Anden del af Fantasiasjalet var en ny oplevelse. Jeg er solgt til det sjal. Ikke så meget udseendet, men oplevelsen og opbygningen af opskriften.
Hvert eneste clue har sit eget navn. Sammen med et billede, der er med til at understrege både navn og udtryk starter hver eneste billedefremvisningstråd på Ravelry.
Jeg er vild med, at der er tænkt over ikke bare form og facon, men også fremvisning. Opskriften er let at forstå, og der er ikke flere med i Kal'en, end det er til at overskue. I den nys overståede WestKnitKal, var der så mange med, at jeg mistede overblikket.
De sidste pinde af andet clue - Growth - tog lidt længere tid, end jeg normalt er om at strikke. De længere negle gjorde arbejdet langsommere. Det tog nu ikke lang tid at vende tilbage til normalt strikketempo. Men jeg nåede lige at blive nervøs.
Jeg ser i den grad frem til næste clue, der gerne skulle lande i min postkasse engang i løbet af i dag.
Det ser spændene ud og sikke en flot farve
SvarSletAnnegrete, jeg er ret vild med den farve :)
SvarSlet