Lørdag var tiltrængt. Mere end jeg anede. Det blev ikke til de store armbevægelser, men mange af de små.
Bogstaver blev læst, masker strikket. Henslængelse i sofaen nydt og hele tre kapitler i Harry Potters første eventyr læst højt. Emilie skal skrive en større opgave og har valgt at koncentrere sig om J.K. Rowling.
I den forbindelse har vi taget hul på hele serien. Om vi nogensinde når hele vejen igennem er endnu uvidst, men der kan konstateres at ord og handlinger, der aldrig tidligere har været vist interesse, pludselig er langt mere spændende. Planen er at læse først og derefter se filmen.
Med tid til de små ting, lykkedes det at blive færdig og klar til næste clue i de mystiske strømper, og mens morgenens indbakke bragte tredie del, er maskerne klar til at gå til.
Emilie har kastet sig over pande og kager og mens duften spreder sig, kigger jeg på nye maskeformationer og tager hul på dagens næste kop the.
Søndag er slet ikke så ringe endda.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar