Jeg har en hel del afspadseringstimer, som jeg er elendig til at få afviklet. Med nye timetællere og programmer, er der håb om at få en smule mere styr, end hidtil.
Det fantastiske program har for eksempel regnet ud, at jeg har fem timer til rådighed til aftenarrangementer... Resten af året! Det er vi (chefen og jeg) ret enige om, ikke er nok.
Derfor har han sat sig for at time og tilrettelægge, så der både bliver plads til aftenarrangementer, dagstimer og masser af sjov, uden for meget overskud. Et led i den plan er, at nedjustere de allerede opsparede afspadseringstimer.
De tre dage inden jul, var derfor ikke noget problem at friholde. Jeg bad endda selv, for jo tidligere jeg kunne holde fri inden jul, jo tidligere kunne jeg glædes over yndlingsfamilien i den anden ende af landet.
Så langt så godt. Inden skolen og hverdagen for alvor starter igen er der endnu tre dage. I dag, i morgen og i overmorgen. Umiddelbart synes jeg det er mere fair at andre end jeg holdt fri. For eksempel dem, der var på arbejde i dagene op til jul. Derfor regnede jeg bare med at skulle møde 2. januar.
Men chefen regnede om, og aftalen inden jeg gik på juleferie lød på, at vi lige snakkede sammen.. Måske var det ikke nødvendigt jeg kom.
Det var nødvendigt - også selvom samme chef næsten undskyldte, at jeg var nødt til at komme på arbejde. Jeg synes ikke han behøvede undskylde - jeg var jo klar. Og en aftale er en aftale!
Det var faktisk rigtig rart. At være tilbage, at snakke med kollegerne, at lytte til ungernes ballade. Bare at være der.
Jeg klager så ikke over at kunne holde fri de næste to dage. Der er bemandingen større, og de mener fint at kunne klare sig uden mig. Altså hvis ikke de allesammen pludselig er syge.
En hurtig planlægning lyder på en tur til byen i morgen.. Emilie hoppede straks på. Jeg havde nu heller ikke regnet med andet. Så venter jeg med tøjvasken til onsdag... Mens samme tøsebarn er ude med aviser!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar