torsdag den 23. maj 2013

Opslag


Caféen ligger i et tidligere gangareal. Med køkken, sofahygge, billard, computere, karaokerum og alt det andet vi har, kan det være svært at forestille sig. Men der var engang, hvor Caféen aldrig endnu var tænkt og arealet blev brugt til gennemgang. Der var engang da der stod små spredte grupper af borde og stole til brug af flittige elever.

Det sidste ved jeg, fordi jeg engang så et billede, fra dengang skolen var ny og gangen var en gang, der ikke var lukket af med døre og vægge.


cafe1


I forlængelse af Caféen - også i en del af det gamle gangareal, der her er udviddet til også at indeholde gamle klasselokaler - ligger Klubben. To døre og en mellemgang skiller os ad. Vi går tit og ofte i løbet af dagen gennem de to døre og mellemgangen. Når vi skal snakke med hinanden, spørge om noget, hente, låne eller noget helt andet.

Det er ikke noget problem, så længe dem der går frem og tilbage hører til. De store unger i Caféen synes det er lækkert stadig at have forbindelse til pædagogerne fra dengang de gik i Klub. Det er sjovt når en lærer går igennem, eller ledelsen kommer med kaffe og skal holde møde i mødelokalet bag Caféen.

Til gengæld er det et problem, når nye børn og nye forældre, der ikke hører til Caféen, går frem og tilbage. Bruger Caféen som gennemgang.

For når gangarealet er inddraget til andet, skal man udenfor, gå langs bygningen og gå ind igen ved den lille mellemgang. Det kan hvert år være svært for nogen at forstå. Men hvor sjovt er det lige, når man har rundet teenagealderen, hele tiden at blive forstyrret af voksne, der ikke forstår at gå udenom. Børnene lærer det nemlig hurtigt.


cafe2


Så nu laver jeg et skilt. Ikke et med adgang forbudt. Men et der navngiver og gør opmærksom på, at her bor Caféen. Vi har haft et skilt før, men det var en lamineret kopi. Tapet fast. Tape holder ikke særlig godt. Skruer er bedre.

Det er stadig det fine Café-tag en af de tidligere Cafébørn tegnede engang for længe siden, og som blev vores bomærke, der ligger ryg til. Det skal bare lige ophøjes til et skilt, der forhåbentlig bliver lagt mærke til.

Og virker det ikke, bliver vi bare ved med at øve os i - pænt og bestemt - at fortælle at vi ikke er til gennemgang!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar