Den stakkels udskældte figen

Cirka midt på Bornholm ligger Strabo. Du ved, gennem Almindingen og til venstre. Ad en af de utallige småveje, der uværgeligt fører til en af hovedvejene.

Sådan en vej der ligner den, hvor det lille hus lå, min far først boede i, da han flyttede til Bornholm.
Den der lille vej, hvorfra der ad hovedvejen var omtrent fire kilometer til Østerlars Rundkirke. En tur min søster og jeg tog for længe siden, da vi var en ti-tolv år og ville se kirken. Vi nærmere hoppede end gik, for hver eneste gang en hvid bil passerede hoppede vi ned i grøften og gemte os. Samtlige fire kilometer og næsten hele vejen tilbage igen. Fordi vi legede at vi var stukket af, og der var nogen efter os i en hvid bil.

Der passerer en hel del biler på hovedvejen til Østerlars. Også en hel del hvide.








Vi legede ikke  i lørdags, og vi gik heller ikke. Vi kørte. Ikke i en hvid bil, men i en bil. Og første stop - efter fouragering på markedspladsen i Rønne - var Strabo. En skøn have med alskens mærkværdigheder, fantastiske fund og alt det, vi ikke vidste vi manglede til både hus og have.
Overalt står småtterier sammen med store vogne, figurer, møllehjul og alt muligt og umuligt andet i opstillinger eller tilfældigt sat. Det er et mekka at gå rundt i, rode, kigge, inspireres eller bare suge til sig.

Anja havde sat næsen op efter et figentræ. Selvom der var mange flere fristelser og små skønne katte, var det kun figentræet, der kom med.

En enkel frugt sad allerede klar, og flere er på spring til næste år. Forsigtigt placeret bag det ene bagsæde, mellem benene på Anja, var det med rundt resten af lørdagen, og søndagen med, da vi lukkede huset, inden de sidste oplevelser og færgen.




Jeg er sikker på det lille figentræ vil skabe glæde. Men indenfor - det kommer det aldrig igen. Sådan et dufter nemlig ikke af lutter lagkage. Det nærmeste vi kom en lugt, vi kunne forholde os til, var noget i retning af kattepis.

Altså måtte de lille træ lægge ryg til temmelig mange mindre pæne ord, som dagen skred frem. Heldigvis kunne nedrullede vinduer nemt sætte duften for døren, når vi efter endte oplevelser et sted på øen, igen satte os i bilen og kørte videre.

Heldigvis var vejret også til nedrullede vinduer.