lørdag den 25. februar 2012

Hippie look-a-like


Hold da op som tiden går. Jeg troede jeg skulle på biblioteket. Nåede helt derhen. Tyve minutter efter lukketid.

Frisk luft er godt, og jeg fik taget billeder af Emilies hue. Strikket på pind nummer ni. Det tog ikke lang tid. Bare et par timer, torsdag aften.


Hippie look-a-like


Hippie look-a-like


I alle timerne inden jeg nåede ud og mod biblioteket fik jeg klaret hjemmearbejdet, der egentlig skulle have været klaret dengang ferien var ny. Dengang orkede jeg ikke. Havde i den grad brug for ferie. Jeg kan ikke engang finde den dårlige samvittighed, jeg måske nok burde ligge inde med.

Til gengæld er jeg vist ved at være klar til arbejde igen. Sådan en uge helt uden planer var lige hvad jeg trængte til. Ikke at jeg ville sige nej til en mere. Det er bare ikke skemalagt.

Tilbage til Emilies hue.





Design: Hat in Eskimo fra DROPS design.


Garn: Anna og Claras Alpaca fra Søstrene Grene. Det er superlækkert og meget, meget blødt.

Den færdige hue vejer 146 gram.


Pinde: Pinde nummer 9. Jeg havde kun strømpepinde i den størrelse. Det ville nok have været nemmere med en rundpind, men sådan er der så meget.


Størrelse: Størrelsen er onesize og passer fint.


Hippie look-a-like


Bemærkninger: Garnet burde nok have været strikket på en tyndere pind, men det virkede fint at følge opskriftens vejledning, hvor øreflapperne og den retstrikkede kant er strikket dobbelt, mens selve huen er strikket med enkelt garn.

Jeg lavede flapperne længere end opskriften lød på, og fortsatte tre-fire gange rundt over de sidste ti masker, inden jeg lukkede af.

Emilie ønskede kvaster, så det fik hun. Jeg brugte min mobiltelefon til at vikle kvasterne om. Den havde en ret god størrelse.

Jeg satte kvasterne fast med et flettet bånd af fire dobbelte tråde af garnet.


Har du lyst til at se flere billeder af huen, kan de ses lige her på Ravelry.

2 kommentarer:

  1. Uhhh, den er blevet god!!!!

    SvarSlet
  2. Det synes jeg også Erika. Tøsebarnet vil gerne have et elastikbånd indeni, for følelsen af at den sidder bedre fast.. Så det kommer der - snart :)

    SvarSlet