Med et strejf af lakrids

Emilie er vild med lakrids. I alle afskygninger.

I aftes forsødede hun tilværelsen med tyrkisk peberrørt god vanilieflødeis og hjemmegjorte kys med lakridssirup. Vi fandt den gode fra Bülow, opskriften fandt hun på nettet. Jeg ved ikke hvor. Lige her.

Det blev lige for meget, mens både Anders og jeg synes de var gode, synes Tøsebarnet isen var nok. Anders synes kyssene var så gode, at han pakkede en lille pakke med smagsprøver til en kollega, der vil værdsætte. Han glemte den da han gik i morges.

Jeg overvejer, om jeg har tid nok til at køre forbi med den lille pakke, når jeg selv er på vej. Lige nu har jeg masser af tid, men det kan hurtigt vende.

Dagen er dagen for skolens fødselsdag. Alle eleverne skal i svømmehallen. I Gladsaxe. I hold, for at alle kan være der. De store skal cykle, og cykling med skolen betyder cykelhjelm. Det var der temmelig kølige følelser om, og de allerstørste har derfor fået lov til selv at finde frem til hallen.

I aftes kiggede vi kort. Rejseplaner, busruter, cykelmuligheder og jeg skal komme efter dig. Enden blev tog til Buddinge, for cykelturen hele vejen var hun ikke specielt vild efter. Fra Buddinge venter så pedalerne - medbragt i toget.

Hun er berejst. Har ofte taget frem og tilbage mellem hjem og Høje Taastrup, senere Aarhus til det fædrende ophav. Alligevel var hun lidt beklemt, men sikker på hun nok skulle finde ud af det. Dobbelttjek på togskift, endestationer og en kopi af kraks til den cyklende del af turen.

Og telefonisk forbindelse. Jeg har allerede fået flere kald. Lige nu, står hun nok og kigger på kortet, og planlægger om det er højre eller venstre hun skal starte mod.

I aften er det min tur. Og resten af personalet. Gallafest. Med lange kjoler og opsat hår. Det skal nok blive godt. Jeg tror jeg er klar. Når altså jeg har fået pudset mine sko, og pakket glattejernet og .. og .. og...