torsdag den 30. august 2012

Altanroderi


Dagen startede med regn, bulder og torden. Emilie og Anders tog hjemmefra med skeptiske blikke mod vejret, klippekort og paraply.

Lige nu er det stoppet, men det kan nå at starte igen. Jeg håber lidt at arbejderne får fred, for det kan næppe være sjovt at stille stillads op og rende rundt på det i silede regn.


Stilladsbygning


Vi skal have skiftet belægningen på kvistene. Forhåbentlig betyder det også bedre isolering. Jeg håber, og synes jeg hørte noget om det, engang for længe siden.

For længe siden fik vi også et brev om arbejdet. Med løfte om nærmere information. Specielt informationen om, hvor meget af min altan de har behov for at kunne betræde var interessant. Alt hvad vi siden har fået at vide er, "at det må påregnes, at vi kan være nødt til at færdes på deres altan". Hvor meget frirum betyder det?

Vi lod det hele stå. Så satser jeg på at at få en eller anden i tale, som forhåbentlig kan give et lidt mere reelt svar. Jeg formoder at bænken og en hel del af blomsterne skal ind og stå i stuen. Det vil give plads til lidt omrokering og mulighed for at komme til. Lige nu venter jeg gerne lidt, inden flytning af bænk og planter... Efter morgenens regn, er det hele temmelig vådt. Forhåbentlig kan vi vente til i aften.


Gad vide, hvor meget der bør flyttes...


Pludselig slår det mig også, at min sædvanlige mangelfulde påklædning, her oppe under taget hvor ingen kan se ind, måske ikke er det mest geniale de kommende uger...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar