tirsdag den 21. februar 2012

To i een


Inden jeg startede med at blogge, havde jeg aldrig kendt til magic loop. Jeg har ofte strikket rundt på en for stor rundpind, men min teknik var knap så forfinet som magic loop.


To ærmer på een gang


Jeg har længe vidst at to ærmer snildt kan strikkes samtidig, frem og tilbage på een pind, men at de også kan strikkes rundt på een pind med brug af magic loop. Det havde jeg ikke set komme. Før jeg startede med at blogge.

Jeg hører ellers til dem, der strikker et ærme ad gangen. For mig er processen vigtigere end målet, og at skulle strikke to ens ærmer efter hinanden har aldrig været et problem. Er det stadig ikke.

Men jeg kan bestemt godt se ideen i at strikke begge på samme tid. At rette alle ændringer på samme tid. Ikke skulle huske, hvis der under vejs findes på nye tiltag eller andet af samme skuffe.

Så da jeg i aftes slog op til ærmerne til Hallet's Legde og lagde ud med magic loop, var det nærliggende også at forsøge med to på een gang.


To ærmer på een gang


Jeg er ikke sikker på det bliver noget jeg altid gør. Men det er rart at kende metoden. Jeg synes ikke det er svært - omend jeg må indrømme, at jeg har måtte strikke en omgang baglæns et par gange, når jeg har glemt at skifte garn, og pludselig har to sammenhængende ærmer.

Til gengæld er jeg vild med resultatet. Med mønstret. Jeg tror det bliver en vinder.

10 kommentarer:

  1. det er smart med 2 på engang.
    Den ser lækker ud sen cardigan.

    yt

    SvarSlet
    Svar
    1. Yt, jeg tror den bliver rigtig god :)

      Slet
  2. Jeg havde også helt min egen metode, før jeg begyndte at blogge ;-) Men to på en gang er først rigtigt kommet til mig, efter jeg er begyndt at strikke sokker på den måde. Selvom jeg for det meste bruger den metode nu, savner jeg alligevel indimellem mine strømpepinde, for der er noget helt særegent hyggeligt ved at strikke med dem. Og så er det jo netop godt, at vi kan veksle mellem forskellige metoder - fuldstændig som vi har lyst til ;-)

    Ser ud til at blive en rigtig lækker trøje :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Strikkeheksen, jeg elsker mine strømpepinde. Det var faktisk kun fordi, jeg ikke har strømpepinde i den rigtige størrelse, at jeg i første omgang tænkte ærmerne på en rundpind. Og når først den var i gang, kunne jeg lige så godt gå hele vejen.

      Det er bestemt dejligt at kunne vælge metode ud fra lyst og bedste overbevisning :)

      Slet
  3. nu.....nu ..... nu må jeg altså prøve ..det med to på een pind :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Anne, jeg troede det var meget mere kompliceret :)

      Slet
  4. Jeg er nu så overbevist af magic loop, så jeg tror ikke jeg vender tilbage til strømpepindene :-) det ser ud til at blive en lækker trøje!

    SvarSlet
    Svar
    1. Lykke, jeg vil vælge at vælge. Til noget vil jeg langt hellere bruge strømpepinde :)

      Slet
  5. Det kommer da til at se godt ud;)

    SvarSlet