I striber

Jeg har faktisk forsvoret at jeg skulle strikke karklude. Jeg mente min tid skulle bruges på andet, og købte strikkede karklude virker fint. For at pudse glorien har jeg nemlig aldrig brugt de udskældte microplastik-forurenende-klude. De har aldrig været mig. Jeg synes også de er grimme.

Men så var det jeg fik seks nøgler bomuldsgarn med hjem fra Lykke i lørdags. Seks nøgler i farver jeg ikke lige kunne se mig selv bruge. Cirka samtidig viste Anne retrillede karklude i to tråde på pind fire på Instagram. To tråde – så er jeg på.

Når så min kasse med bomuldsgarn helt af sig selv formerere sig med en hast jeg ikke helt forstår, var det faktisk ikke så svært at hoppe på. Forrige år hæklede jeg et kilo grydelapper af alle bomuldsresterne. Jeg ved ikke hvor meget en flok karklude kan komme op på at veje, men jeg har hentet alle de rester og kedelige farver kassen lige nu indeholder – og jeg må sige at det er ikke så lidt.

Foreløbig har jeg slået op til klud nummer seks. Emilie har allerede bestilt et læs, når hun flytter hjemmefra – det sker næppe lige med det samme, men på den anden side nærmer hun sig med stormskridt, den dag hun ikke længere skal bo hjemme. Hun er efterhånden temmelig klar til at stå på egne ben. Og selv klar over det.

Opskriften var ikke nem at spore. Måske er jeg slet ikke nået til enden, men nu strikker jeg bare. Anne strikkede med inspiration fra Hanne, som siger hun har fundet ideen hos Yarnfreak. Sådan er der så meget. Jeg bruger de yderste to masker til icord. Halvtreds masker og firs pinde retstrik giver mange muligheder.

Og striber er skønt.