Månen var kæmpestor, tung og varm gul da vi kørte hjem. Jeg kunne se den i sprækkerne mellem bygningerne, den gemte sig bag.
Jeg er hverken kæmpestor eller varm gul, men jeg føler mig tung efter en lang dag. Og taknemmelig mod Louise, der sendte os hjem en time før, med ord om en endnu længere dag i morgen.
Tønder er slået i smadder, mad er spist, udklædning belønnet. I køleskabet venter morgendagens chokomousse. I flere varianter. Som bestilt. Jeg har lovet Henrik, han vil være den første jeg ringer til, skulle der mangle noget i morgen.
Emilies Aviskjole gjorde lykke. Den var heldigvis forholdsvis nem at lave, for den viste sig at være en engangskjole. Den ligger nu i skraldespanden. Tøsen var glad. Både mens den var i brug, men også for at kunne smide den ud.
Der er dokumenteret. På billeder. Med blitz og deraf følgende skarpe skygger og konturer. Hun har selv et langt bedre billede på telefonen. Vi fik også dokumenteret indianerudfittet. Måske knap så meget at skrive hjem om...
Mens I kigger billeder, vil jeg forsøge at få gang i strygejernet. Der bliver næppe tid i morgen. Men hvor er jeg tung.. vil langt hellere gemme mig i sofaen. Under et tæppe.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar