Sort skærm

Jeg savner min computer. Den ligger stadig underdrejet. Anders har godtnok lovet at efter nytåret vil han kigge på den.. Jeg synes han bør have weekenden til rådighed, før jeg for alvor bliver ked af det, og heldigvis deler Emilie gerne.

Men ak og ve. Emilies fire måneder gamle bærbare står pludselig med sort skærm, uden mulighed for nogen form for kontakt. Helt uden varsel. Den vil ingenting, men siden den ikke er ældre end den er, og jeg var fiks nok til at købe ekstra forsikring, forventer jeg ikke det store problem i at få den til at køre igen.

Bare ikke i dag. I dag står himmel og jord nærmest i et. Jeg tør ikke udsætte den for en tur udendørs, også selvom jeg kunne pakke den godt ind. Så hellere vente til regnen er draget videre.

Lige nu har jeg hugget Daniels computer. Den er ellers ikke sådan at få fra ham, men længe leve teenageres evne til søvn langt ud over det anstændige.

Inden jeg går for meget i selvsving, over mangel og kvide, vil jeg fortsætte til vasketøjet, der har stoppet de lystige omdrejninger og ligger og venter på ophæng og tørring.