Nede i barnevognsrummet står min gamle klapvogn. Eller det troede jeg den gjorde.
Den har helt klart set bedre dage, og det er sjældent den bliver luftet. Men uden bil er den uvurderlig på ture til Ikea, storskrald, eller indkøb af tungt til boligen.
Daniel skulle bruge den. Og så var den der ikke.
Mærkeligt nok samme dag, som Julia skriver om en bortkommen barnevogn.
Jeg fandt en af gårdmændene, men de har ikke smidt den ud. Faktisk blev han ret harm over tanken. Men væk – det er den.
Nu er spørgsmålet så bare, hvad der er klogt.
Jeg tænker en pæn seddel i opgangen, for tanken om at en af de to-tre nytilkomne i opgangen med barnevogne og klapvogne, har tænkt den bare stod i vejen, og forøvrigt aldrig blev brugt, og derfor har hjulpet den til de evige klapvognemarker, er temmelig nærliggende.
Rigtigt er det at den dag efter dag har stået ubrugt. Men det berettiger vel ikke til at smide den væk!
Omvendt har jeg svært ved at tro at det netop skulle være den, der blev taget af tilfældige forbipasserende (med nøgle), når der nu står så mange pæne..
Æv!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar