Fem forkølede æbler

Caféens køkkenskabe er ikke særlig velassorterede. Nogle ting har vi rigtig meget af, andet er det så som så med.

Da jeg ankom over middag, lå der fem forkølede æbler og kiggede på mig. Jeg forestillede mig ikke, at nogen af ungerne ville have lyst til at sætte tænderne i dem, når vi også lå inde med større og langt mere spændende af slagsen.

Ret hurtigt kom jeg i tanke om Flex-Erlings æblekage, Anne var så venlig at publicere engang i sidste uge, og synes næsten det ville være synd ikke at give de stakkels kedelige æbler en chance mere.

Det viste sig ret hurtigt at skabene ikke indeholdt hverken æg eller mælk, og bagepulveret var også forsvundet. Heldigvis slog både Emilie og Samar til og løb i Netto efter fornødenheder.

Tilbage i Caféen styrede Emilie elpiskeren, mens jeg hældte i skålen. Det var også hende, der lagde æblebådene til rette i toppen af dejen, efter jeg havde skåret til.

Et slag femhundrede senere var der lun kage til alle ungerne, og ungerne inde ved siden af. En enkelt forælder og en mindre søskende fik også et stykke hver, inden jeg glædede chefen, der endnu ikke var gået hjem, med et tilskud til aftenkaffen, og pakkede de sidste stykker ind og stoppde i tasken til Anders - for vejen til enhver mands hjerte, går som bekendt gennem maven. I hvert fald skabte det glæde.

Lækker kage, nem opskrift - tusind tak for delingen Anne.