Mon hun er klar nu?

Vi er langsomme i dag. Men fast besluttede på at tage en tur omkring indre by. Jeg har et enkelt ærinde, der sagtens kan blive til flere, men som ikke kan klares i Rødovre. På nogen områder kan en forstad nemt føles som en udørk, på andre kan jeg overraskes over at være på forkant. Sådan er der så meget, men i dag venter det rigtige København.

Jeg har stadig et par gaver at vise frem, og gaverne fra strikkeveninderne er blandt dem, jeg til stadighed går forbi og aer lidt.

Henriette havde fundet det lækreste, blødeste, fineste, tynde, tynde garn i den helt rigtige grønne farve frem, der nærmest råber på at blive til et sjal fyldt med hulmønstre i de skønneste kombinationer. .. Jeg mangler bare et mønster. Og mod på at gå i gang. Helst et med masser af variation og vingefang. Jeg tror der er garn nok.

Henriette har også beriget mig med et sæt firkantede strikkepinde. Jeg har ladet mig fortælle, at de er rigtig gode, hvis man strikker stramt. Jeg strikker ikke specielt stramt, men jeg er spændt på at prøve. Jeg forestiller mig, de er en anderledes følelse at sidde med.



Bettina har fundet en fantastisk knap, der bare mangler det helt rigtige sted at pynte. Indtil da, er den bare skøn at kigge på.

Også Marianne Isagers kalender for totusindeogtolv  fandt vej fra Bettina. Den er fyldt med små sjove opskrifter. Jeg er mest vild med august måneds pulsvarmere i stjernetweed, et mønster jeg for mange år siden strikkede en kæmpe trøje til min mor i. Jeg er ret sikker på, at de mindre pulsvarmere vil være langt lettere at gå til.



Karina lod os vælge frit fra hylden med hendes egne glasperler. Jeg valgte et par øreringe med de smukkeste plettede blå perler. De har siddet i mine ører siden.

Jeg er temmelig imponeret over Karinas smukke perler og skal jeg sætte mig et mål, må det være engang - det behøver ikke være i år, eller det næste - men engang at prøve selv.



Emilie pusler rundt et sted på hendes værelse. Måske er jeg heldig, at hun er ved at være klar. Er hun ikke, strikker jeg et par omgange mere, på de sokker, hun med vanlig øvelse fik snoet sig til, da vi i fredags var på tur og kom forbi Terese Garn på Vesterbrogade. Hun faldt for farverne, jeg synes garnets struktur var spændende...