onsdag den 1. august 2012

Et slags jubilæum


For præcis et år siden strikkede jeg den første hexipuff. Siden er det blevet til mange flere.


En lille del af mange


Projektet er det, jeg har med mig alle steder. Det jeg stikker på i bussen, og mens jeg venter på toget. Projektet, der har fået mange ældre små damer til, at henvende sig med begejstringen malet i ansigtet.

Nogle dage strikker jeg flere puffs, andre uger strikker jeg ikke en eneste. Alligevel kan der vel godt laves en slags status.

På dagen i dag har jeg strikket femhundredeogseksten puffs. De mange puffs er strikket op af lidt over halvandet kilo garn og en hel mængde bamsefyld - hvor meget har jeg ingen anelse om.

En enkelt puff bruger cirka tre gram garn eller cirka elleveenhalv meter garn. (Lidt nørdet er vi vel alle...). Hvis jeg er koncentreret og ikke har andet i gang, tager det tyve minutter at strikke, fylde og lukke hver eneste puff.


En lille del af mange


Med lidt simpelt regning når jeg frem til, at jeg i løbet af det seneste år har strikket en komma fire puff om dagen. Det lyder ikke af meget. Synes jeg. Men sådan er det altså.

Det skulle så betyde, at de sidste ethundredetres puffs jeg mangler, inden jeg mener at have nok til hele tæppet, skulle tage omkring hundredeogenogtres hundredeogfjorten dage. Hvis jeg holder tempoet skulle jeg altså være klar til at sy sammen engang sidst i november (jeg lover ikke noget).

Hvis det holder har jeg det meste af tre kvartaler til at sy sammen. Jeg har for længe siden anslået at det nok vil tage to år at lave tæppet helt færdigt.

Jeg tror faktisk, jeg er i god tid...

10 kommentarer:

  1. Jeg har aldrig set et sådan tæppe så jeg glæder mig til at se dit :0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Violykke, det har jeg faktisk heller ikke. Jeg er ikke helt sikker på, at jeg synes billeder tæller, så jeg glæder mig også til at se det færdigt :)

      Slet
  2. Hold da op, jeg aner ikke hvad det er udover, at du skriver det skal blive til et tæppe. Lyder virkelig spændende, kan slet ikke forstille mig det færdige resultat.

    Kh

    Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Ulla, alle de små puffede sekskanter skal syes sammen til et stort hele... når altså jeg har strikket nok :)
      Jeg tror det bliver dejligt - og varmt!

      Slet
  3. Wow... jeg er så fuld af beundring over, at formår at holde det kørende. Er så spændt på at se resultatet. Tæppe med fyld :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Frederikke, jeg forestiller mig, det bliver sådan lidt vattæppe-/sommerdyneagtigt. Bare i uld, og derfor nok bedst om vinteren. Eller kolde sommeraftener :)

      Slet
  4. Det bliver helt sikkert et flot tæppe - sikke nogle gode farver (-: jeg har selv haft kig på mønstret inde på Ravelry - jeg bliver jo helt inspireret (-:

    SvarSlet
    Svar
    1. Gitte, jeg synes det er en lille smule mediativt at strikke de små hyggepuder. For dem, der godt kan lide at starte nye projekter op, skulle det også være en god ide :)
      Hvis du har mod på det og er rimelig tålmodig, synes jeg klart du skulle kaste dig ud i det :)

      Slet
  5. Hvor sjovt at læse om, hvor langt du er nået....jeg startede for en måneds tid siden og har nu 49 :-) Jeg regner også med at skulle lave omkring 600, så der er lidt vej endnu. Men genial måde at få lidt bund i diverse rester og enlige nøgler:-)
    Mange hilsner Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Jette, god fornøjelse. Der er helt sikkert et stykke vej til sekshundrede. Jeg synes alligevel det er vildt så hurtigt det er gået. Og det er et genialt projekt både til rester og til at have med sig, fordi det fylder så lidt :)

      Slet