Rod i koderne

Jeg kan ikke huske hvor mange år, der er gået, siden Uni-login med koder og så videre blev introduceret på min arbejdsplads. Formentlig fordi jeg aldrig har brugt det.

Min kode har nemlig aldrig virket. Jeg har heller aldrig haft voldsont brug for den. Caféens computere kører på deres eget netværk, fordi det ville være grusomt hvis alle ungernes spil, for ikke at forglemme gemte brugere og genveje, blev nulstillet hver eneste nat.

Til gengæld har vi brug for gennemgribende oprydninger mindst et par gange om året - det hjalp på antallet, da en kvik chef påpegede muligheden for administratorkontoer.

Det eneste sted jeg derfor har haft brug for mit login, har været på computeren på kontoret, men er der ikke allerede en anden der er logget ind, har jeg altid kunne finde en. Sidste gang jeg vikarierede i skolen, var problemet heller ikke større, end en af eleverne loggede ind, da smartboardet skulle i brug.

Det er selvfølgelig lidt irriterende, men jeg har glemt det igen og igen, for generelt havde jeg ikke brug for det. På et tidspunkt huskede jeg alligevel, fik nulstillet og så skulle det virke.. det gjorde det bare ikke.

Men så fik jeg en smartphone, og af uvisse grunde kan jeg ikke gå på nettet på skolens område. Men jeg kan bruge skolens trådløse netværk... hvis ellers min uni-login kode virkede.

Det gør den nu. I dag huskede jeg nemlig at finde den IT-ansvarlige, inden han var gået hjem. Om det var en fejl40, der betød at mit password ikke passede sammen med login, skal jeg lade være usagt. I hvert fald var det en ganske anden kode, der dukkede op, da både kode og login blev hevet frem fra en databases indre.

Nu skulle det gerne virke - med ændret kode, så jeg også har en mulighed for at huske mit password!