Det blev en dejlig aften.
Vi spiste på André Citroën Bistro. Ikke det hyggeligste sted og med en akkustik, der betød alt for meget larm. Men maden smagte godt, og det selvom køkkenet af en eller anden grund glemte den portobellosvamp, jeg lige havde set frem til.
Efter at have ledt på hele tallerkenen efter noget, der kunne være en svamp, uden nogen form for held, endte jeg med at spørge.
Der var et godt træk, for det var ikke noget problem og med en undskyldning fik jeg en lækker svamp, lige tids nok til at kunne kalde den dessert. Jeg kan godt lide svampe, og når de smager så godt, som den her gjorde, er det også helt i orden at spise den ganske uden tilbehør.
Kaffen flyttede vi udenfor under varmelampens skær og med udsigt til Bymuseet og middelalderbyen, jeg altid har synes er noget særligt.
Mens vi sad der, kunne jeg ikke lade være med at tænke på dengang i sidste weekend, da Emilie og jeg var i byen og traskede ud ad Vesterbrogade mod frokost og Bedsteveninden.
Da vi nærmede os Bymuseet, stod en ung mand med sin cykel og trykkede næsen nærmest flad mod smedejernsgitteret. Ved siden af stod hans kæreste og så knap så interesseret ud.
Bedst som vi passerede spurgte han meget undrende og på klingende københavnsk: “Hvad er det egentlig for en by?”. Jeg kunne ikke lade være, det bare røg ud af mig, da jeg svarede at det er København, og skyndte mig at udpege både Frue Kirke og Blåtårn.
Mens manden takkede mange gange og endnu flere gange fik sagt, at det anede han ikke, kunne Emilie have sunket i jorden, for hun synes godt nok det var pinligt med sådan en mor, der gjorde sig til i klogskab overfor fremmede.
I aften var der ingen, der havde brug for et kursus om København, så vi trak mod Hovedbanen, beundrede det fantasktiske bygningsværk, der var visionært nok til stadig at rumme alle de tog, der kører til og fra, kigge en ekstra gang på fliserne, der er en historie for sig, inden vi fandt toget mod vores hjemegn.
Nu trækker jeg lige straks mod dynerne, inden jeg i morgen har planer om at tage en tur til Roskilde og kigge på håndarbejde og husflid.
Jeg har en forestilling om at tage cyklen på nakken og få en tur ud af det – jeg tror faktisk det kan blive ganske hyggeligt.
Jeg synes det var godt, at du oplyste den uvidende mand! Nogen gange kan jeg heller ikke nære mig og så flyver det ud af mig..... for nyligt sad jeg i en bussen: der sad to piger i 20erne foran mig, som blev enige om, at det var Kronborg vi kørte forbi mellem statens museum for kunst og Nørreport. Suk og støn...... ;-)
SvarSletDen måtte jeg også lige rette, haha....
Det tror jeg også jeg ville have gjort Jens :)
SvarSletHehehe
Jeg synes faktisk også, man lige skal kigge et par gange for virkelig at genkende København. Men supersmukt er det - det har været et stort arbejde at forme og brænde alle husene.
SvarSletSjovt at se, hvor lille byen har været!
Det er rigtigt Christunte, men jeg synes nu også godt man har lov at bruge hovedet .. og når der nu med temmelig store bogstaver står Københavns Bymuseum :D
SvarSletSjovt nok synes jeg byen skrumper efterhånden som jeg bliver ældre. Selvom den nok aldrig bliver så lille som modellen udenfor museet.
Jeg læste engang en beretning fra Københavns brand eller var det bombadement, hvor det nærmest lyder som en dagsrejse at komme fra Nørreport til Christianshavn.. Da var byen selvfølgelig vokset lidt... men en dagsrejse.. :P