Jeg er ved at nå enden på mit omlægningsprojekt af Stephen West's Rockefeller. Min første skuffelse over det sidste clue, har lagt sig noget, efter at have set færdige sjaler skødesløst lagt om skuldre og halse.
Alligevel er jeg glad for mine ændringer, som vokser frem og er ved at nå enden. Jeg har rodet rundt i rækkefølgen og er efter min egen tredie del tilbage ved den oprindelige tredie del, der nu må kunne kaldes fjerde del.
Det bliver en lang sidste og fjerde del. Ikke kun fordi der er langt rundt eller fordi der er mange masker - omkring ottehundrede og otteogtreds. Men også fordi de mange masker tager størstedelen af tyve minutter at komme gennem.
Langsomt æder jeg mig gennem maske efter maske. Og lige pludselig vil jeg være klar til at lukke af. Lige pludselig.
Når altså jeg er færdig med at tude over pinden, der nærmest knækkede mellem hænderne på mig. Jeg lover, jeg satte mig ikke på den. Heldigvis havde jeg en ekstra.
Jeg er bare så spændt på at se hvad du har fundet på for det tegner jo allerede til at blive et smukt sjal. Hvor kan du være stolt af, at din smukke taske er taget i brug, den klæder hende jo så flot.
SvarSletFruen, Jeg tror det bliver rigtig fint og bundet sammen af den lange, lange kant.
SvarSletJeg er meget stolt, jeg havde håbet den ville falde i smag, og er rigtig glad for, at den gjorde det :)
Det bliver så super smukt med den lange kant. Jeg ville ønske, at jeg selv havde tålmodighed til det, men det har jeg ikke! ;-)
SvarSletErika, jeg bander også lidt af mig selv. Men det bliver så pænt :)
SvarSletDet bliver fantastisk, så det er garanteret hvert et bandeord værd. ;-)
Slet