Fra seksogfyrre til niogtredive

Af alle de sokker jeg har strikket til Anders, har langt de fleste overlevet længe og fungerer stadig i bedste velgående.

Som en stor afvigelse står en sjov gruppe. En gruppe sokker strikket af en fint mønstret strømpegarn, jeg fandt billigt i Netto for længe, længe siden. Jeg har aldrig set det siden - måske der er en grund til det.

Problemet er nemlig, at strømpegarnet ikke rigtig tåler vask. Mens de resterende sokker er vasket og vasket og vasket uden den store forskel fra dengang de var nye, har alle sokkerne strikket af det famøse Nettostrømpegarn filtet en lille smule ved hver vask.

Den lille smule filt har også gjort dem en lille smule mindre. Ikke meget. Men for hver vask en lille smule mindre.

Anders har længe været glad for de filtede sokker, der varmede dejligt og bare skulle strækkes lidt, for at indeholde hans fødder.

Men nu er det slut. Til gengæld er sokkerne krøbet så meget at de fra at have passet Anders' størrelse seksogfyrre fødder, nu sidder perfekt på mine størrelse niogtredive.

Det er foreløbig kun et enkelt par, der er landet i min turban. Men mon ikke der ligger flere nederst i skuffen med Anders' sokker. Det par jeg har fået er strikket af rester, og næsten hele foden består af det krympende garn. Kun den yderste del af tåen og skafterne er stadig i startstørrelsen, resten er godt og grundigt filtet.

Et ret sjovt syn.

Mon ikke de vil være god varme i støvlerne, når jeg om lidt pakker mig sammen og begiver mig ud i kulden.