lørdag den 25. maj 2013

Tolv timer senere


Når jeg har været vågen hele natten, og siddet de otte timer foran en computer sammen med en flok drenge. Når jeg skiftesvis har spillet skydespil med zombier sammen med drengene, genoplivet min World of Warcraft konto (noget skal timerne jo gå med) og læst alle de indlæg min reader gennem de sidste dage er blevet fyldt op med.

Så ser jeg sådan ud:


Træthed


At billedet er skævt kan tilskrives Emilie, der håndterede kameraet, og lige var stået op. Om hun var vågen er en anden sag. Rynkerne og den omstændighed at jeg ikke ser helt frisk ud, kan jeg til gengæld ikke tørre af på hende.

Forresten gik natten overraskende stærkt. Der var lige en kort periode omkring klokke seks, da jeg mistede koncentrationen og havde en lille smule svært ved at samkøre det jeg gerne ville, med det jeg rent faktisk gjorde.


Om lidt falder jeg formentlig omkuld.

Men først skal jeg sidde lidt. Muligvis glo tomt ud i luften, men sidde.

Jeg duer ikke til kaste mig under dynerne, i samme øjeblik jeg kommer ind ad døren. Måske skal jeg også have lidt morgenmad.

Det er nemlig lige gået op for mig, at jeg er sulten.

8 kommentarer:

  1. Det er imponerende så frisk du ser ud efter sådan en nat. VH Lykke

    SvarSlet
  2. Hold da lige helt op, hvis jeg så så godt ud, efter en vågen nat, så fik jeg nat-arbejde!!!
    Piiiiift!!!

    Sov dejligt!
    Lotte :O)

    SvarSlet
  3. jeg bliver helt misundelig, ville da ønske jeg så bare halvt så godt ud.
    Din soven på forskud har har vist ikke været forgæves :-)

    SvarSlet
  4. Hold da op hvor ser du frisk ud :-) Jeg kunne ikke de så godt ud efter sådan en omgang. :-)

    SvarSlet
  5. Saa velbekomme, og god siesta.

    SvarSlet
  6. Jeg synes skiseme at du ser godt ud :)

    SvarSlet
  7. Jeg synes nu du ser meget frisk ud. Ovenpå sådan en omgang havde jeg lignet noget katten havde slæbt ind.

    SvarSlet
  8. Tusind tak - allesammen. Hvor er I altså søde.
    Jeg kan fine træthedslinier om øjnene. Grålighed i blikket, og generel afmatning. Jeg kan nærmest mærke hvordan antydningen af et smil kræver krafter, Men det er muligvis bare mig :)

    SvarSlet