onsdag den 1. maj 2013

En anden god grund


En anden grund til at jeg hverken skrev indlæg eller læste andres indlæg i går kunne også være, at jeg på vej hjem kunne hente garnet Anders bestilte til mig i sidste uge.


Uld og alpaca


De fire nøgler alpaca, der på forunderlig vis pludselig havde formeret sig til en del mere.

Mere alpaca og uld til at slå følgeskab.

De fire nøgler petroleumsfarvet tynd alpaca jeg pegede på, endte med at være fem. Den brune ditto jeg også fik peget ud fylder sammen med den grønne alpaca og uld, som Anders mente måtte med.

Jeg troede jeg skulle strikke i det blå. Men da først den grønne dukkede op, kom jeg på andre tanker. Nu står den blå uld, den petroleumsfarvede alpaca var tænkt til igen på hylden, men prøver på det grønne sidder fast på et par pinde.

Jeg lavede en aftale med mig selv dengang i går. Den holdt. Sjovt nok. Sokkerne skulle være færdige, før jeg skulle kaste mig over indholdet af det nye.

Nu er sokkerne færdige... Og der er frit valg på alle hylder.

2 kommentarer:

  1. Fantastiske farver...jeg skal besøge Jeppe i Aalborg i næste uge...da jeg aftalte med ham, at jeg skulle besøge ham, var min bagtanke jo Saltum marked og ikke mindst et besøg hos Garnudsalg...dine indkøb gør, at jeg glæder mig endnu mere til at komme af sted :-) der skal krammes søn og garn :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. God tur Anne. Det er så meget bedre at se og røre i virkeligheden end vis en skærm :)

      Slet