Masker på en mandag - Uge 49

 

Ugen kort:

• December betyder julehygge, julegaver og juleindkøb. 
• Anders har været syg. Han tror han har haft corona. Stakkels ham. 
• Endelig ankom alt til polermaskinen, jeg har ønsket siden jeg startede på skolen. Den har kørt et par gange og elevernes tinstøbninger bliver så fine. 
• For længe siden samlede jeg en bunke agern. Nu har de været en tur i gryden, sammen med alun og uld. Jeg er spændt på resultatet.
• Jeg må erkende at jeg godt kan lide at vide lidt mere end de fleste. 
• Jeg måtte også erkende at for meget strik gør ondt, og holdt fire dages ufrivillig pause. Det gjorde godt.
• Jeg tog på tur til Dansk ArkitekturCenter med valgfasgeleverne. De var fantastiske at have med, men udstillingerne var kedelige. Det var ærgerligt, for det lød så godt på papiret. Vi gik videre til Fisketorvet, ungerne blev sendt løs en times tid, inden vi fandt toget hjem igen.
• Jeg hentede Oscar vi hyggede med at lave julegaver.
• I håndværk og design har vi viklet metaltråd om pap. I næste uge skal pappet ud, når vi tænder bål.
• Fredag eftermiddag er det svært at holde fokus. Ugen har været lang, det er tæt på weekend, og jeg tror jeg kommer til at kræve mere end en flok tredje klasses børn kan klare. Jeg gentænker og overvejer hvordan tiden bedst kan fyldes ud. 
• Det viste sig at jeg muligvis ikke kunne strikke. Men både  rok og broderi fungerede fint.
• En pumpe i friluftsbadet virkede ikke, så jeg kunne ikke bade lørdag. Til gengæld var det skønt at gense Tine, der har været på udveksling i Hamborg den forgangne uge.
• Emilie og jeg åbner adventspakker via videoopkald. Vi flyttede ugens udpakning til lørdag, for søndag var jeg ikke hjemme. 
• Jeg tog til Frederikssund, og brugte dagen sammen med Bettina. Det var skønt. 
• Jeg har endelig fået hul på eksamenslæsningen. 

Læse:

Jeg afsluttede sjette del af serien om Lisbeth Salander. Nu venter den næste, og jeg er spændt på hvad den indeholder. 

De første tre bøger i serien blev skrevet af Stieg Larsson, de næste tre af David Lagercrantz. De er begge mænd. Med den syvende bog er stafetten løftet af en kvinde. Karin Smirnoff har skrevet endnu to bind i serien. Jeg har endnu dem begge til gode, og er spændt på hvad det betyder.

Strikke:

Med den snigende kulde, er det godt med varme om hovedet, når vi hopper i vandet. Vi valgte farve og jeg bestilte lækkert islandsk uld, der nok skal gøre godt. 

En af tre huer er færdig. De næste kommer stille og roligt. 

Heel-Toe-Do-Si-Do

 

Jeg har strikket ufattelig mange par strømper og sokker i år. Langt flere end jeg umiddelbart troede - gik det op for mig i går, da jeg sad sammen med Bettina og kiggede færdige projekter. 

I sommers strikkede jeg sokker til Anders. Da jeg troede jeg var færdig, gik jeg i gang med et par strømper af rester, og troede der skulle flere til. I stedet gik jeg tilbage til sokkestrikningen til Anders. man kan undres...

De her rester blev til striber. Strømperne besluttede jeg ret hurtigt skulle være til Rie, for hun er bestemt værd at strikke strømper til, og hun har meldt ud, at dem hun har er temmelig slidt. Det var faktisk derfor jeg troede jeg skulle strikke flere strømper af rester.

Det må blive en anden gang...

Design: Heel-Toe-Do-Si-Do af Crazy Sock Lady.

Garn: Jeg brugte to forskellige rester af entrådet strømpegarn med lange farveskift og stribede dem med 4 pinde af hver farve.

Den ene var Viking Nordlys i farven 927, den anden Happy Sheep Magic Sockwool i farven 6. Til Rib, hæl og tå brugte jeg yarn & Friends Uld & Polyamid i farven grøn. 

Der gik 79 gram til hele parret.

Pinde: Jeg strikkede magic loop på 80 cm Addi Lace rundpinde 2,25 mm.

