fredag den 22. april 2011

Glatstrik og computerindgange


starten er gået


Aldrig så snart gik det op for mig, hvor geniale USBindgange på forsiden af computere egentlig er, før samme indgang nægtede at virke. Mens jeg et kort øjeblik kunne se for mig, hvordan jeg skulle under bordet og rode rundt på bagsiden af bæstet, hver eneste gang billeder skal føres fra det ene apparat til det andet, fik jeg genstartet med gennemgang til følge.

Heldigt nok, for mens jeg også havde glemt hvor hårdt det faktisk er at strikke i bomuld, er jeg nået dertil hvor et utal af retmasker, skaber hygge og knap så meget hårdhed for ømme håndled.

Det er efterhånden mange år siden jeg sidst strikkede klokkekanter. Dengang var størrelserne omkring et år og de mange masker en sådan kant begynder med, slet ikke umulige at have med at gøre.

Helt umulige var de knap ottehundrede masker kjolen her lagde ud med heller ikke, og min største frygt – en snoet gang rundstrik – viste sig helt ubegrundet. Med kanten overstået  er de ottehundrede reduceret til under halvdelen og med retstrikkens indtog er det gået hen og blevet et rigtig hyggeligt arbejde.

Med ferie og fantastisk vejr er altanen selvfølgelig et meget godt bud, men Emilie og jeg har alligevel besluttet at tage cyklerne og drage en tur ud i verdenen. Jeg tror vi skal pakke tæppe og strikketøj, sammen med et enkelt spil og noget at drikke, inden vi tager af sted.

2 kommentarer:

  1. Jeg kan godt lide klokkekant, har jeg hermed fundet ud af :-)

    SvarSlet
  2. Den er også rigtig fin Miri, og kan laves på flere måder. Fælles for dem alle er, at der startes med en del flere masker, end der sluttes med :)

    SvarSlet