fredag den 24. februar 2012

Hallet's Ledge


Jeg ved jo godt, at når man ingen interesse har, bliver resultatet også derefter. Alligevel nærmest tvang jeg Emilie til at tage billeder af den færdige trøje. Det lyser vel nærmest ud af ovenstående, at jeg ikke er tilfreds - eller imponeret.


Hallet's Ledge


På den anden side, kan det vel lære mig, at finde en eller anden, som rent faktisk har en interesse i, at de færdige billeder viser det færdige projekt så godt som muligt.

Når det er sagt, har jeg (med en enkelt undtagelse.. eller to) strikket lige efter mønsteret. Og glædet mig over et dejligt stykke strik og et lækkert resultat.

Jeg tager den aldrig af...





Design: Hallet't Ledge af Elinor Brown.


Garn: Uldgarn fra Netto. Jeg købte det engang sidste år, og har ingen anelse om hvilken type uld, det drejer sig om. Banderolen siger uld. Det var samarbejdsvilligt at strikke med og det gik stærkt.

Der gik 380 gram til hele trøjen.


Pinde: Pinde nummer 5. Jeg brugte rundpinde til hele trøjen, og strikkede begge ærmer på een gang med magic loop. Det er prøvet nu, virkede fint, men ender sansynligvis aldrig blandt mine yndlingsmetoder.


Hallet's Ledge


Størrelse: Jeg strikkede den tredie størrelse. Otteogtredive trekvart tommer. Jeg havde flere gange undervejs overvejelser om ikke den ville ende for lille. Det var heldigvis ikke tilfældet.


Bemærkninger: Jeg ændrede to ting, Dels irriterede det mig, at ærmerne ikke blev symestriske omkring udtagningsmaskerne. En enkelt maske gjorde udslaget, så den lagde jeg lynhurtigt til.

Den anden ændring var knaphullerne, som jeg startede med at strikke efter anvisningerne. Jeg synes de blev for store og endte med at lave dem om, så hvert knaphul i stedet består af to ret sammen, slå om. Dvs en aflukning i stedet for to.

Personligt synes jeg også den knaplukning gjorde resultatet pænere.

Har du lyst til at se flere billeder af trøjen, kan de ses lige her på Ravelry.

8 kommentarer:

  1. Den er flot ! Og sidder godt.
    Me din strikkefart, render Emilie sikkert rundt i en smuk blå hue :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, jo. På pind ni, går det stærkt. Der er blå hue på hovedet :)

      Slet
  2. Det er godtnok flot! Den klæder dig virkelig godt, på trods af den uvillige fotograf....
    Hvis det var min, ville jeg heller aldrig tage den af.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er ret vild med den, Christunte :)

      Slet
  3. Hold da fest hvor er du hurtig! Den er meget flot, og som du skriver, den kommer aldrig af, jeg har også min på! Tillykke!

    SvarSlet
  4. Tak Karen. Den er ualmindelig dejlig :)

    SvarSlet
  5. skøn trøje på en skøn kvinde. den klæder dig virkelig godt !

    SvarSlet