lørdag den 4. maj 2013

Og der blev flyttet


Flyttemændende var allerede godt i gang, da jeg ankom hos Henriette i går formiddags. De havde medbragt en elevatorlift, der med direkte adgang fra altanen gjorde det en hel del lettere at få alle de ting ned, jeg kan huske at have været med til at slæbe op ad trapperne for to år siden.


Hvor er det bare genialt med sådan et liftsystem


Henriette har allerede været i gang og fortalt om flytningen. Jeg har ikke meget at tilføje, ud over at det var en god oplevelse. Jeg pillede ned, skruede lamper og persienner. Pakkede det resterende køkken (Henriette havde allerede pakket meget) og hev folie ned fra et vindue.

De unge gutter var fænomenale og selvom Henriette nok har meget, var ingen af dem overvældet. Hun har hverken mere eller mindre end en enhver anden.

Mens der blev arbejdet i lejligheden og græsset og stien nedenfor langsomt blev fyldt op, måtte flyttemændene have assistance af deres hjemlige mekaniker. Lastbilen ville ikke køre. Noget med batteri og strøm.

Der stod arbejde på mit fortløbende program, så jeg forlod stedet, da lejligheden var tømt, Henriette på vej mod Lolland, og gutterne i gang med at fylde vognen. Jeg går ud fra det lykkedes dem at komme både frem og tilbage igen uden strømsvigt, for så vidt jeg kan se af Henriettes billeder er det hele kommet frem og drengene kørt igen. De havde ellers truet med at overnatte, kunne de ikke starte når alt var læsset af.


det ser jo ikke engang vild ud :)


Jeg følte mig en smule mat i betrækket resten af dagen. Jeg forestiller mig det var vand ved siden af den træthed Henriette selv står over for. Da jeg forlod hende havde hun kæmpet godt igennem og, så mildest talt ikke specielt frisk ud - hvilket hun også selv har skrevet.

Nu er det lørdag, de pakkede kasser har fået nyt hjem, og jeg glæder mig til det engang bliver muligt at komme på besøg og ved selvsyn se hvordan det nye lille hjem ser ud.


Påfyldning - og en anelse træthed at spore


Sov godt Henriette. Jeg tænker du har brug for det. Og god fornøjelse med udpakningen, som jeg tænker du nok skal få klaret - og det endda hurtigere end man sådan lige kunne fristes til at tro :)

4 kommentarer:

  1. Kære Pernille. TÆNK... jeg er simpelthen så ked af det for jeg har helt glemt at fortælle om den indsats du var med til i går, på min blog. Eneste undskyldning er at jeg skrev den tidligt i morges endnu lettere firkantet.

    Du er bestemt ikke glemt eller overset, men det håber jeg at du godt er klar over :)

    Mange tak og mange knus og på gensyn
    Henriette

    SvarSlet
    Svar
    1. Henriette, det skal du altså ikke være ked af. Jeg føler mig hverken overset eller glemt.

      Jeg er bare glad for at du nåede frem i god ro og orden :)

      Slet
  2. Gode venner som dig er guld værd :-)

    SvarSlet