Sting på en mandag - Uge 23

 

Ugen kort:

• Ugen startede med mandag, sommer og Anders' fødselsdag. Mens han tog på arbejde tog jeg på skovtur med en flok 7. klasser, Tine og Helene.
• Det var en smuk og skøn tur, med dejligt vejr og glade børn.
• Jeg brækkede armen. Jeg har aldrig før brækket noget, så nu mener min søster at jeg endelig har fået barndommens ønske opfyldt, og har prøvet det.
• Midt i elendigheden og eksamenslæsning, var det ret godt at have ferie og eksamensfri, være hjemme, kunne tage den tid det tager, og finde ud af at begå sig med en hånd. 
• Jeg fik blomster af Tine og Helene.
• Anne og jeg mødtes forud for den mundtlige eksamen og fik lagt nogle gode planer. 
• Jeg har opgivet at forsøge at strikke. Jeg har ikke forsøgt. Det føles ikke som om jeg skal prøve. Til gengæld kan jeg brodere, og det kan også noget.
• Jeg er indkaldt til kontrol af den brækkede arm. Sekundet senere ankom endnu en indkaldelse. Denne gang til brystkræftscreening - på en lørdag. Måske meget smart - jeg ender alligevel altid med at ringe og lave tiden om. Jeg kan godt den lørdag. 
• Eksamen er overstået for denne gang. To år med matematik, sammen med en flok mennesker, jeg synes jeg kender, er slut. Vi mødtes og sagde farvel i solen på skolen på Nylandsvej. Det var så hyggeligt. 
• Både mundtlig og skriftlig karakterer er i top, og langt højere end forventet. 
• Strik i Nyborgs Hjerte er blevet en tradition i familien. Ikke så meget garnnøglefestivallen, men alt det rundt om. Jeg mødtes med min mor og søster på Hovedbanen, blev samlet op af Emilie i Nyborg og brugte et par timer sammen med vores kusine, fætter og familie, inden vi tog videre ud i byen, besøgte kirkegården, Strik på Bastionen, Slottet, min mors barndomsadresse og fandt mad, før toget igen bragte os hjem. 
• Hjemme ringede jeg endnu engang til 1813, for gipsen sad så stramt at min lillefinger kom i klemme, fingrene sov og nerver kunne blive belastede. Og det selvom fingrene ikke er hævede. Damen i den anden ende tog det temmelig alvorligt og sendte mig, tæt på midnat, til Hvidovre, for at få løsnet forbindingen. Nu kan jeg bevæge fingrene.
• Mens Anders havde fødselsdag tidligt på ugen, fylder jeg år ugen efter, og vi gik ud og spiste, for at fejre os begge. 
• Søndag kunne jeg mærke at trætheden indfandt sig. Jeg brugte det meste af dagen til at lave så lidt som muligt. Og gik tidligt i seng. 

Læse:

Jeg læste fjerde del af Bridgerton færdig. Femte del står og venter. Jeg er underholdt og skal klart læse den, men det er også godt med en pause fra pladderromantikken. 

Altså startede jeg på Blædel og Nordbos Sår. Andel del om vicepolitiinspektør Liam Stark og efterforskeren Dea Torp. En mand er fundet død, med mærkelige sår på kroppen. 

Nogen er forsvundne, alle spor ender blindt og historien bliver mere og mere mærkelig, som siderne læses. Igen er jeg underholdt, og vender side efter side. 

Der er ingen tvivl om, at jeg læser lidt mere, når nu hænderne ikke kan strikke...

Brodere:

Jeg duer ikke rigtigt, hvis jeg ikke kan lave noget. Jeg har ikke forsøgt at strikke. Det føles ikke som om det er umagen værd. Jeg tænker det kommer. Om ikke andet, så når gipsen kommer af.

Hvad kan jeg så? Jeg overvejer om jeg kan væve, og har stadig væven hængende på væggen. For jeg fik fat i den broderede pude fra Baldyre, som består af halve korssting i en størrelse, der betyder at jeg kan have en pude på skødet, holde med hele den indbundne arm og sy med højre hånd, som heldigvis ikke fejler noget. 

Jeg ved ikke hvad jeg gør, når den bliver færdig. 

Den tid, den sorg. Eller noget.