Emilie er løbet ud med aviserne. Uden at tænke over vejret. Da hun ringede og bad mig komme med sokker og varmere sko, benyttede jeg turen udenfor til at tage billeder af fremskridtet på de mystiske strømper.
Jeg mangler kun tåen nu. Mønstret forelægger i morgen, og så er der håb om varme til tæerne. Som de ser ud nu, valgte jeg at beholde strømperne på, mens jeg tog billeder. Alt andet ville være for koldt.
Jeg er spændt på at se dem færdige, og håber mønstret holder, for jeg måtte barbere endnu en omgang blade af, da min strikkefasthed åbenbart er større end det tilladte. Noget jeg egentlig godt vidste, for garnet er også lidt tykkere end det anbefalede.
Never the less, jeg er sikker på, de bliver superfine.
Hvor er de skønne - gad godt at have tålmodigheden til at strikke sokker. Men det er kun blevet til ét par, som var lange. Jeg elsker dem...
SvarSletUnikarina, jeg plejer ellers kun at kunne holde ud at strikke tykke sokker. Men der er sket noget - jeg får mere og mere lyst til de tynde pinde og alle de smukke, smukke strømpemønstre.
SvarSletJeg ved ikke lige, hvad det er, der sker :)
De er godt nok flotte og nødvendige i denne tid ;)
SvarSletFru Westerskov, og så har de været så hyggelige at strikke :)
SvarSlet