Omrokering

En lille lejlighed betyder forståligt nok også små rum. For et par uger siden flyttede Emilie, med et godt resultat til følge, om på sit værelse og i anfald af flytteiver, tænkte jeg at stuen måske kunne trænge til lidt nyt.

Alt blev målt og tegnet ned, og siden sad først jeg, og senere Anders, med de små møbelstykker og forsøgte at få det til at passe. Ingen af os fandt dog en løsning, der er bedre end den vi allerede har. De store dele – spisebord og sofa – kan bytte plads, men det vil give solskin i skærmen, skulle nogen tænde TV’et i dagtimerne og ingen udsigt fra spisepladsen. Ikke noget godt alternativ.

Eneste mulighed, der måske i virkeligheden også giver lidt bedre plads i indgangspartiet til stuen, skulle være at flytte bogreolen til modsatte væg. Et andet plus ved den rokering ville være at væggen reolen stod op af, ville være mulig at se.

Væggen, reolen stod op af, er nemlig væggen vi for et par år siden brugte en del af sommerferien på at bygge. Væggen der delte stuen op, så stuen blev endnu mindre og resten gav plads til et værelse stort nok til seng, skrivebord og klædeskab. Væggen der betød at ungerne ikke længere skulle dele værelse. Men også væggen hvorpå Anders satte sit præg.

Jeg boede her allerede med børn og alting, dengang Anders flyttede ind. Til dato er det stadig mine møbler og mine dispositioner udi boligindretning, der præger hjemmet, og dengang vi byggede væggen satte Anders sig fluks på udsmykning af fladen ind mod stuen, så måtte jeg og den kommende beboer bestemme på den anden side.

Han brugte dengang et par dage på grønne flammer. Nåede at give op og fortsatte sidenhen efter snak om hvad det var  han ville. Endte med et resultat han selv var rigtig glad for, og så snart malingen var tør, flyttede bogreolen hen foran. Den anden halvdel af væggen, er også fyldt med flammer. Her står en kommode, der dog giver mulighed for at se de øverste slikkende spidser.

Allerede dengang var jeg lidt ked af sådan at dække kunstværket, men kunstneren synes det var helt okey, for hen vidste det var der, og kunne heller ikke umiddelbart se andre løsninger på indretningen.

Nu er den så flyttet. Sofaen kunne rykkes en halv meter og der er blevet bedre plads lige inden for døren. Jeg synes faktisk det er gået hen og blevet rigtig fint. Emilie synes godtnok at bøgerne ikke står særlig pænt i bogreolen, og ville foretrækkepænt opstillede bøger i et lag.  At jeg godt kan lide de knap så pænt stillede bøger og har forsøgt at forklare at de slet ikke ville kunne være der, stod de ikke i flere lag, bider ikke på hende.

Næ, hun synes blot jeg så må sørge for flere hyldemetre eller skaffe mig af med nogen af bøgerne. Det er vi heldigvis flere om at bestemme, og bøger skaffer jeg mig ikke sådan af med.. Forresten står der allerede bøger flere andre stedet rundt om i lejligheden.

Og når jeg engang bliver færdig med portrætterne af os alle fire, skal der males, inden de skal op og hænge over sofaen. Måske det snart er ved at være tid.