Vaskedag

Solen skinnede fra en skyfri himmel, da jeg efter at have ventet og ventet lidt mere, endelig fik tid til at vaske den ene maskinfuld efter den anden. Tanken om at hænge det hele udenfor var derfor nærliggende.

Det hele endte ude, og med en uges forsinkelse i vaskeregnskabet, blev der også vaske en del mere end normalt. Jeg havde startet med at stille stativet til alle de små ting op udendørs, men måtte have det indendørs i et af tørrerummene, da jeg løb tør for klemmer.

Note til sef: Husk at købe flere klemmer inden næste STORvask.

Det er faktisk ret vildt, hvor mange klemmer der sidder på sådan et stativ fyldt med strømper, der helst ikke skal blæse væk i et vejr, der efterhånden ikke er helt så solfyldt, men til gengæld fyldt med blæst.

Der endte med at være klemmer nok, og blæsten blæste det hele tørt, selvom solen hen ad dagen gemte sig bag skyerne.

Der er noget særligt ved årets første vask, der ender udendørs. Jeg får lyst at stikke næsen i det tørre tøj, og bare snuse og snuse og snuse…

Mens jeg løb ud og ind, mødte jeg flere gange den lille fætter, der muligvis havde forstået at humlebier ikke kan flyve. Med åben dør til kælder- og vaskeregionerne endte den selvfølgelig med at været kravlet indendørs. Dels var jeg bange for, at døren skulle mase den, når jeg lukkede. Dels synes jeg det var synd den skulle ind, så jeg prøvede forsigtigt at skubbe den i den rigtige retning med foden. Det virkede ikke særlig godt. Den endte i stedet på ryggen eller summede med vinger, der ikke løftede den.

Med et stykke papir lykkedes det endelig at løfte den op og ud og hen blandt buskene, hvor jeg tror den havde bedre af at være, end midt på betonrampen til kælderen.

Nu er vasketøjskurven tømt, vaskekortet på sin plads og tilbage venter så bare alt strygningen, jeg faktisk godt kan lide, men bare altid har lidt svært ved at komme i gang med.