torsdag den 23. maj 2013

Dagene tager hinanden og oplevelserne ligger i kø


Pludselig er det torsdag. Korte uger bliver nemt forvirrende.


Altanen maj 2013


Torsdag starter stille, med Emiliehygge og vinken ud af døren, da hun løber ned ad trapperne. Torsdag tænker tanker. Tanker om strikkeprojektet, der efterhånden udmønter sig i opslåede masker og tanker om indkøb. Til god mad.

For fredag bliver lang. Fredag skal bruges sammen med fire raske drenge. Fredag skal vi aldrig i seng, og natteroderi kræver en god balast.

Men først er det torsdag. Jeg pakker min taske og begiver mig ud i Verden. I dag skinner solen. I dag er også kold. Men med blå himmel og udsigt til dejlige timer.


Altanen maj 2013


Torsdag starter hos min mor. Om lidt er jeg klar. Om lidt kører jeg til Vanløse og et par timer i selskab med mit mødrende ophav.

Mellem al den snak vi nok skal finde frem, har jeg lovet at lære en lille smule fra mig om billedebehandling. Bare det basale, og det der er til at huske. Som en begyndelse.

Torsdag tegner godt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar