov at stå et par dage, nu med elektrisk lys - det er kun på selve aftenen at vi insisterer på de levende. Når rokken kommer hjem fra ferie, har jeg nogle spundne tråde der skal spindes. Jeg fik spundet færdig, lige inden den blev sendt ud af døren. 

Vi fik gode gaver - alle tre. Gaver vi havde ønsket, ikke vidste vi ønskede eller gaver vi blev glade for. Det er altid skønt. Og der var overraskende mange, når vi ikke var flere. 

Men Anders trak sig, og stadig kæmper lidt med eftervirkningerne af sygdom, fandt Emilie risalamanden frem og synes det var lidt kedeligt at vi kun var to, der skulle lede efter en mandel. Men det kan godt blive spændende alligevel. Hun var til det sidste sikker på jeg havde den, og så endte den med at være i hendes allersidste mundfuld. 

Vi fandt en julefilm og bænkede os i sofaen. Mens vi så film fik jeg slået op til det kommende års første opslag i udfordringen om tolv opslag. Jeg er stadig ikke helt sikker på alle tolv, men nogle ligger temmelig klar. 

Og julen er slet ikke slut. I dag og de næste dage, har vi tid til ingenting og lige det vi har lyst til. Tempoet er langsomt, helt som vi bedst kan lide, og vi nyder det.

Glædelig jul til jer alle.

12 Cast Ons 2025 - December

 

Det er lige gået op for mig, at jeg glemte november. Måske fordi status stort set er den samme som sidst.

Alligevel har jeg brug for en sidste opdatering af årets store udfordring, inden en ny starter. Mest af alt fordi det har været sjovt. Det var sjovt at slå op i vildskab, det var sjovt at forsøge at nå det hele. Det var overraskende helt i orden ikke at nå alt, at erkende at noget ikke bliver færdigt, og at andet nok skal blive det - med tiden.

Med juleaften er det tid til et nyt år med tolv nye projekter. Jeg har besluttet at være med igen. At bruge de kommende cirka fire uger til at starte endnu en omgang nye projekter. Jeg har ikke endeligt besluttet hvad jeg skal lave. Noget står fast - noget er udsat til opgaven - og noget er endnu uafklaret. Jeg har en liste, som er lidt længere end tolv, og der kunne godt ende med at komme noget andet ind fra sidelinjen. 

I aften har jeg en plan. I aften, når vi alle har brug for at være lidt alene, slår jeg op. Og som sidste år, tænker jeg at præsentere de tolv nye projekter (mellem alt det andet jeg forestiller mig at skrive om) og igen forsøge at gøre status på månedlig basis. 

Og dermed en sidste status for dette års udfordring:

Autumn Alpine

Færdig - 18. april 2025

Den bliver flittigt brugt. Emilie havde den på i går, da hun kom hjem. 

Hjertesokken

Færdige - 13. februar 2025

Også til Emilie. Jeg er sikker på de bliver brugt. Hun er absolut strikkeværdig.

Lucrezia Blouse

Færdig - 15. september 2025

Igen til Emilie. Den har ligget længe og vente på at hun kom hjem. Vi tog billeder i dag, derfor stadig et sneek peak i oversigten. Hun var meget hurtig til at stille op til photoshoot - for så kan den tages i brug. 

Saven Sweater

Sweateren til Anders, som bliver så flot, er hård ved håndled, hænder, fingre, arm og albue. Den har ligget stille den sidste måned, andet kom i vejen. Og jeg havde nok godt af pausen. Jeg håber stadig at kunne afslutte kroppen inden nytår, og dermed bare mangle ærmerne, til næste år. 

Den bliver færdig - det er der ingen tvivl om. Hvornår er stadig spørgsmålet. 

Temperaturhuse

Jeg nyder stadig at arbejde på de små huse. Også selvom jeg er bagud. November er begyndt, og december mangler stadig. 

Igen er det et projekt, jeg ved bliver færdigt. Jeg er bare ikke sikker på hvornår. Det har jeg det fint med. 

Pulsvarme

Færdige - 6. januar 2025

Til Daniel. Han bad om håndledsvarme og han fik håndledsvarme. 

Karklude

Færdige - 7. februar 2025

De har været gode at have liggende som gaver gennem året.

Vævede klude

Færdige - 2. november 2025

Jeg nåede det ikke til fødselsdagen. Men de er færdige, de er givet væk, og de blev taget godt imod. 

Hæklet taske

Jeg har ikke trævlet den op endnu. Jeg er ikke sikker på det kan betale sig. Jeg har stadig en drøm om den taske. Men jeg tror garnet er forkert. 

Måske en dag jeg finder opskriften frem igen.

Antique Filligree

Færdig - 14. juni 2025

Det var et dejligt stykke strik. Jeg synes den er blevet så flot. Den bliver brugt og jeg er vild med den. 

Strikkede bukser

Færdige - 24. marts 2025

Da det for alvor blev koldt en gang i sidste måned, fandt jeg dem frem. De er lige præcis så fantastisk, som jeg havde forestillet mig. De fungere under en kjole, over strømpebukserne, når jeg cykler til og fra arbejde eller studie. 

Jeg kommer til at slide dem op. 

Julekalenderspind

Færdigt - af to omgange. 

De lyserøde, røde og nogle af de hvide fibre, blev til lækkert blødt garn, som jeg strikkede til Emilie af. 

Resten blev til det smukkeste og meget blødere end forventet garn - som jeg faktisk også har strikket af - men ikke fået vist frem. Endnu.

Nu er det spændende, hvad næste år bringer. Og projekterne her, de dukker nok op igen. Efterhånden som de bliver færdige, og jeg finder tid til både billeder og fremvisning. 

Tivoli i julestemning

 

Det er nogle måneder siden jeg fik det Tivolikort Berit havde liggende, og ikke havde aktiveret. Oscar og jeg var i Tivoli tilbage omkring Halloween og så dengang den pyntede have. Skulle vi også nå julehaven, var det ved at være tid, og i lørdags tog vi derfor bussen ind til Hovedbanen og Tivoli. 

Der er fint derinde. Jeg har en oplevelse af, at årtidsdekorationerne - både efterår og jul - er blevet større siden dengang mine børn var små, vi boede tættere på byen og jeg havde Tivolikort i pungen. Det er fint, lidt overvældende og der var mange, mange mennesker. 

Oscar lagde stærkt ud og mente vi skulle i Rutsjebanen. Vistnok mest fordi, jeg sidste gang fortalte at det er min yndlingsforlystelse. Sidste gang var han ikke så vild med den, men det kunne jo være han bedre kunne lide den nu - så vi gik i Rutsjebanen. Og han synes den var meget sjovere end sidst. Fortalte han flere gange. Men han er stadig ikke så vild med de der bakker. 

Derefter mente han at vi også skulle i Mælkevejen, den anden rutsjebane med en rumraket forrest. Tidligere var det et tog. Men vi skulle lige vente lidt. Jeg var ikke sikker på om det var en god ide, men han holdt fast, og inden vi tog hjem ventede vi i kø og fik turen rundt tre gange. Her måtte han erkende, at den var ikke så sjov, som han troede. Den kørte hurtigere end han havde set nedefra - det havde jeg prøvet at fortælle, og han kunne ikke så godt lide at køre gennem tunellen mod platformen. 

Inden da var vi forbi Radiobilerne, som har fået restriktioner siden sidst, så han var for lille, en tur i Den Gyldne Kuffert - det var hyggeligt og ude at sejle. Han havde aldrig styret en båd før, og trods en del snurren rundt, var han rigtig god til at styre udenom andre - bortset fra dem vi sejlede ind i, og som mente det var det man skulle. Jeg er ikke sikker på bådede er radiobiler...

Solen skinnede, vi havde solbrillerne på og da vi blev sultne vendte jeg snuden mod grillbaren, hvor Klubben plejede at mødes i jagten på pomfritter og et sted indendørs at sidde. Undervejs kom vi forbi Rasmus Klump legepladsen. Det var et hit. Mens han mosede rundt, håbede jeg at han dukkede op igen. Mellem de mange børn og forældre, fandt han mig igen og igen. 

Efter maden gik det op for mig at man på julemarkedet kan købe risengrød. Det sagde jeg ikke højt, og i stedet gik vi tilbage mod bagenden af haven og var en tur i Stjernetårnet - en ny, mindre og mindre vild udgave af Det Gyldne Tårn. Heldigvis var han for lille til det store tårn, for han kan absolut bedre lide drop-towers end rutsjebaner, forklarede han. Jeg har ingen lyst til at skulle op i Det Gyldne Tårn, så det var fint at han ikke måtte komme derop. Han begyndte at snakke om Det Flyvende Tæppe, men der var han også for lille. 

Så var det vi gik mod Mælkevejen, og Oscar mente at han skulle have churros og så var han klar til at tage hjem. Lige inden udgangen kom vi forbi Skærsilden - legepladsen under den gamle rutsjebane, som jeg var vild med som barn. Jeg mente vi skulle ind, Oscar så en legeplads, smed jakke og hue, ville egentlig også have støvlerne af, men beholdt dem på, og så forsvandt han.

Der stod jeg, med overtøj i armene, og kiggede efter et sted at sidde. Der er éen bænk i hele legeområdet. Der sad en dame, men der var også plads til mig, så mens jeg både kiggede efter barnet og holdt øje med om bænken blev ved at have ledige pladser dukkede han op igen, jeg udpegede bænken og endte med at sidde der det meste af en time, mens barnet løb rundt i fuld fart.

Jeg fandt strikketøjet frem, konstaterede at der koldt i det uopvarmede rum, Oscar var forbi flere gange og måtte lige have støvlerne af en enkelt gang, for de stoppede ham altså på vej ned ad en høj rutsjebane. Han kom hurtigt tilbage og fik dem på igen. Han kom løbende forbi, konstaterede at det var sjovt, men han ikke så godt kunne lide at lyset skiftede farve. Det måtte jeg give ham ret i. farveskiftende stroboskoblys er ikke fantastisk. 

Til sidst pakkede jeg mig sammen, indfangede barnet og vi begav os hjemad. Jeg tror det var lyset, men jeg var helt færdig, da vi kunne sætte os i bussen. Det var Oscar vist også. I hvert fald var det tæt på at jeg ikke fik ham med af igen. Han ville ikke rejse sig, da vi skulle af, og havde vi ikke siddet helt oppe ved chaufføren, så han kunne høre vores samtale om hvor vi var og hvorfor vi skulle af nu, var vi sikkert endt med at skulle gå et stop tilbage. 

Først ude på gaden, kunne jeg pege hjemad, og han fik vendt op og ned på sit Verdensbillede og synes alligevel at det havde været en god ide at stå af.

Det var en skøn dag. 

 

Masker på en søndag - Uge 50 & 51

 

Uge 50 - kort:

• Endnu en eksamen står for døren, og jeg har en følelse af at jeg er ved at knække nøden i forhold til eksamenslæsning. I hvert fald delvist.
• Vi mødtes i matematik-fagteamet. Vi blev præsenteret for en undersøgelse om matematik, faglig udvikling og faldgruber. Vi spillede sjove matematikspil og talte matematik. Det er et godt forum at blive klogere i. 
• Mens ferien nærmede sig, blev der flere og flere sidste gange i det her kalenderår. Først stod studie for døren, her er ferierne altid en smule længere. Det kan jeg godt leve med.
• Ugen bød på tre gange bål, da alle tre 3. klasser skulle brænde det pap, der sad indeni metalomviklinger, der endte som fine pynteophæng. For at få noget ud af bålet, endte vi hver gang med at riste æblebåde dyppet i sukker og kanel over gløderne. 
• Jeg var i vandet - både på stranden og i friluftsbadet i Vestbad. 
• Kollegatøserne mødtes hos Berit, hyggede, spillede pakkeleg og havde en skøn aften. Jeg er glad for jeg har de skønne damer. 
• Årets julefrokost var super hyggelig. Alle teams dækkede hvert et bord, som andre sad ved. Vi gik all in på after-ski-party. Jeg aner ikke hvordan sådan noget ser ud, men bordet blev dækket med ski, skistøvler, AI-generede skiløbere med vores ansigter, liftkort, pistekort, shots og en enkelt draperet BH. Der blev stemt om fineste/flotteste/mest fjollede eller hvad man stemte efter - vi vandt.
• En ny tradition blev introduceret, da Gaia mente vi alle skulle skrive små anerkendende beskeder på klippede hjerter. Jeg kom hjem med tasken fuld af skønne ord. 
• Jeg hentede Oscar og vi cyklede til Brøndby, hvor der var teater i børnehøjde - Fru Dingenots jul var et fint lille stykke, som Oscar synes var sjovt. Bagefter tog vi toget mod Oldemor og den årlige familiehygge med pakkeleg og god mad. 
• Mens Oscars forældre skulle videre til fødselsdag, tog jeg ham med hjem. Søndag sov vi længe og dasede på sofaen, inden det blev tid til at pakke sammen og køre hjem igen. Oscar skulle nemlig med morfar ud og hente juletræ.

Uge 51 - kort:

• Jeg mødtes med studiegruppen på KP og blev hængende et par timer og arbejdede videre med forberedelse. Det var godt at sidde hjemmefra. Det er måske opskriften hen over julen. 
• Da Sille fik fri, var jeg færdig med at læse for den dag, pakkede sammen og kørte mod Frederiksberg med julegaver. Vi spiste burgere på en ret fin restaurant, der er åbnet nærmest på den anden side af gaden. Det var godt og billigere end forventet.
• Og pludselig var der ikke flere håndværk og design timer eller matematiktimer tilbage inden juleferien. 
• Vi mødtes i planlægningsgruppen for næste års personaleweekend. Vi fandt noget der kunne ligne en dato, vi snakkede tema, planlagde nye møder og havde en god fornemmelse. Jeg tror der har været weekender før, men lige nu starter vi forfra. 
• Computeren insisterede på nyt password. Mine fingre bliver ved med at skrive det gamle...!
• 3X tog til Vestforbrænding, til en god dag, der handlede om skrald. De var supergode at have med, lærte en masse, kunne ret meget i forvejen og så vildt søde ud, da de gik i række iført sikkerhedshjelme og alt for store refleksveste på turen rundt.
• Jeg kørte til Rødovre Skole og et netværksmøde om Oscar. Nu lader det til at der kan være hjælp at hente - også selvom det stadig kommer til at tage lang tid. 
• Endnu en uge med to badeture - en på stranden og en i friluftsbadet.
• Valgfagsholdet tog på tur og prøvede kræfter med mursten og mørtel. De var supergode og måtte erkende at det faktisk var lidt sjovt - selvom ingen af dem tænker de skal være murere.
• Juleafslutningen i Husum Kirke var rigtig fin. Der må ikke forkyndes, men fortællingen om juleevangeliet på en måde, der kan favne alle var fin. Dermed lærte jeg at de fire adventsstjerne bliver tændt for tro, håb, fred og kærlighed. Elementer vi alle kan se os i. Ind imellem sang vi. 
• Fredag blev en hyggelig dag sammen med 3X. Vi pakkede julen væk, sendte alle de fine ting børnene har lavet med hjem og så de sidste afsnit af julekalenderen. Vi vandt desværre ikke i banko - men vi var tæt på.
• Tivolikortet jeg fik af Berit udløber snart, så skulle vi nå det inden jul, skulle det være nu. Oscar var klar og vi brugte hele lørdag i Tivoli. Der blev prøvet lidt af hvert - også grænser. Han insisterede på en tur i mælkevejen, men måtte undervejs konstatere at det ikke lige var ham. Til gengæld endte vi dagen i Skærsilden - legepladsen under den gamle Rutsjebane. Der var fuld fart i en time - mellem skrig, skrål og stroboskoblys i mange farver. Vi var begge trætte, da vi fandt bussen hjem igen. 
• Jeg har pakket alle gaverne ind - jeg mangler bare en enkelt, som lige skal tørre først. Jeg har købt en smule ind og skrevet en liste for resten. Jeg har støvsuget og skiftet sengetøjet, vasket og vasket op - jeg tror jeg er ved at være klar til jul. 
• Tine og jeg kunne skrive et tredje dyp i løbet af ugen i kalenderen, da vi søndag aften kørte til stranden og badede i mørket. Det var så skønt. 

Læse:

Jeg er ikke sikker på jeg forstår forfatterens tankegang. Det er som om hun ind imellem glemmer at informere mig om hvor vi er i historien. 

Samtidig vokser fortællingen, og den lille by højt mod Nord der nu både indeholder Lisbeth Salander, Michael Blomqvist, Lisbeths niece og en ikke særlig dygtig politimand, vi har mødt før, giver grobund til lidt af hvert.

Lisbeth og Michael er endnu ikke løbet på hinanden, men mon ikke det sker. 

Strikke:

Jeg tog billederne sidste søndag, men fik aldrig skrevet indlægget. Gennem de sidste to uger har jeg strikket på trøjen af ren acryl i velourform, som jeg blev nødt til at prøve at lave. Amalie var ophavsmanden til ideen, da hun fik sagt at en trøje af den slags garn ville Oscar nok aldrig tage af. 

Nu er den færdig, forsynet med minecraftsymboler, og skal sådan set bare pakkes ind. Men sådan noget velourgarn er afsindig lang tid om at tørre. Jeg overvejer om den skal en kort tur i tørretumbleren, for den kan ikke blive ved med at være våd...

Garnet er en historie for sig. Helt klart bedre at hækle i end at strikke. Hårdt, ufleksibelt og tykt - jeg har strikket på en pind 7. Jeg købte rigeligt, for pludselig kunne jeg ikke overskue hvor meget der går til en børnetrøje. Jeg tror jeg har nok til to mere - så hvis han kan lide den...

...Skal jeg nok lige have en pause først.

Nissehue 2025

 

Dengang jeg startede projektet med en årlig nissehue, synes jeg der var mange fine hueopskrifter at vælge mellem. Det ændrede sig hurtigt. Så mange opskrifter på nissehuer, der ikke ligner den foregående, er der alligevel ikke. 

Årets hue tog sit udgangspunkt i et nøgle Boucle, jeg fandt i Garnblomsten i Birkerød, da Bettina og jeg var på tur. Jeg tænkte at lave en hue af den slags enhver Coca Cola-julemand vil finde rigtig - noget med en pelsagtig kant og en postkasserød hue. 

Oscar var enig. Faktisk passede det helt perfekt. Han ville gerne have en hue ligesom den Sammy har. Noget med rødt og en hvid stribe. Og så måtte der gerne være en lille hvid bold i spidsen. Vi fandt sammen ud af hvor lang huen skulle være.

Jeg vidste ikke hvem Sammy var. Jeg startede med at tro, han var et barn. Det var han ikke. Det viste sig at Sammy er en figur fra Roblox - computerspillet, de fleste børn kender. Det var i hvert fald på hitlisten i Klubben. Jeg fandt et billede, og det viste sig at Sammy er en figur med rødt jakkesæt og en høj rød hat, med et smalt hvidt bånd. 

Jeg fandt rødt garn i den rigtige farve og strikkede en hue, som barnet synes er perfekt. Og i øvrigt gerne vil have på. Også selvom den blev lidt stor. 

Vi tog billederne sidste lørdag, efter et besøg i Kulturhuset i Brøndby Nord og en børneteaterforestilling. Lige inden vi skulle videre til familiejulehygge hos Oldemor. Desværre blev de ikke rigtig skarpe. De bliver som de er - de bliver ikke taget om.

Design: Jeg tog udgangspunkt i en hueopskrift jeg havde liggende. Jeg må erkende at jeg har glemt hvilken. Det handlede slet og ret om antallet af masker. 

Jeg måtte strikke kanten to gange, og alligevel blev den for stor. Det viser sig at der er ingen elasticitet i bouclegarnet, og selvom selve huen sidder fint, er kanten stor. 

Garn: Til kanten og pompomen i spidsen brugte jeg Isager Boucle i farve E0. Der gik 38 gram til.

Selve huen er strikket af rød Soft Merino fra Bumbo. Der gik 60 gram til hele huen. 

Pinde: Jeg strikkede det hele på 4 mm rundpind. 

Størrelse: Jeg gik efter at passe Oscars hoved, der lige nu er 50 cm i omkreds.

Længden blev vi fælles enige om skulle være cirka 35 cm. 

Bemærkninger: Jeg endte med at slå 80 masker op og tog 10 masker ud, da jeg havde strikket kanten, som jeg strikkede lang nok til et godt ombuk.

Jeg tog ind på hver 8. pind - vistnok 6 gange hele vejen rundt. 

Jeg kan ikke huske hvor meget jeg strikkede lige op, inden jeg begyndte indtagningerne.

Det er meget få noter, jeg har skrevet til mig selv.

Vil du se flere billeder af huen, kan de ses på Ravelry.

Masker på en mandag - Uge 49

 

Ugen kort:

• December betyder julehygge, julegaver og juleindkøb. 
• Anders har været syg. Han tror han har haft corona. Stakkels ham. 
• Endelig ankom alt til polermaskinen, jeg har ønsket siden jeg startede på skolen. Den har kørt et par gange og elevernes tinstøbninger bliver så fine. 
• For længe siden samlede jeg en bunke agern. Nu har de været en tur i gryden, sammen med alun og uld. Jeg er spændt på resultatet.
• Jeg må erkende at jeg godt kan lide at vide lidt mere end de fleste. 
• Jeg måtte også erkende at for meget strik gør ondt, og holdt fire dages ufrivillig pause. Det gjorde godt.
• Jeg tog på tur til Dansk ArkitekturCenter med valgfasgeleverne. De var fantastiske at have med, men udstillingerne var kedelige. Det var ærgerligt, for det lød så godt på papiret. Vi gik videre til Fisketorvet, ungerne blev sendt løs en times tid, inden vi fandt toget hjem igen.
• Jeg hentede Oscar vi hyggede med at lave julegaver.
• I håndværk og design har vi viklet metaltråd om pap. I næste uge skal pappet ud, når vi tænder bål.
• Fredag eftermiddag er det svært at holde fokus. Ugen har været lang, det er tæt på weekend, og jeg tror jeg kommer til at kræve mere end en flok tredje klasses børn kan klare. Jeg gentænker og overvejer hvordan tiden bedst kan fyldes ud. 
• Det viste sig at jeg muligvis ikke kunne strikke. Men både  rok og broderi fungerede fint.
• En pumpe i friluftsbadet virkede ikke, så jeg kunne ikke bade lørdag. Til gengæld var det skønt at gense Tine, der har været på udveksling i Hamborg den forgangne uge.
• Emilie og jeg åbner adventspakker via videoopkald. Vi flyttede ugens udpakning til lørdag, for søndag var jeg ikke hjemme. 
• Jeg tog til Frederikssund, og brugte dagen sammen med Bettina. Det var skønt. 
• Jeg har endelig fået hul på eksamenslæsningen. 

Læse:

Jeg afsluttede sjette del af serien om Lisbeth Salander. Nu venter den næste, og jeg er spændt på hvad den indeholder. 

De første tre bøger i serien blev skrevet af Stieg Larsson, de næste tre af David Lagercrantz. De er begge mænd. Med den syvende bog er stafetten løftet af en kvinde. Karin Smirnoff har skrevet endnu to bind i serien. Jeg har endnu dem begge til gode, og er spændt på hvad det betyder.

Strikke:

Med den snigende kulde, er det godt med varme om hovedet, når vi hopper i vandet. Vi valgte farve og jeg bestilte lækkert islandsk uld, der nok skal gøre godt. 

En af tre huer er færdig. De næste kommer stille og roligt.