Skovtur på plænen

Emilie har hele vinteren gennem snakket om hygge med tæppe og kolde drikke på plænen. En praksis hun med mellemrum har gennemført om sommeren, de sidste tre-fire år.

I dag blev dagen, med solskin, varme og tid til at pakke kurven. Medbringende tæppe, spil, musik og en spand vand med frosne fryselegemer til den kolde drikkelse tog hun turen ned ad trapperne, om til bagsiden af blokken og valgte sig et godt sted midt i det grønne.

Tæppet blev pakket ud, alting gjort klart og solen nydt.

Imens måtte jeg sande at nogen gange skal man gøre som der står, mens det andre gange er på sin plads at tænke selv. Kjoleopskriften er ikke gennemført imponerende. Selve teksten er der ikke noget i vejen med, men diagrammet til klokkekanten er noget anderledes og alternativt udført end jeg er vant til.

Jeg var ikke helt tilfreds med at lade vrangmaskerne ligge over retmaskerne ved indtagningerne. Det kunne jeg heldigvis selv rette, mens hullerne jeg et kort øjeblik overvejede at springe over, bare skal strikkes helt efter foreskrifterne – ikke noget med at tænke symetri eller ligende.

Nu ligger halvanden omgang optrævlet garn viklet ind i alle planterne på altanen og venter på jeg lige tager mig sammen til at strikke dem igen…

Det positive kunne så være at en lille fin syet pose med indhold og et nøgle stabilt uldgarn fungerer fint som madelevator, når Tøsebarnet ringer op efter forsyninger.