Det er ikke meget vi ser til Ungersvenden for tiden. Han har travlt med at være flyttet hjemmefra, kunne klare sig selv og bevise at han kan.
I aftes var han forbi. Grundlaget var noget med at låne cykelpumpe og lappegrej. Jeg lokkede med mad, Emilie kokkererede og han blev længe nok til at spise med.
Det gav tid til en god snak. Tid til opdateringer, og tid til at få det sidste med.
Det er skønt at høre den tidligere indelukkede teenager reflektere over livet. At høre ham tænke tanker og gøre overvejelser. Jeg var ikke i tvivl om at han kunne, men at se og høre det, gør alligevel godt.
Han passer sin skole, og er glad for det. Han er netop blevet evalueret med et resultat, han er ganske godt tilfreds med. Han udvider sin bekendtskabskreds og skal til Malmø i weekenden. Der er både festival og en lokalkendt, der hver dag tager turen fra Sverige til Hotel- og Restaurantskolen i Valby.
Jeg tænker en Malmøfestival med en lokal indbygger som guide vil være langt mere spændende, end at komme udefra uden at kende byen.
Han tog forholdsvist tidligt hjem. Ikke så meget fordi vi var kedelige at være sammen med. I langt højere grad fordi han er gået hen og blevet fornuftig. Han går tidligt i seng og står ligeledes tidligt op. Han skal møde tidligt, og som udeboende er der ikke længere nogen kære mor, til at hive i dynetøjet hver morgen. Nu skal han selv. Og kan. I så høj grad, at han endda vågner tidligt på fridage.
Det sidste var han ikke udelt tilfreds med.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar