Omrokering

Der var effektivitet at spore, da Anders og jeg endelig fik pakket os sammen og travede mod skolen og den opmagasinerede kælder. Denne gang lykkedes det endda at finde lyskontakten, og sådan en skummel kælder ser knap så skummel ud belyst af kedelige lysstofrør.

Til gengæld har jeg nu masser af tanker om, hvad alle de gamle atlas, der står i hjørnerne, kan bruges til.

Med køren frem og tilbage, en knirkende elevator, der ikke kan bevæges før alle døre er lukkede og døre, der skal forceres, tog det alligevel det meste af tre timer, før alting stod spredt over skolens forholdsvis store indgangshal.

Inden vi ringede efter vognmanden, fandt vi det eneste åbne pizzaria i nærheden, låste os ind i Caféen til borde og stole og fik stillet sulten. Det viste sig at være en god ide, for vognmanden var også effektiv og stod på pletten, kun knap et kvarter efter vi havde ringet.

Både læsning og losning gik forbavsende hurtigt, og nu er kælderen igen fyldt med alt det, vi ikke bruger til hverdag, men alligevel ikke vil af med. Nu mangler bare opsætning af reoler, udpakning af flyttekasserne og en almindelig overskuelighed. Men det bliver ikke i dag.

I dag er jeg bare glad for at have alting hjemme igen. Hvornår udpakningen så sker, står stadig hen i det uvisse.

Resten af aftenen tror jeg foregår i sofaen, for hold op hvor er jeg pludselig træt... Og så har jeg gjort et eller andet forkert, med ondt over den ene side af lænden til følge.