torsdag den 30. maj 2013

Hundredefjorten vrid senere


Anders fylder fyrre på lørdag. Han vil ikke holde noget. Ingenting. Ingen fuss. Ingenting.

Jeg havde tænkt at bage kage. Bare fordi kage altid er godt, og det kunne være sjovt. Men det var ikke i orden. En enkelt kage må jeg dog gerne lave. Den der kiksekage, vi har kigget på flere gange. Den i den lækre opskriftsbog ude på hylden. Den med to forskellige chokoladecremer og uden palmin. Den der på papiret lyder rigtig lækker, men som vi ikke har prøvet endnu.

Den laver jeg i morgen.


Kanelsnegle all over


For hvad jeg rigtig gerne måtte, var at bage kanelsnegle til at tage med på arbejde. Det lovede jeg rask væk for flere dage siden. Hvor mange? fik jeg spurgt i morges. Hundrede! svarede han, og jeg troede det var en joke.

Indtil det viste sig, at en af de andre derude havde bagt kager i bradepander, skåret ud og stillet til fri afbenyttelse i frokoststuen, da han havde fødselsdag, og det kunne Anders godt tænke sig at kunne gentage.

Og så skal der jo være nok til alle hundrede ansatte. Ikke kun de tyve på værkstedet.

Det var sådan set bare at gå i gang. Da Anders halvvejs kiggede på klokken, konstaterede at køkkenet ikke kunne bruges til mad i dag og foreslog en bestilling udefra, virkede det som en rigtig god ide.

Nu dufter her af kanelsnegle over det hele. Alle vandrette flader er fyldt og hvordan han får dem fragtet - endsige pakket - i morgen, har jeg ingen anelse om.

Men hvor gad jeg godt se kollergenes ansigter, når han tømmer tasken på et bord i frokoststuen i morgen.

8 kommentarer:

  1. Hold nu op det er mange kanelsnegle! Jeg gad godt være en flue på væggen i den frokoststue når han ankommer med alle sine snegle :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Det gad jeg også godt, Annemette :)

      Slet
  2. Svar
    1. Ulla, det var lissom uoverskueligheden forsvandt efterhånden, som de blev færdige. Jeg troede aldrig jeg skulle nå til hundrede, da jeg startede :)

      Slet
  3. Øjjj, det var skisme ikke så få kanelsnegle. Men altså ja, det er skisme da bare lækkert at det står sådan en bunke i frokoststuen. :-)

    Tillykke med Anders i morgen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det håber jeg de synes Catarina. Og tak :)

      Slet
  4. Du er da bare for sej! Og til lykke med manden.

    SvarSlet