lørdag den 2. april 2011

På tur


udsigt til spirene


Jeg tog til Roskilde. Tog cyklen med i toget og cyklede hele vejen hjem i det lækreste solskin.

Jeg så på husflid og håndarbejde, hilste på Anne og spiste frokost på græsset med kig til domkirkespirene.

Jeg hyggede og gik en ekstra runde inden hjemturen.

Det er muligt udvalget og oplevelserne ikke var så store som i Middelfart, men der var mange dejlige og finurlige indfald.

Jeg fik lyst til at kniple, eller købe mig fattig i patchworkskit jeg hverken har tid til eller brug for. Jeg gramsede på garn, stoffer og perler, kiggede på mærkelige, sjove og absolut uundværlige redskaber til både det ene og det andet. Jeg savlede over træskærerarbejder og fnisede lidt, da jeg stod over for workshops, jeg kendte mere til end workshopholderen.

Turen hjem var skøn, fordi vejret var skønt. Og lidt kedelig fordi Roskildevej bare ikke er det mest spændende og det medbragte kraks desværre ikke kunne anvise anden vej.

Jeg har været ved Roskildehallerne før, men altid blevet kørt af andre. Først i dag gik det op for mig, hvor tæt på byen de egentlig ligger, og samtidig blev jeg opmærksom på den kæmpestore sten og de små, der gerne vil være med, der ligger lige udenfor.


hyggelige stenformationer

2 kommentarer:

  1. Pernille..det var så dejligt at få hilst på dig. Du har helt ret i din beskrivelse af messen :D
    jeg har fået "fri" i morgen ..det er helt underligt, men jeg vil nyde at hygge mig sammen med Ditte :D

    SvarSlet
  2. Anne, jeg synes også det var rigtig dejligt lige at sige hej. Måske vi næste gang kan få lidt mere tid :)

    Dejligt med en fridag, jeg håber du kan nyde den :)

    SvarSlet