mandag den 11. april 2011

En aften med tøsene


det er svært at sortere, når perlerne ligger i skåle...


Otte tøse, en mængde perler og skåle i varierende størrelse tilsat en dejlig kollega, der laver en ualmindelig god kylling i karry, og en afsindig hyggelig aften er på banen.

Perler blev sorteret, skåle blev fyldt, ovnen arbejdede på højtryk og pigerne hyggede, snakkede og lavede den ene skål efter den anden.

Sådan en aften gider jeg godt en anden gang. Også selvom den skulle trække ud, bare fordi det var så hyggeligt, at jeg næsten ikke kunne få mig selv til at stoppe dem.


perleskåle


perleskåle


Jeg fik tiltusket mig tid til selv at lave et par stykker, mellem ovnopsyn og hjælp til fremskaffelse af blå, lilla eller gule perler.

Jeg synes skålene af de ellers temmelig kedelige perler – og jo jeg kan godt huske mange gode timer i perleselskab – er superhyggelige og anvendelige til alt muligt.

At dømme efter pigernes udbrud for hver færdig skål, synes de vist det samme.

Spørgsmålet om ikke vi kan lave en sådan aften igen en anden dag, dukkede også op. Mon ikke der kan skabes basis…


mine egne forsøg

6 kommentarer:

  1. Hvor er de flotte! Hvilke perler bruger I? Jeg skal nemlig snart selv prøve med nogle børn og så er det jo godt at kende en ekspert :)

    SvarSlet
  2. Helt almindelige Hamaperler Stine.
    Min erfaring fra i går, siger mig, at det er rigtig godt når perlerne ikke ligger i flere lag. Så kan det være svært at få dem alle sammen smeltet.
    Ovnen ved 200 grader i fem-ti minutter eller til de ser fine ud.
    En lille smule olie i skålen gør det nemmere at løsne bagefter og alle skåle med glasering eller af glas, der kan tåle at gå i ovnen kan bruges.
    Det er nemmest hvis kanten på skålen ikke er alt for lodret.

    God fornøjelse :)

    SvarSlet
  3. Tusind tak for det uddybende svar :-)

    Vi har kun plastikskåle derude, så jeg skal nok en tur i Ikea efter billige skåle. Jeg tænkte at teste deres billige perler - for Hama kan være en smule dyrt når de skal købes i Panduro... Ved bare ikke om jeg skal øve hjemmefra eller tage chancen sammen med børnene. Jeg tænker lige videre ;-)

    SvarSlet
  4. Stine perlerne er sikkert det samme. Ellers kig hos Creativ Company, de sælger dem til en noget anden pris.
    Vær opmærksom på hvor meget bund skålene har. Perleskålene kan blive noget flade, hvis der er langt inden siderne begynder at gå opad. Det afhænger selvfølgelig også af mængden af perler.

    SvarSlet
  5. Rigtig godt bud - endnu engang tak. Nu glæder jeg mig endnu mere til at lege :-)

    SvarSlet
  6. Har eksperimenteret i miniovn og gammel ovn. Den gamle klarer det faktisk bedst - tusind tak for dine tips :-)

    SvarSlet