På vej mod hverdagen

I øjeblikket føles det som om, al min fritid går til at strikke uendelige lange rækker af masker, eller falde omkuld og sove mere end normalt.

Jeg både hader og holder af ferietider i Klubben.

 

Ferie betyder færre børn og mere tid til den enkelte. Ferie betyder ture og muligheder, der ikke altid er plads til i hverdagen. Men ferie betyder også flere arbejdstimer og en hverdag, der hurtigt handler mere om arbejde end fritid. Der bliver rodet rundt i mine normale rutiner, og jeg synes ikke jeg får tid til alt det andet end arbejde, jeg også gerne vil.

Fredag er sidste feriedag. På mandag starter skolen igen og jeg  glæder mig til et nyt år, med nye børn og nye navne og nye oplevelser.

Fredag tegner allerede til at blive hyggelig. Der skal flettes perler, der skal spilles spil og der skal ryddes nogen reoler, så vi kan få et hyggeområde i Caféen.

Og så skal der trækkes en Tøsecykel til cykelsmeden. Anders skiftede dæk i aftes, men mente ved nærmere eftersyn ikke, cyklen bør køres på, inden den har været forbi fagligheden.

Altså hopper Tøsebarnet på bussen, når hun om lidt tager af sted til en sidste feriedag sammen med mormor og min søsters børn.