Papirarbejde

Jeg har været gennem alle bunkerne. Tror jeg, for måske gemmer der sig en enkelt eller to et eller andet sted. Jeg har pløjet alle mine mapper igennem. Og jeg har smidt ud.

Jeg har kasseret i de officielle papirer. Gamle lønsedler fra forgangne årtier, skatteregneskaber og andre dokumenter af den slags, der bør gemmes men aldrig kigges på, er smidt ud.

Jeg har været i hjørnerne af mapperne med mønstre og strikkeopskrifter og vraget med hård hånd. Grundmønstre fra tider da jeg både vejede mere og mindre end nu er væk. Jeg laver alligevel et nyt, næste gang jeg finder symaskinen frem til beklædning, der fremstilles fra bunden.

Jeg har sat på plads, og undrer mig over, der ikke er blevet mere plads. På hylderne. Måske er det ikke så undeligt - mapperne er ikke blevet mindre, selvom indholdet er krøbet, og posen med affald næsten ikke til at bære.

Jeg har glemt alt om mad, hvilket min mave nu gør mig højlydt opmærksom på. Jeg har også glemt indkøb, men heldigvis er Daniel enig med mig i, at rugbrød er fin aftensmad - så er vi to mod en. For Emilie er ikke af samme mening.

Når jeg om lidt har fyldt en tallerken med næring af den fornuftige slags, vil jeg kaste mig i sofaen og nægte at forlade den igen, med mindre der er en virkelig god grund.

Og undervejs, i en ganske lille pause, har jeg beundret vægen og flammen i et lille lys, der valgte andre veje end lys normalt gør.