Alkohol og alarmer

Riget fattes penge, om det er der ingen tvivl. Derfor forestillede jeg mig at de manglende flasker rødvin, kommunen plejer at give alle medarbejdere i julegave, var sparet væk, og synes egentlig det var helt i orden. Det er alligevel begrænset hvor meget rødvin jeg drikker. Faktisk bliver det mindre og mindre, mens lageret stille og roligt vokser - uden jeg helt kan gøre rede for hvordan.

Det var ganske vist, men med et nyt budgetår sprunget ud, blev der også råd til rødvin. Og et kort med ønske om et godt nytår. Jeg kan godt lide skulderklappet og tanken bag. Så jeg hentede mine flasker med rødvin på kontoret i Klubben, sagde farvel til mine kolleger, for at pakke flaskerne i cykelkurven og pakke mig selv sammen til afgang.

I sommers blev nye alarmer installeret. Der er tanker bag. En af tankerne er at Klubben og Cafeen ikke længere har egne alarmtilslutninger, men i stedet fælles. Det kræver en smule logistik, for selvom vi bor dør om dør, når jeg alligevel at låse i bagenden - ind mod Klubben, inden jeg får overtøjet på og går ud af fordøren, der smækker efter sig.

Med flere børn tilbage i Klubben, forestillede jeg mig, at jeg ville være færdig først og gået længe inden de sidste af mine kolleger kunne gå hjem. Jeg regnede forkert. Med alle de sweaters, støvler, sokker og sjaler, jeg først skulle have viklet om mig, stod jeg cirka med hånden på håndtaget, da de sidste tre lukkede døren i den anden ende og satte alarmen til.

Den er ikke til at tage fejl af - alarmen. Muligvis fordi jeg selv har prøvet at slå den til i forkerte øjeblikke. Og en gang måtte det ske - at vi ikke fik krydskoordineret. Det skete nu, og mens Steffen hoppede lidt frem og tilbage, fik jeg slået alarmen fra igen og fundet nummeret til vagtværnet, for at afmelde.

Det smarte med den nye alarm er, at længe inden jeg fik slået fra, fundet nummer og endelig kom helt igennem, har computeren hos vagten allerede fortalt at alarmen var slået fra med en chip tilhørende en ansat på stedet. Måske netop derfor grinende manden i den anden ende blot, da jeg begyndte forklaringen, og synes bare det var helt i orden, jeg slog den til igen.

Endelig kunne vi komme videre. Alle med gaveæskeindpakkede flasker med rødvin. Inden jeg fik sagt farvel, var andre nået videre. Jeg satte kursen mod cykelskuret og turen hjem. Lige uden for cykelskuret havde Tommy mistet grebet, tabt gaveæsken og smadret den ene flaske.

Ret trist, for han havde lige glædet sig til en rødvin, der efter sigende skulle være ret god. Jeg er ikke specielt vild med rødvin, så han fik den ene af mine og gaveæsken, da hans egen var ødelagt af syndfloden fra den smadrede flaske. Min resterende flaske vuggede fint alene i min cykelkurv, mens den anden gør mere gavn andetsteds.