De sidste næsten fjorten dage har den seneste hemmelighed ligget herhjemme, og ventet på at kunne afsløres. Denne gang var det ikke en hemmelig opskift i flere dele, men dog et sjal.
Hemmeligheden bestod i højere grad i, at nogen ikke måtte se, hvad jeg var i gang med. Nogen var Henriette, som har fødselsdag i dag, og som mere end en gang har ytret ønske om et lacesjal i stor størrelse.
Jeg vidste godt, at hun aldrig selv ville få strikket et, og midt i al sjalsstrikningen gav det mening at der også skulle være et til hende.
Jeg havde fire nøgler sorbetfarvet orange, og mente nok at kunne få et stort sjal ud af dem. En aften i selskab med Ravelry fik mig frem til et sjal, fremstillet ved at sammensmelte to forskellige opskrifter.
Nightsongs, der har et fint bladmønster med en noget kedelig afslutning og Haruni, jeg før har forsøgt at strikke, men fandt så kedelig, at jeg aldrig nåede den smukke kant.
Sammen bliver de to sjaler et smukt samlet hele, som oven i købet passer perfekt sammen i sammenføjningen.
Jeg mente at vide, at jeg havde masser af garn, og selvom Karina på et tidligt tidspunkt fik sagt, at der hurtigt går ufatteligt meget garn til kanten, holdt jeg på mit. Kanten blev derfor ikke startet før det sidste nøgle, og halvvejs gennem måtte jeg nødtvunget give Karina ret. Derefter fulgte en overvejelse for eller imod en optrævling og ny kant med mindre sjal til følge.
I min skuffe med garn lå et nøgle af samme slags som det sorbetorange, blot i gråtoner. Det blev løsningen og personligt er jeg ganske godt tilfreds med resultatet, der gav kant til et sjal, der ellers godt kunne gå hen og blive lidt for pastelromantisk.
Jeg vidste at Henriette kom sent hjem i aftes, efter en uge i det fynske. Jeg forventede hun ville være træt og mest af alt have brug for at være alene. Alligevel ringede jeg og spurgte om hun var klar til gaveoverrækkelse. Det var hun, så jeg pakkede gave og cykel og begav mig mod Brønshøj.
Det er dejligt at give, når der er glæde over modtagelsen.
Tillykke med fødselsdagen Henriette, og hav en fortsat dejlig dag :)
Design: Selve sjalet er Nightsongs af MaweLucky/Jane Araujo, mens kanten er hentet fra Haruni af Emily Ross.
Garn: Rustik fra Netto. Selve sjalet er strikket af en sorbetorange, mens den yderste kant er en version af grålige toner.
Det færdige sjal vejer 239 gram.
Pinde: Jeg har brugt pinde størrelse 4½ mm.
Størrelse: Jeg gentog rapporten ti gange, inden kanten. Det gav et sjal, der er stort til næsten at kunne gøre det ud for en sweater.
Det færdige sjal har et vingefang på 220 cm og en højde på 100 cm.
Bemærkninger: Jeg valgte at strikke en kant på tre masker i hver side af sjalet, i stedet for de to, der efter opskriften skulle være. Det betød af sammensmeltningen af de to opskrifter lå lige for, da Haruni har tre masker langs kanten.
Samtidig synes jeg der manglede en klar deffinering af midten på sjalet. Jeg valgte at strikke den nye midterste maske vrang på retsiden på selve sjalet. I overgangen til kanten ændredes masken til at ret. Det gav sig selv, da der i Haruni er en midtermaske. Det havde jeg ikke overvejet da jeg startede, men det var rart masken allerede var der, da jeg nåede kanten.
Har du lyst til at se flere billeder af sjalet, kan de ses lige her på Ravelry.
Super smukt sjal... og passer lige til Henriette.
SvarSletTak Unikarinaa. Det var målet :)
SletNøj de er flot, tænk at kunne regne ud at sætte to opskrifter sammen :0)
SvarSletViolykke, jeg ville ikke have fundet på det - og så passer de lige sammen :)
SletHar lige set afslutning af ol og hold da op dronningen har da godt nok brugt din task meget der over, det kan du godt være super stolt over, det er jeg på dine vejne :0)
SletViolykke, som sædvanligt har jeg ingenting set. Men jeg er meget glad og stolt og vildt beæret over at hun har haft lyst til at bruge den.
SletJeg gav for at glæde, og fordi jeg havde en tanke om at det være noget for Dronningen, men jeg havde ingen forventninger om nogensinde at se den i brug - kun et håb :)
Kære fantastiske og talentfulde veninde. Jeg sidder og kigger på sjalet der nu er mit, og jeg kan ikke lade være med at småtude lidt fordi jeg sjældent har fået så en så personlig og smuk gave. Jeg er SÅ glad for det og kan ikke vente med at flashe det ude og inde og allevegne. Jeg fik slet ikke sagt til dig at også jeg er benovet og stolt på dine vegne over taskens vej fra Rødovre til de bonede gulve og videre til udlandet.. MAND! altså det er sgu da for vildt hihi.
SvarSletMange knus og tak
Henriette :-)))
Henriette, jeg er rigtig, rigtig glad for at du blev glad - det var jo meningen :)
SletDet føltes som en god ide, og nogen gange er der ikke langt fra tanke til handling.
Og tusind tak, det er helt vildt, at tasken har været med i London, det er jeg meget glad for :)
PS:
SvarSletFJORTEN DAGE!!!!! du er en værre en er du ;)
Jeg kunne jo ikke vide, hvor lang tid det ville tage :)
Slet