Tidszoner

Det duer ikke at holde fri en halv uge og først møde torsdag. Louise sagde det først, og hvis hun møder på arbejde i morgen, er det kun fordi, hun tror det er onsdag. Jeg havde det på samme måde, og dagen igennem har vi holdt hinanden fast på fredagen og lukning klokken fire.

I går blev jeg en time for længe, for om mandagen har jeg fri klokken fem og ikke klokken fire, som jeg ellers har om torsdagen. Det gik først op for mig i dag, da chefen fik sagt noget om, at der endnu var en time til fyraften. En time? Tænkte jeg, og mente på det tidspunkt helt sikkert der var to.

Godt jeg er glad for mit arbejde.

Og weekendfølelsen... Den er ved at indfinde sig.

Trods alt!