At mødes på volden. Tænkte jeg. Og cyklede af sted.
Lige indtil jeg forsøgte kontakt, lidt usikker på hvilken vej han tog. Jeg startede med en forsigtig sms. Han skulle jo ikke gerne ane uråd. Da jeg aldrig fik noget svar, endte jeg med at ringe. Og fik med det samme svareren i øret.
Det er ikke nemt at skabe kontakt til en batteriløs mobil.
Det er svært at mødes på volden, når den ene halvdel ikke ved, der er en aftale, og den anden halvdel skiftesvis cykler og går frem og tilbage. Med jævne mellemrum ringede jeg hjem, for at sikre mig mod at han skulle være sluppet forbi mig.
Til sidst gav jeg op. Købte ind. Kørte hjem. Ventede.
Uden viden om min venten, var han taget på besøg hos den nærboende kammerat. Det er ikke ualmindeligt. Jeg havde bare glemt muligheden burde medregnes.
Da han endelig dukkede op, synes Emilie stadig (det har hun synes siden jeg delagtiggjorde) at det var fjollet, men forsvandt alligevel skyndsomt, så jeg kunne få kæresten min for mig selv.
Resultatet... Som forventet blev han noget bleg. Men jeg har endnu ikke fået et blankt afslag. Jeg tror måske vi er ude i noget med at engang ude i fremtiden. Sådan om en femogtyve eller tredive år. Så kan det da godt være...
Til gengæld er jeg ikke helt sikker på, at jeg tror ham, når han siger, han ikke kendte til traditionen med silkehandsker til den svegne. Og selvom han synes den var fjollet, gad han godt have ringen på. Lidt i hvert fald. Han synes bare den er meget varm - og døbte den på stedet som fingervarmer.
Hmmm, spændende og vi er klar til at fejre jer "engang i fremtiden" - hvornår det evt må blive :o)
SvarSletKh,
B&K
Det er dejligt at vide Bettina. Jeg glæder mig over, han ikke totalt afviste eller simpelthen forsvandt :)
SletJeg følger med på kanalen :)
SvarSletogså jeg følger med på kanalen :)
SvarSletfantastisk sød ide med de strikkede ringe og godt at han ikke gav dig en kurv, men så fint at der blev efterladt et håb om en dag.
SvarSletFaktisk havde jeg regnet med et blankt nej. Han har meget tydeligt gjort klart, at han aldrig skal giftes.. At han så alligevel og måske og ikke afviste totalt, det er slet ikke så ringe endda :)
SvarSletJeg tror også bare, jeg i spænding vil følge med :)
Ja, jeg følger også spændt med:-) Hvordan kan han sige nej til de søde strikkede ringe, du har lavet:-)
SvarSletJeg er med i spændingen :-)
SvarSletSikke en historie! Ringene er rigtig fine og mon ikke hans hjerte er lidt blødgjort?
SvarSletKlem
Altså... her til morgen siger han ting, der får mig til at tro tanken alligevel ikke er ham helt fremmed. Selvom der nok går år, før han for alvor synes om den :)
SvarSletDet er altså slet ikke farligt at blive gift. Man kan bare lade som om, at det er helt hverdagsagtigt :-) Vi har overlevet det og gør det stadig. Krydser fingre for dig og ham.
SvarSletDet ved jeg godt, Susling. Det er overbevisningen af den anden halvdel der er svær.
SvarSletHan har forresten ringen på... Så måske er jeg en lille smule forlovet (hvis man kan være det) :)
Jeg er sikker på, at det er en forlovelse! Og jeg glæder mig til at fejre jeres bryllup - engang i fremtiden ;o) (Også selv om det først bliver om 24-25 år ;o) )
SletKH Karina
Og først nu, ser jeg updaten her. Det bliver spændende at følge fortsættelsen. :-)
SvarSletErika, den er jeg også spændt på :)
SvarSlet