fredag den 12. april 2013

Aftenhygge


Der sad seks børn om bordet. Der var bestilt pitabrød, og bordet bugnede af skåle med alle mulige - og umulige - former for tilbehør. Selvom den syvende deltager, som var den der havde besluttet menuen, glimrede ved sit fravær, var de øvrige seks fuldt tilfredse.


April 2013


Der blev hygget, der blev skålet og der blev larmet, som det passer sig for et bord omgivet af teenagere og dem, der er tæt på. Skålene blev tømte og brødene blev færre og færre.

Netop da måltidet næsten var slut, gik døren på den anden side af skolegården op, og ud strømmede forældre og små nye skolebørn, der havde været til informationsmøde inden skolestart og SFOstarten, der betyder at alle de nye små, får rykket børnehavefunktionen ind på skolen lige om lidt.


April 2013


Samtlige seks børn om bordet besluttede at byde alle de nye godt velkommen. Med store smil og glade vinkebevægelser fik alle de nye og deres forældre en velkomst gennem ruden med på vejen, da de bevægede sig forbi vinduerne, de ikke kunne undgå.

Langt de fleste tog glade imod. Nogle få var målrettede og kiggede ikke gennem vinduer, men mange gjorde.

Bagefter kunne vi konstatere, at fædre er langt de mest villige til at vinke tilbage, mens mødre i højere grad smiler eller griner. De små nye skolebørn var næsten allesammen enten noget betuttede eller helt med på legen.


April 2013


Som den allersidste kom SFOlederen, der også fik en vinken og et smil med, sammen med hele historien. Han gik videre, mens han glædede sig over den varme velkomst SFO'ens ældste medlemmer havde lagt for dagen.

6 kommentarer:

  1. Det var da en skøn fortælling :-) utrolig hvad det betyder for andre at blive godt modtaget...! Rigtig fin blog du har her, herligt jeg fandt frem til dig. Rigtig dejlig weekend - hilsen OddStyle

    SvarSlet
    Svar
    1. Velkommen til Oddstyle. jeg håber alle de nye følte sig godt modtaget. Vi havde i hvert fald en fest :)

      Slet
  2. Herlig fortælling Pernille. :-)

    De bør er da guld værd

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er de, Catarina.
      Det er mit gode, for jeg er langt hen ad vejen den voksne de selv vælger. Forældre og lærere skal de være sammen med, hvis de ikke gider mig, kan de bare lade være med at komme. Det giver tit en anden måde at være sammen på :)

      Slet