onsdag den 1. maj 2013

Inspiration


Sidste uge købte jeg Hendes Verden. Det er  ellers ikke så tit det kommer med hjem. Men sidste uge var der en grøn striktrøje på forsiden som lokkede grusomt.


De første tanker mod nyt


Desværre havde jeg ikke noget garn der passede. Jeg prøvede og prøvede og prøvede. Strikkede prøve efter prøve med enkelt og dobbelttråd, men jeg kunne ikke få noget til at passe.

Så dukkede tanken om Alpaca op. En tråd Højlandsuld og en tråd alpaca kunne måske fremkalde den rette maskestørrelse.

Det virkede. Men inden jeg nåede så langt, begyndte jeg også at virke. Blusen på forsiden synes jeg stadig er skøn og fantastisk. Men jeg vil gerne lige... og man kunne også... og hvis nu jeg strikkede oppefra i stedet... og raglanærmer... og opklip med hækling... og.. og.. og...


De første tanker mod nyt


Altså er forsidebilledet blevet til inspiration frem for støttepille. Jeg har strikket. Jeg har tegnet. Jeg har tænkt. Men endnu ikke beregnet. Et helt nyt svunget bladmønster er vokset frem, mens den dobbelte perlestrik stadig virker besnærende.

Jeg er spændt på hvor det ender.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar