Så langt, så godt

 

Anders' mor ringede og tilbød mig at låne den bærbare, hun har liggende og ikke bruger. Med en ny og mindre, ligger den gamle og samler støv.

Om jeg ville!?

Efter aflevering, mad, snak og masser af hygge, tog jeg sagen nærmere I øjesyn og startede som noget af det første med, at downloade Windows Live Writer, der er mit foretrukne redskab til blogskrivning.

Det kunne jeg ikke få lov til. I hvert fald ikke før jeg havde hentet og installeret Servicepack2. Det gjorde jeg så.. eller jeg prøvede.

Den er nemlig ikke helt ny, den bærbare, så der skulle flere forsøg, et par dage og mange vigtige opdateringer til, før SP2 dukkede op. Siden ventede endnu flere vigtige opdateringer, inden Live Writer ville nedlade sig til et besøg.

Men nu er det lykkedes, og selvom det ikke er den største maskine, målt I kapacitet, er jeg sikker på, at vi nok skal blive gode venner.

Det næste bliver så billedebehandlingen. Jeg tror nemlig ikke (Anders siger) at der er plads til Photoshop, der ellers er det foretrukne. Men mon ikke der er andre muligheder, til en hurtig behandling af billeder. Hvis nogen har gode ideer, tager jeg gerne imod.

Det er nemlig vigtigt for mig, at billederne har den rigtige størrelse inden opload. En gang imellem føler jeg det også nødvendigt at rode lidt med kontrasten. Mindre end Photoshop kan formentlig gøre det. Og så håber jeg stadig, Anders får pustet liv i den stationære til de større opgaver.

De sidste uger, med kapring af ungernes maskinpark på skift, har jeg brugt Picnik, som umiddelbart godt kan bruges, men jeg synes det tager lang tid, først at oploade, for derefter at kunne redigere og siden gemme tilbage på egen adresse. Jeg vil hellere det hele foregår hjemme.

Næste punkt er at lære min nye bedsteven bedre at kende og få læst mig gennem de tohundredeogtredive nye blogindlæg I andre har skrevet og Google Reader hjælper mig med at holde styr på.

Men først er det tid til at se dyner.