Emilie og jeg tager aldrig til byen uden en tur hos Søstrene Grene. Vi kommer der også sjældent uden at komme ud med alt muligt ragelse, vi i virkeligheden slet ikke har brug for.
I dag købte vi garn. Lækker fed alpakka. Tøsebarnet vil nemlig gerne have en hue, og hun var også villig til at betale for det ene nøgle, mens jeg stod for de to andre.
Længe stod hun med valget mellem lilla og blå. Det endte med den blå, men den lilla var altså også flot. Forhåbentlig ender det med en øreklaphue i retning af den, hun selv gik hjem og lokaliserede hos Drops.
Mens printeren printer, vil jeg finde de store pinde. Det skulle være et projekt, der er til at overskue.
Det ser lækkert ud. Glæder mig til at høre, hvordan det er at strikke af.
SvarSletDet er faktisk rigtig lækkert Christunte. Der står pind 5-6 på banderolen. Jeg brugte mønstrets oplæg og pind ni. Det fungerer også fint. Jeg ville bare have ønsket at jeg havde en rundpind i stedet for strømpepinde. De er knap så anvendelige og maskerne knap på samarbejdsvillige (eller rettere ved at falde af) når pindene er så tykke :D
SvarSlet