Størrelse: Rie og jeg bruger samme størrelse, så jeg måler efter min fod. 

Jeg slog 64 masker op og tog ind til 60 masker på foden. 

Bemærkninger: Jeg strikkede rib over hælmaskerne, og tager retmaskerne løst af på vrangsiden, så jeg får lidt slidstyrke. 

Ud over indtag efter hælen, så jeg har 60 masker på pindene, som jeg omdistribuerede, så det var lige mange på top og bund, er der vist ikke meget mere at sige. 

Vil du se flere billeder af strømperne, kan de ses på Ravelry.

Silkeborg

  

Mens julen nærmer sig, der kun er ti dage til ferien - hvilket jeg ikke helt forstår og ikke synes jeg har tid til - har jeg et håb om, at vende tilbage og færdiggøre fortællingen om sommerferien. Som ærlig talt er noget længe siden...

Vi havde været i Odense, og skulle videre til Silkeborg. Som så ofte var sporarbejdet på en del af landets baner henlagt til ferien, hvor langt de fleste hverdagspendlere ikke bliver generet. Det betød at vi kunne sætte os til rette i en togbus på første parket fra Odense til Fredericia, nyde udsigten over broen og derfra finde først et, siden et andet tog mod Skanderborg og Silkeborg. 

Fremme fandt vi vores logi. En lejlighed på øverste etage af et familiehus. Familien beboede underetagen og en temmelig stor tilbygning. Vi så børnene i haven et par gange, men ellers holdt vi os hvert til sit. Det passede os fint. Lejligheden var et godt udgangspunkt for ture ud i byen og omegn.

Vi pakkede ud, gik ud og fouragerede, og fandt aftensmad på en lille mexicansk restaurant med fine malerier af kranier, der fik tankerne hen på Disneys Coco. Det var hyggeligt, maden var god og gæsterne var en sjov samling, der muligvis kun var sjov, fordi det var ægte mennesker, og ikke de mere ophøjede københavnere vi er vandt til at møde, når vi går ud og spiser...

Vi gik over Odden hjem. Odden er en halvø, midt i Silkeborg Langsø, under Naturstyrelsen. Området er et rekreativt område og en del af Silkeruten går over Odden. Der er hundeskov og en skøn natur nærmest midt i byen. 

Silkeruten er en natursti på tolv kilometer, der går hele vejen rundt om Silkeborg gennem naturskønne områder og langs en del af søsystemerne på begge sider af byen. Vi nøjedes med det korte stykke fra broen og ind mod kirkegården og vores logi.

Det var en lidt længere vej hjem, men langt hyggeligere end langs den mere befærdede Vestergade.

Twirlace Socks

 

Jeg har et hav af færdige projekter, der for længst er taget i brug, efter at der er taget billeder. Jeg har bare ikke vist dem frem. 

Nu prøver jeg igen.

Helt tilbage i december sidste år, pakkede jeg hver søndag en pakke op med garn til strømper, Anders og Emilie havde fundet i kassen med strømpegarn. De havde pakket ind og også valgt hvilke strømper der skulle strikkes. 

Det tredje par var til Anders. Han havde fundet både lækkert håndfarvet garn og en kontrast, som egentlig skulle have dækket både rib, hæl og tå. Jeg glemte hælen i kampens hede. Reelt synes jeg det ville være synd at strikke hælen i en anden farve, for mønstret arbejder sig ned over hælen og skaber en fin sammenhæng.

 Resten af adventsstrømperne har været færdige længe og er vistnok også vist frem. Det tredje par har sådan set også været færdige længe, Anders har for længst taget dem i brug, hvilket billederne måske tyder på.

Som ofte, når jeg strikker strømper tog den første strømpe lang tid, mens den anden nærmest fløj af pindene. Der sker noget, når jeg har været gennem mønstret en gang, og ved hvornår der skal sættes af til hæl, eller tåen er nået.

Design: Twirlace Socks af Valentinas Knits.

Garn: The danish Dyelot, Everyday i farven Pixie Boy, sat sammen med en sort Arwetta fra Filcolana. 

Der gik ,præcis 100 gram til hele parret - 79 gram af den håndfarvede og 21 gram Arwetta.

Pinde: Jeg strikkede på pind 2,5, 80 cm rundpind og magic loop.

Størrelse: Anders bruger en størrelse 46, jeg slog 77 masker op og tog ind til 72, inden tåindtag. 

Bemærkninger: Strømperne er fyldt med snoninger - hele vejen rundt. Det betød at det var lettest at strikke hjemme, eller i hjemlige omgivelser. 

Underneden er også snoninger. De er vildt fine, og jeg kan godt lide den måde, snoningerne arbejder sig rundt om hælen. Jeg aflæste diagrammet til snoningerne under foden forkert, og har lavet en ny snoning. Jeg var nået for langt, da det gik op for mig, til at gad lave det om. Jeg synes også det så fint ud. 

Ud over mine egne fejl og ovenfor nævnte, fulgte jeg opskriften.

Vil du se flere billeder af strømperne, kan de ses på Ravelry. 

Masker på en mandag - uge 48

 

Ugen kort:

• Endelig kunne jeg hente cyklen efter både eftersyn og nye dæk. Jeg fik et nedslag i prisen, fordi de glemte at lave lave halvdelen og jeg måtte hente af to gange. Til gengæld kører den som en drøm. Det føles som om den kører hurtigere end den plejer...
• Studiegruppen mødtes og planlagde hvad hvem skal forberede. Til trods for at jeg ved præcis hvad jeg skal, synes jeg det er vildt svært og laver alle mulige overspring. 
• Jeg fandt batikfarven frem igen og satte mine sjetteklasseselever til at farve stof til at sy indkøbsnet af.
• På studiet lavede vi julematematik og fik et fint kompendie, jeg skal have kigget igennem til egen klasse. 
• De små håndværk og designelever viklede ståltråd om pap, til fine juleophæng, der skal brændes over bål. De var meget hurtigere end jeg forventede, og de er meget spændte på det der bål. 
• Vi badede i solnedgangen i koldt vand. Det prikkede skønt i huden bagefter - og vi var i to gange, for det siger min mor man skal :)
• De største håndværk og designelever startede eksamen, da del A stod for døren. Nu er der halvanden måned til del B, og de næste torsdage skal vi på tur eller i hvert fald lave noget andet end vi plejer. Der var mange spørgsmål, da starten af prøven var overstået.
• De næste potentielle håndværk og designelever blev præsenteret for de tre valgfag vi udbyder. Deres klasselærer kunne efterfølgende fortælle, at der blev snakket en del. 
• Der var inviteret til juletamtam for personale, børn og barnlige sjæle på skolen. Jeg hentede Oscar og vi tog bus og tog tilbage. Jeg regnede ikke med at han var klar til at cykle. Desværre skulle vi vente på både det ene og det andet og alle var i fuld gang, da vi endelig ankom. Oscar synes det var hyggeligt, og var træt da vi vendte hjemad. 
• klippeklisterdagen på Husum skole er fyldt med traditioner. I 3. klasse er der fælles morgenmad med klassens forældre, der er fælles morgensang for hele skolen, og selvom det ville have været julehygge med forældrene, betød logistik at jeg tog over i parallelklassen.
• Senere skulle alle klassernes døre pyntes. Det er en alvorlig sag, der ender med udråbelse af vindere. En børnehaveklasse, en indskolingsklasse og en udskolingsklasse vinder hvert år. De store har været med år efter år og er supergode. Der er mange fine og finurlige døre. I 3X havde børnene besluttet at døren skulle omdannes til en julekalender med 24 låger. Bag hver låge skulle gemme sig billedte af at barn, de sidste to låger fik Kristine og jeg lov at bebo. Jeg tog billeder af børnene, kom et med oplæg til en låge, lågerne lavede de selv og døren tog de sig helt selv af. Den endte meget farverig med guldkant, snefnug og julekugler mellem alle lågerne. Det bedste af det hele var, at de vandt. Det var noget af en sejr :)
• Jeg fik en julekalender af en kollega.
• Min telefon nægtede at lade op. Det har den gjort en gang før. Jeg fik den renset og nu virker den igen. Jeg har bestilt propper til ladestikket, så den ikke bliver fuld af støv. De må gerne snart ankomme. 
• Det er vildt så irriterende det er, at efterlade sin telefon hos reparatøren. I løbet af den time der gik, nåede jeg flere gange at tænke at jeg lige kunne slå noget op, eller jeg lige kunne skrive til Anders at jeg var vildt sulten og fandt mad i Centret. Mexicansk kan noget.
• Jeg har besluttet at gå i friluftsbadet i Vestbad hver lørdag, med mindre jeg overhovedet ikke er hjemme. Vandet var koldt i lørdags, men luften var varm - eller varmere. Det var overhovedet ikke koldt at gå tilbage til svømmehallen. 
• Vinterbadedamerne har besluttet at vi skal have ens huer til det kolde vejr. Jeg kunne hente garn og har slået op til den første. Jeg starter med den til mig. Det er lettest at prøve på mig selv. Så kan vi bruge den til at måle de andre efter.
• Jeg har kæmmet efter lus flere gange. Jeg finder ikke nogen. Der er lus i klassen og jeg synes det klør. Det er formentlig bare psykosomatisk. 
• Berit hentede først mig, bagefter Lotte og vi kørte mod Køge og et lille hus vi havde lejet for en enkelt overnatning. Målet var fest for Louise, der fyldte 50, og havde inviteret til discofest. det var en skøn aften, lige som hun ville have den. 
• Inden vi nåede så langt, knækkede min strikkepind, og Berit var ikke sen til at gøre holdt i Køge, så jeg kunne få en ny med. Fremme i det lille hyggelige hus havde vi god tid til at hygge og gøre os klar, inden Anja og Jens kom og spiste aftensmad og gav os et lift til festen. De kørte os også tilbage. 
• Vi vågnede i det lille hus på landet, spiste morgenmad og pakkede os sammen, inden vi kørte hjem igen. 
• Det er fint med videoopkald, når adventspakkerne skal åbnes. Emilie nåede at ringe lige da Berit parkerede nedenfor. Jeg ringede tilbage, da jeg nåede op.
• Søndag var mest ingenting. Og lade op til endnu en uge.

Læse:

Bjergbestigning er midtpunktet for historien, der udspiller sig i nutiden i Stockholm og datiden på Mount Everest. Hvad skete der egentlig? Er det den rigtige historie, der dengang var fremme i medierne? Kan Michael Blomquist grave den sande historie frem - inden for mange forsvinder?

Og hvad med Lisbeth og Camilla - hendes søster, der helst ser hende forsvinde for evigt?

Strikke:

Da vi i onsdags stod i det lille gamle livredderskur, der er omdannet til omklædning for vinterbaderne, var der en dame, der havde udstyret i orden. Hun havde en lille måtte at stå på, for det er koldt om fødderne, inden man kommer i tøjet igen og får fødderne tørret og strømperne fundet. 

Jeg fik et stort behov for et varmt underlag og fandt alle de uldne rester, af den slags der ikke kan tåle maskinvask, frem. tre-fire tråde og en pind nummer 8. 65 masker og 44 retriller - det skal muligvis justeres lidt. ret hurtigt havde jeg strikket et første forsøg. 

Undervej fik Emilie sagt at hun også godt kan bruge et underlag, for det kan være koldt at sidde på kanten af sandkassen i børnehaven, selvom hun har varmt tøj på. Og de to andre badedamer kunne også se ideen i et uldent underlag. 

Jeg har vasket det første forsøg i en almindelig 30 graders vask, sammen med resten af vasketøjet. Det virker fint og med alt hvad jeg havde af rødlige rester forsøger jeg noget, Emilie måske vil have. Der er bare ikke så meget lyserødt rent uldgarn.

Det skønne ved sådan restestrik er, at der bliver luget ud i de små snutter af garn, jeg aldrig skiller mig af med. Små snutter der har ligget i op mod ti år - så længe siden er det jeg begyndte at holde styr på mit garn. Det er lidt vildt. 

Pind 8 er lidt hård ved arm og albue. Men det er sjovt...

Små tykke mænd

 

På Nygårds Plads i Brøndby står en samling små tykke mænd, der møjsommeligt kæmper sig gennem et dilemma. De er superhyggelige og da jeg første gang skrev om dem, fandt jeg også ud af at de er skabt af Keld Moseholm.

Senere har jeg mødt dem en gang eller to mere. Jeg ved ikke hvor mange skulpturer med de små runde figurer kunstneren har skabt, men jeg har en fornemmelse af, at der er en del. 

I Assens mødte jeg endnu en udgave af de små tykke mennesker, der tydeligt bakser med en problemstilling. Et sisyfosarbejde, de aldrig bliver færdige med.

Jeg synes stadig de er skønne. Og vildt udtryksfulde. 

Jeg ved ikke hvad figurerne i Assens hedder, men det er sådan set heller ikke så vigtigt. De er fine, jeg gik forbi dem flere gange og de gør noget godt ved mig, også selvom deres problematik ikke ser let ud. 

Med turen til Assens var lejrturen slut. Fredag morgen pakkede vi sammen, en enkelt faldt ned ad den stejle vindeltrappe i det runde hus, med en skadet ankel til følge. Dermed kunne jeg endnu en gang fylde en taxa med skadeslidte tøser, der ikke kunne gå turen ind til bussen i Assens. 

De er heldigvis alle tilbage i fuld vigør, selvom en enkelt måtte forbi en speciallæge, inden hun for alvor kunne føle sig fit for fight igen. 

Det var en skøn tur med glade børn, der var klar til at tage af sted igen mandag morgen. 

Min morfars barndomshjem

 

Nå! Men vi var i Assens. På tur med 8. klasse, lejrskole på Thorø helt tilbage i august. (Fordi jeg er håbløst bagud). Jeg tror jeg har fortalt at Assens er en virkelig hyggelig lille by.

Jeg tror også jeg har fortalt at min morfar voksede op i Assens. Min farmor voksede også op i Assens, eller vistnok nærmere lidt udenfor Assens. Men skulle de til byen, var Assens nærmest.

Min mor havde udstyret mig med adressen på min morfars barndomshjem. Og adressen hvor min mormor og morfar boede, dengang min mor kom til verden. Det var nærmest udenfor byen. Et lille hus i tre etager, der højst sandsynligt har været lejligheder dengang mine morforældre beboede det. Da vi var i Assens var det et familiehus, der endda var til salg. Det så pænt, grønt og vedligeholdt ud, og lå sådan nærmest lige overfor bryggeriet, lidt længere henne ad Fåborgvej.

Jeg er ikke helt sikker på hvor længe de boede der. Jeg ved min mormor tog hjem til Hjørring mens min morfar var på hospitalet i den store hovedstad efter en minesprængning i det fynske øhav i slutningen af krigen. Senere kom hun tilbage, for min mor var ikke født dengang. Jeg ved hun ikke var særlig gammel, da de senere flyttede til den anden side af Fyn, og bosatte sig i et gammelt hus i Vindinge, lige uden for Nyborg. Hvornår de flyttede ind til Nyborg ved jeg heller ikke, men min mor gik i skole i Nyborg. 

Det var meget sjovt at se, men min morfars barndomshjem var lidt mere spændende. Et lille bitte byhus lige overfor kirkegården. Gaden har flere større huse, og så de to temmelig små lige ved siden af hinanden. Mon der var karnap og vindue på loftet, da min morfar var barn. De har formentligt brugt loftsetagen, for der var fem børn, og to forældre i det lille hus. 

De blev spredt for alle vinde, de fem børn. Mens min morfar endte i Nyborg, blev den ene bror vistnok omkring Assens, den anden besøgte vi en gang i Store Heddinge på Sydsjælland. De to søstre endte i Københavnsområdet, en på Amager og en anden i Vanløse. Specielt Esther i Vanløse besøgte vi tit. Hun hed i øvrigt Hansine til mellemnavn, det synes jeg var ret eksotisk.

Det lille byhus midt i Assens var en oplevelse at se. Også selvom det kun var udefra. Pludselig kom historierne til live. Historierne om min morfar, der cyklede rundt på en longjohn med Esther i ladet, enten tæt på eller på selve kajkanten ved havnen. 

Han var en sporty mand, der kunne slå flikflak fra den ene ende til den anden af en fodboldbane og han var kreativ og detaljeorienteret på en ganske særlig måde. Han kunne tegne som ingen anden, og var afsindig naturtro. Han var så dygtig at han blev sat til at dekorere vinduer i den butik han var i lære. 

Jeg kunne ikke stå uden for det lille hus hele dagen, jeg havde en aftale med mine kolleger, det var ved at være froskot, og jeg var også lidt sulten. Vi mødtes ved torvet og spiste skøn frokost på Grandts Kaffebar, som er det hyggeligste lille sted, fyldt med umage møbler, tingeltangel og et fint spisekort.

Inden turen gik tilbage mod Thorø, nåede jeg også en tur rundt i midtbyen.

Masker på en søndag - Uge 47

 

Ugen kort:

• Efter fjorten dage hjemme, havde jeg endelig tid og afleverede cyklen hos cykelsmeden.
• På skolen havde vi skole-hjem-samtaler. Det var en god oplevelse, med glade børn og forældre. Jeg synes godt det kan være svært at sidde der og sige en masse klogt. 
• Tirsdag var valgdag og på Husum Skole må hverken børn eller ansatte være på skolen. Vi mødtes derfor i SFO og tog i Zoo med hele 3. årgang. Det blev en god og kold dag.
• Jeg skulle videre på studie, og troede jeg havde styr på al logistikken. Det havde jeg ikke, og jeg nåede ikke at stemme. Jeg fik helt dårlig samvittighed, da det gik op for mig, at jeg ikke nåede det - det er første gang nogensinde, jeg ikke har stemt. 
• Vi var kun seks studerende til undervisningen tirsdag aften - om det var valg eller landskamp står hen i det uvisse. Det skal siges, at der er ikke mødepligt på et meritstudie. 
• Jeg havde min lærer fra studiet og min vejleder på skolen til observation i en matematiktime. Der var en gang jeg synes det var angstprovokerende, når nogen kiggede med. Nu synes jeg der er godt, og den gode snak bagefter er vigtig. Jeg fik gode ideer med på vejen. 
• Tine og jeg kørte til stranden på en dag hvor frosten lå fra morgenstunden. Der var ikke længere frost, men det var koldt og vi gætter på en vandtemperatur på omkring 5 grader. Jeg er stadig overrasket over hvor godt det er.
• Den sidste undervisningsgang for valgfagseleverne er overstået. De har været gennem en prøveeksamen, fået standpunktskarakterer og er klar til at starte første del af eksamen på torsdag. Derefter venter nogle torsdage hvor vi skal på tur eller noget andet, jeg endnu ikke er helt sikker på, inden eksamen fortsætter efter juleferien. 
• Vi havde et godt møde med gode vibrationer og forberedelse af næste kuld.
• Jeg hentede Oscar og denne gang passede busserne meget bedre sammen. 
• Cyklen var klar til afhentning. Indtil jeg stod der, og det viste sig de havde glemt at give den et eftersyn. Den blev stående og jeg kan hente den igen i morgen. Nu skulle den være klar. 
• Jeg havde tid og gik i Vestbad og dyppede mig i friluftsbadet lørdag morgen. Jeg synes stadig det føles koldere i poolen end ude ved stranden. Men det er stadig godt.
• Jeg har lagt mærke til at vinterbadedamerne i Vestbad ikke har vådt hår. Jeg lod derfor også håret være tørt, mens jeg vaskede mig under bruseren. Jeg tror det er bedre med tørt hår, når man bader. Om lidt vil en god varm ulden hue sikkert også være en god ide. Jeg vaskede håret, da jeg nåede ind til bruserne igen. 
• Jeg kørte med Letbanen mod Hundige og en skøn dag sammen med min søster. Det er hyggeligt at køre med letbane, og selvom jeg skulle skifte tre gange mod den sædvanlige ene, gik det hurtigere at komme frem. 
• Årets nissehue til Oscar er i gang. Han har bestilt en traditionel nissehue med dannebrogsfarver og en lille "bold" i spidsen. 
• Jeg har tabt femten kilo.

Læse:

Nu begynder historien for alvor at rulle. 

En død tigger, en overlevende politiker og en bjergbestiger, der måtte lade livet. I glimt har jeg en fornemmelse af erindring og læser videre. 

Jeg kan huske, jeg synes historien var god. Så mon ikke den også er det anden gang.

Strikke:

Jeg fandt et nøgle Boucle fra Isager og tænkte straks nissehue. Oscar synes det var en god ide og fortalte at den skulle ligne Sammys hat. Jeg vidste ikke hvem Sammy var, men endte med at finde et billede af ham - det hjalp da Oscar orienterede om at han var fra Roblox. 

Sammy har en høj hat i postkasserød, og med en hvid stribe. Oscar vil gerne have en højrød hue med den hvide stribe nederst og sådan en lille bold i enden. Den skal være spids og cirka nå ham til skulderen. 

Det tænker jeg godt jeg kan klare. 

Men kan den nå at blive færdig til torsdag?