Brag! Sagde det, lige efter jeg passerede bunken med glasskår, der pludselig lå foran mig. Kort efter begyndte baghjulet at sige mærkelige lyde og føles forkert.
Jeg skyndte mig at hoppe af, og kunne konstatere at nok var der luft i hjulet, men ikke helt så meget, som da jeg hoppede på i første omgang.
Altså trak jeg. Der gik da heller ikke længe, før alt luften var forsvundet.
Min cykel er en af dem med meget brede og tykke dæk. Der kan være meget luft i, og de er dejlige at køre på. Men uden luft... Så er de knap så dejlige.
Når omkring syv centimeter dæk står uden luft og er trykket helt flade, fylder de i omegnen af tolv-fjorten centimeter, og er noget nær umulige at manøvrere. Ved jeg nu!
Bagenden af cyklen skøjtede hen over fortorvet og forsøgte standhaftigt at dreje alle andre steder hen, end bare bagud og medfølgende.
Et hurtigt opkald gjorde mine kolleger opmærksomme på lidt længere transporttid, og så trak jeg ellers af sted med den genstridige mod nærmeste cykelsmed.
Cykeldamen var vældig flink, kendte godt til umuligheden af transport af brede dæk i fladtrykt format, og tog straks imod udfordringen. Oveni havde de lige tilbud på vinterklargøring, efterspænding og smøring.
Sikke et held.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar