søndag den 21. april 2013

Det søde punktum


Sidste søndag havde vi ikke noget sødt på brunchprogrammet. Sådan behøver det jo ikke altid at være, så i dag var der punktummer at sætte, efter at have tømt de mere sultstillende fade.


Et sødt punktum


I aftes bagte jeg en bunke valnøddestore cookiesagtige små runde chokoladefætre. Mens de stod i ovnen varmede jeg en deciliter fløde og smeltede hundrede gram mørk chokolade med appelsin og halvtres gram smør i den varme fløde, da den var varm nok til det.

Siden blev det hele sat på køl, og i morges kunne jeg tage en skålfuld temmelig stiv creme ud af køleskabet. Jeg havde ellers en tro på at det hele skulle piskes, for at være til at arbejde videre med.

I stedet fik det lov at stå, og da stuetemperaturen havde gjort sit, og massen var til at bearbejde, hældte jeg del hele i en sprøjtepose med en af Emilies fine tutter, sprøjtede creme på halvdelen af de små runde og satte den anden halvdel ovenpå.

Den mørke og lidt bitre creme mod de søde chokoladekager er et ret godt mix.

2 kommentarer:

  1. Svar
    1. Mette, jeg bilder mig selv ind, at løberiet op og ned ad trappen retfærdiggør indtagelse i store mængder... :)

      Slet